Profile
Blog
Photos
Videos
Lake Toba er verdens største kratersø, der er blevet dannet på grundlag af den caldera, der var tilbage efter supervulkanen Toba havde et udbrud for ca. 70.000 år siden.
Jeg havde virkelig set frem til dette stop på Sumatra, men det syn, der mødte mig, da vi ankom var alligevel mere enestående, end min fantasi havde kunnet udvikle. Det var så smukt! Bjerge, der spejlede sig i søen, men blev udvisket i horisontens dis, solens farvespil på himlen, lyden af komplet stilhed kun afbrudt af svage bølgeskvulp. Med alle indtrykkene kom en følelse af uendelig ro og lykke. Jeg har én gang før haft denne følelse; dengang var det Kao Sok National Park, der fremkaldte den.
Vi ankom til Tuk Tuk, der er den største by på Samsosir, tidlig aften efter at have taget båden fra Parapat på fastlandet klokken 18. VI havde endnu ingen bookinger for natten, men fik stukket et visitkort i hånden fra Mas Cottage, placeret et par kilometer uden for Tuk Tuk. Vi tog dertil og så at vi fra vores bungalow have 180 graders udsigt - fra vest til øst - hvilket gav os mulighed for både at nyde solopgang og solnedgang fra vores balkon. For 50 DKK pr. mand pr. nat var det vores - SOLGT!
Det vrimler ikke med sights på Samosir, men vi lejede alligevel en motorcykel hver til begge dage for at kunne køre rundt og nyde landskabet. Selv efter 5 timer på motorcyklen var jeg stadig ikke træt af synet. Udover vores touren på cyklerne, var Lake Toba samtidig dét sted, jeg fik min første pizza i meget lang tid!! Fyldt med ost gled den ubesværet ned, og mit "vestlige depot" var fyldt tilfredsstillende op til at kunne klare endnu et par uger med ris og nudler.
Billede: Solopgang fra vores bungalow
- comments