Efter at have tilbragt et par timer på Sydbali, var jeg ikke i tvivl om, at jeg højst ville tilbringe et par dage der. Det var simpelthen alt for hektisk, travlt og "for meget". Samtidig har jeg i længere tid planlagt at fuldføre et Silent- og Meditation Retreat i centrum af Bali startende fra den 25., så det gav mig muligheden for at flygte et andet sted hen for et par dage. Valget faldt på Nusa Lembongan; en lille ø ud for Balis sydøst kyst.

Jeg ankom sen eftermiddag, så efter at have fundet et sted at bo var min plan at tage noget hurtigmad fra restauranten på den anden side af vejen, og så ellers slappe af med en god bog og nyde mit eget selskab, efter at have været sammen med nogen konstant i ca. 3 uger. Det kom ikke til at ske. Da jeg sidder og venter på min mad, kommer der en fransk mand over og spørger, om jeg spiser for mig selv. Det kunne jeg ikke helt bortvise, så han spurgte, om han måtte sætte sig ved samme bord, da han også var alene. Det var svært at sige noget til, så 1-2-3 og jeg var i gang med at konversere med et nyt og fremmed menneske endnu en gang. Samtalens agenda var den samme som altid: "Hvad hedder du? Hvor er du fra? Hvor har du rejst henne? Hvor længe endnu?" Etc. etc. etc…. Han var enormt venlig, men jeg var ikke lige i hopla til at samtale og lave nye venner, så efter maden og en enkel drink tog jeg hjemad.

Min første hele dag på øen blev brugt på motorcykel, hvor jeg kørte hele vejen rundt om øen samt den lidt mindre naboø Nusa Ceningan. På kortet ser det ud til at være en tur på et par timer højst, men vejene er mildest talt elendige, og mange steder kunne jeg ikke køre hurtigere end 20 km i timen! Så efter en hel dag på sadlen med enkelte stop på de fantastiske strande, kom jeg træt hjem til mit lille homestay. Jeg sad på terrassen, da jeg pludselig får øje på et ansigt jeg kender: Justine! Justine er en fransk pige, som jeg mødte på Lombok, og selvom vi ikke brugte meget tid sammen, så var det en glædelig overraskelse at se hende det samme sted som mig. Hun flyttede ind os mig og efter lidt mad røg vi tidligt i seng.

Nu når min Flores-tur ikke blev til noget, var Nusa Lembongan det perfekte sted at tage hen, da området huser nogle af Balis bedste divesites. Jeg planlagde at tage 1-2 dyk, men det endte med hele 5! Det var på sin vis Justines skyld, for hun besluttede at tage sit advancerede dykkerbevis på øen, hvilket inkluderer 5 dyk, og jeg kan da ikke bare sidde og vente derhjemme, mens hun er ude at opleve! To af dykkene var drift diving, og strømmende havde en enorm styrke! Det er en hel anden måde at dykke på, for her skal du virkelig holde tungen lige i munden; hele tiden svømme i forhold til strømmen samt være obs på at holde sammen med resten af gruppen. Derudover havde jeg ét natdyk, hvor vi blev akompagnieret af en søslange. Først svømmede den forbi os, ca. 1 meter fra vores hoved, men derefter var det som om, at den fulgte efter os. I omkring 5-7 minutter skiftede den retning i takt med os, og selvom det bare var pga. dens nysgerrighed, kunne jeg ikke lade være med at kigge mig over skulderen resten af dykekrtiden. De to sidste dyk var de to dyk, jeg så mest frem til. Målet var at finde Manta Rays og dykke sammen med dem, og vi fandt ikke bare én eller to, men hele 15-20 stk.! På et tidspunkt var vi omgivet af 4 Manta Rays! De var enorme: den mindste 1,5-2 meter, den største omkring 3 meter. Det var en fantastisk oplevelse.

Efter mit sidste dyk gik turen direkte videre til Ubud på Bali, hvor jeg bruger én nat før mit Silent Retreat.

Billede: The Blue Bay