Vejen til Pulau Weh var ikke kun lang, men også virkelig kringlet! Jeg kunne have gjort det nemt for mig selv ved at tage et fly direkte fra Vientiane, men så skulle jeg af med ca. 3500-4000 DKK, og det var liiige i overkanten. I stedet tog jeg nattoget fra Vientiane til Bangkok > fly fra Bangkok til Medan på Sumatra > natbus fra Medan til Banda Ache > båd fra Banda Ache til Pulau Weh. Jeg tog afsted tirsdag eftermiddag og ankom torsdag eftermiddag, så med to døgn undervejs trængte jeg virkelig til et bad!

Allerede ved gaten i Bangkok lufthavn faldt jeg pladask for det indonesiske folk. Aldrig har jeg fået et så varmt og imødekommende indtryk af komplet fremmede mennesker. Jeg var én ud af fire "hvide" mennesker og ved et tilfælde fandt vi ud af, at vi alle skulle til Pulau Weh - dejligt at have nogen at følges med den lange vej! Mine medrejsende var to hollandske herre samt en tysk pige på min alder. Den tyske pige Franziska skulle vise sig at blive min rejsepartner hele min tid på Sumatra.

Pulau Weh er den skønneste lille ø ud for spidsen af det nordlige Sumatra. Hyggelige bungalows og restauranter helt ud til det azurblå hav, gør Pulau Weh til et sted, man nemt kan blive "fanget i". Jeg mødte flere, der har været på Pulau Weh i alt fra 3 måneder til 2 år; alle startede med tanken om en kort ferie på øen. Indonesien består af omkring 17.000 øer, så hvorfor vælger jeg lige at rejse til Pulau Weh? Ganske simpelt: Dykning har et ry for at være helt fantastisk her!

Jeg har allerede gennemført mit Open Water dykkerkursus på Koh Tao, men med ønsket om at udvide til det avancerede dykkercertifikat blev der arrangeret 7 dyk for mig på mine 4 dage på øen. Mine første 5 dyk var obligatorisk sammensat for at kunne bestå og talte bl.a. Night Diving, Deep Diving og Navigation (ja, jeg bestod også sidstnævnte!). Jeg så alverdens ting, men to ting slår alligevel alt: Skildpadder og hajer! Jeg så hajer under tre dyk - et af dem så jeg helt op til 7-8 stykker! Skildpadder så jeg ca. en håndfuld af. De bevæger sig så yndefuldti vandet, og jeg bliver så glad af at betragte dem, mens de svømmer langsomt forbi. Desuden så jeg en Devil Ray, hvilket åbenbart skulle være noget helt specielt, så den er også hakket af i bogen.

Jeg fejrede min 24 års fødselsdag på Pulau Weh.. Det er første gang, jeg fejrer min fødselsdag uden for Danmark, og de gode venner jeg havde fundet i Laos var ikke længere omkring, så jeg var meget bekymret for, om jeg ville ende op med at sidde alene og ikke have nogen at fejre med. Franziska og jeg havde planlagt fødselsdagsmorgenmad klokken 8 på vores balkon efterfulgt af et fødselsdagsdyk, men planerne ændrede sig, da vi kiggede ud af vinduet. Det væltede ned! Vi besluttede os at vende os om på den anden side og få noget mere søvn, så da alarmen lød klokken 10.30 var det tid at stå op. Efter en stor brunch begav vi os ned til dykkershoppen og skrev os på eftermiddagens dyk i stedet. Vejret blev bedre op af dagen, selvom skyerne dog aldrig forlod scenen helt. Efter et vellykket men forholdsvis kedeligt dyk (ingen hajer eller skildpadder), var det blevet tid til kage. Jeg havde dagen forinden bestilt en "Birthday Cake" hos naborestauranten, men ham der tog imod bestillingen ryger "fjolletobak" det meste af dagen, så jeg var lidt i tvivl om han havde fanget den. Men da jeg ankom til restauranten klokken 17 blev min tvivl gjort til skamme. Kagen stod flot, hjerteformet og farverig midt på bordet med teksten "Happy Birthday Stine" samt tallet 24 lavet som lys. Jeg blev virkelig glad og rørt - specielt da jeg fandt ud af, at han havde kørt 1 time på scooter i regnvejr for at hente kagen i nærmeste by.

Sammen med kagen stod en flaske whisky. Pulau Weh er et muslimsk område, og det er derfor ikke til at støve øl, vin eller anden alkohol op nogle steder, men mine venner fra øen havde gjort alt for at jeg skulle have noget og nogen at skåle og fejre min dag med. Alt i alt havde jeg en hyggelig fødselsdag, og det varmer, at så mange mennesker gjorde alt for at gøre dagen så god for mig som muligt.

Herfra går turen længere mod det sydlige Sumatra.

Billede: På vej ud til mit første dyk på Pulau Weh