Profile
Blog
Photos
Videos
Thailand er kendt for sexturisme, og det fik vi onsdag aften et indblik i. Som de nysgerrige mennesker vi er, skulle vi opleve fænomenet på næreste hold (så nært som vi kan komme uden at være indblandet, forstås). Anført af Anders, en ven fra Journalisthøjskolen, som er i praktik i Bangkok, tog vi ud til byens svar på Red Light District, hvor der var to slags mennesker. Letpåklædte thaikvinder til salg og blegfede mænd fra vesten på udkig efter et billigt knald eller en arbejdsom og lystrende kone til import. Ingen af os skulle have nogen af delene, så vi satte os ind på en bar og overværede et af Bangkoks famøse Ping Pong Shows. Et show, hvor kvinder skyder bordtennisbolde ud af deres kønsdele. (Boldene ramte os på benene og var fedtede. Vi forsøger stadig at ryste traumerne af os). Der blev også pustet lagkagelys ud, skudt pile mod balloner i loftet, tegnet tegninger og meget andet. Altsammen ved hjælp af kønsdelene. Så kan fodmalerne godt kapitulere. Ida blev halvfeministisk og skamfuld på sit køns vegne, og Sebastian morede sig gevaldigt over akavetheden, når kvinderne selv gabte under showet, eller stemningsmusikken stoppede, og det eneste, man kunne høre i det store rum med mange mennesker, var lyden af fisse, der trutter i et truthorn. Verden er et sælsomt sted.
Vi efterlod Anders med en tegning af tvivlsom opindelse og hastede ud af suspekte Bangkok dagen efter. Den forjagede by er nu skiftet ud med en kulisse, der er mere os; Et tropisk øparadis i den thailandske golf. Her er palmer, så langt øjet rækker, kridhvide strande, og så billigt, at vores bankrådgivere har skrevet et personligt brev til os, for at høre om vi er døde.
I dag lejede vi en motorbike og brugte dagen på at udforske øens bountystrande og jungle. Det var en kende uforsvarligt, når vi ikke har kørekort til sådan en tohjulet fætter, og thaierne kører som sindssvage, tilmed i venstre side af vejen, der har en gavmild mængde dræber-hårnålesving indbygget. Men vi havde hjelm på, så bare rolig.
Her er de smukkeste paradisstrande, og vi så vilde aber (på øen bor der også kongepythoner, men dem så vi ikke). Vi fik den vildeste følelse af frihed af at køre rundt på motorcyklen, og vi var høje af eufori, da vi sluttede dagen af med at sidde under palmerne og se solen langsomt glide ned under horisonten. Aftenen brugte vi i poolen, hvor vi flød rundt og kiggede op på den flotteste stjernehimmel. Det lyder for kvalmende godt til at være sandt, og der er også skår i glæden. Tendensen med at træde på sagesløse dyr har forfulgt os de seneste dage, og i regnskabet kan tilføjes en kakkerlak trådt i smadder af Seb og en kæmpesnegl mast til ukendelighed af Ida. Og nå ja, så er vi ædt op af myg.
Ordbog
Myg: Noget, man ikke vil stikkes af. Særligt ikke i tropiske områder.
Sexturisme: Rige mænd, der rejser til fattige lande og køber fattige damer.
Lavbudget: I Asien lækker luksus.
Abe: Behåret menneskelignende dyr (må ikke forveksles med Sebastian)
- comments