Bangkok efterlod os trætte og udmattede. En 30-års fødselsdag, powershopping og to biografture kan tage livet af selv en zombie, og vi er en del lettere at slå ud end de levende døde (selv om vi nogle gange minder uhyggeligt om hinanden). Derfor er det godt, at vores næste stop skulle være Koh Tao, en lille, overskuelig ø i den thailandske bugt.

Koh Tao byder på så eksotiske ting som bowling, hvor de har en mand ansat til at rejse keglerne op og trille kuglen tilbage til kasteren og mere end 40 forskellige dykker resorts, hvor man til spotpris kan tage sit certificat. Og så er det så billigt, at man kan flyve derhjemmefra og holde to ugers ferie, få sit Advanced Open Water certifikat og stadig betale mindre end derhjemme, hvor man får lov til at tage det i en pool og Kattegats slimede vand. Uden pis. Så hvis I overvejer at gøre det, så gør det her.

Det var da også dykning, der sendte os herned til at starte med, men inden der er nogen, der kommer helt op at ringe over nu at skulle læse en blog om mægtige stimer af barracudaer, moræner og søslanger, så må jeg desværre skuffe. Koh Tao bloggen bliver delt i to, og denne her del kommer på ingen måde til at handle om dykning. Beklager.

Til gengæld kommer den til at handle om ingenting. Knap var vi landet, før jeg så den nye tusch på min arm, og det slog mig som en hammer; sådan en må man ikke gå i vandet med. Man må i hvert fald ikke nedsænke sit legeme i en klorbefængt pool og bare se på den sive ud af kroppen. Så i stedet for panikker man. Hvad der lod til at være en glimrende ide, godt hjulpet på vej af alkohol og fancy drinks, viste sig hurtigt at være en showstopper. De strande vi har længtes efter i mange, mange uger var utilgængelige. For mig i hvert fald, Idas tusch var gammel nok til at dykke under, men med en solid portion frygt for havet var hun tvunget til at blive på landjorden med mig.Hvordan hun klarede dykning, ned til 30 meter på havets bund tænker du? Det må vente til næste blog, der er meget bedre end den her. Den her handler bare om, at vi glor på noget vand, som vi ikke må gå i.

Og så igen. Et par ting skete der faktisk de første fire-fem dage. Lawrence og Caroline, som vi havde mødt i Laos, var tilfældigt på øen under vores første dage. Det lykkedes os at komme sammenlagt 40 minutter for sent til vores to aftaler, men det var hyggeligt og godt for mig endelig at kunne snakke om den nye playstation med en, der går lige så meget op i det som mig. Boys will be boys, og i min nye alder finder jeg, at jeg ikke er nogen undtagelse.

Vi så også en ganske interessant ladyboy cabaret, og mens vi tog det med et smil, var der flere blandt publikum, der havde svært ved at finde en passende grimasse.

Det meste af tiden gik derudover med at køre rundt på scooter, kigge på det forjættede vand og ligge sammen i romantiske hængekøjer (indtil rebet brast under vores vægt).

Så ja, ikke så meget nyt fra østfronten, i hvert fald indtil vi tager fat på vores dykkerkursus. Så bliver det hæsblæsende!