Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg ankom til resortet i Ijen-området sen eftermiddag, virkelig træt og udmattet efter hiking Mount Bromo. Vi var kun fire, der valgte at tage turen videre til Ijen i stedet for direkte til Bali, og jeg skulle dele værelse med den ene. Min room mate var en 35-40 årig kineser og siden han var en mand, blev vi lovet et værelse med to enkeltsenge. Det skete selvfølgelig ikke, men efter at have brokket mig tilstrækkeligt fik vi en ekstra madras ind på værelset, så den ene af os kunne sove på gulvet. Det fungerede fint.
Denne nat ville vores vækkeur ringe klokken 00.30, og vores hiking startede klokken 02. Grunden til at vi skulle op SÅ tidligt var for at se "the blue fire". Ijen er stedet for svovl-minedrift, og den blå ild er i virkeligheden forårsaget af antændelse af de lækkende svovldampe fra vulkanen. Dampene hev i hals, næse og svælg, så jeg bar maske det meste af turen.
Jeg var på forhånd forberedt på, at jeg skulle iføre mig selv noget varmt tøj, men at det ville være SÅ koldt, var jeg alligevel ikke forberedt på. Jeg frøs indtil solen den stod op klokken 05, og fik fanget mig selv en ordentlig forkølelse. På trods af kulden var det en virkelig god tur og noget mere krævende en turen til Bromo dagen forinden. Hikingen tog ca. 1,5 time til toppen og endnu en time brugte vi på at klatre ned i vulkanen. Mine ben og ryg var under pres, men min selvmedlidenhed forsvandt hurtigt, da jeg så de arbejdende mænd i vulkanområdet. Deres job var at samle og bære læssefulde af SULFOR fra vulkanens indre og ud af vulkanområdet for at bearbejde og sælge (bl.a. til sæbe, lotion etc.). Jeg overværede vejningen af én af mændenes læs: 75 kg! Så foruden hans egen vægt bar han 75 kg op og ned af vulkanen, hårdt job!
Mens den blå ild var en fin oplevelse at få med i baggagen, var det først da solen stod op og kastede lys over land, at man virkelig fik øje for, hvor mægtig og rå vulkanen var. Det var intet under, at det havde krævet mange ressourcer at klatre op og ned! I midten af krateret var der en enorm vulkansø, og efter at have været så kold hele natten, var det en vidunderlig opdagelse at finde, at vandet var gloende hedt!
Efter to dage med vulkan-hiking går turen videre til Bali.
Billede: Minearbejder i Ijen
- comments