Efter endelig at være blevet genforenet efter 4 uudholdelige nætter på Koh Phangan, kunne vi starte eventyret på ny. Øen manglede i den grad kvalificeret selskab. De eneste, jeg havde mødt, mens Ida hentede Joe i Bangkok, var midaldrende mænd, der drak en enkelt øl alene hver aften (hvilket sjovt nok i de dage var en meget passende beskrivelse på mig selv) og et par hollandske piger, der ud af det blå skiftede fra relativt almindeligt tøj til hardcore,...

Jeg er blevet bedt om/har fået æren af at lege gæsteblogger på den famøse Goodbye Yellow Brick Road-blog. For det første medfører det, at der i det her afsnit desværre bliver skruet ned for den høje standard af malerisk journalistsprog. På plussiden derimod betyder det, at mit uerfarne sind stadig kan blive forundret og foruroliget af ting som røvskyllere, templer, tuk tuk'er, Buddha'er og kakkerlakker. For nylig har Ida og Seb nemlig oplevet, hvad j...