Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vidst tid til endnu en update, om end denne bliver meget kort (Det fortjener I hvis I stadig læser med efter den lange smøre sidste ;) )
Siden vores lækre ferie er der ikke sket så meget her i Melbourne.. Det hele står efterhånden på eksamensforberedelser og det er en tidskrævende proces. Jeg bruger alle mine dage på uni (udover weekenden, som jeg sløsede væk, suk!) og der sidder jeg og læser, har timer og spiser frokost med de internationale, når der skal bruges en pause.
Jeg har været til Revision classes i alle mine fag, og er nu færdig med al undervisning. Jeg skal dog mødes med min BCT-klasse for at lave optagelser til en dokumentar, men det er først d. 14, og max et par timer. Revision class gik for 2 af fagenes vedkommende ud på at fortælle os hvilke ting vi skulle vide til eksamen. Den ene meget eksplicit: I bliver spurgt om den her model i spørgsmål 1, de her modeller i spørgsmål 2, de her i 3 og de her i casen. Det var lækkert, at det var så firkantet, men vi skal stadig demonstrere en masse viden. I det andet fag var det også rigtig godt, I skal vide det her og det her, I skal kunne definere key terms og I skal kunne rådgive i hvad der skal gøres i en specifik situation – super!
Det sidste fag til gengæld, project management, der er jeg godt nok nervøs! Hans revision var at læse overskrifter op fra tidligere forelæsninger, uden nogen form for forklaring om noget som helst, det tog én time (ud af tre) og min studiegruppe frygter nu for hvad der kommer til at ske! Men forelæseren lover at der ikke kommer nogen overraskelser + at eksamen ikke er svær. Det er også fint nok, men jeg har ikke læst i det fag siden uge 2, på grund af alle mine assignments.. Argh, jeg stesser – hvis jeg dumper, må jeg vel bare tage den derfra, heldigvis mødes vi i studiegruppen i næste uge og gennemgår modeller og strategier, som vi synes er relevante + snakker om den øvelseseksamen han har lagt ud til os, mon ikke det går? Vi har fået D i vores opgave, så det er altså bare 45% jeg skal have på eksamensdagen.
Sidste torsdag var det min fødselsdag. Jeg begyndte morgenen med at læse de lækre breve jeg havde fået hjemmefra, og få et opkald fra min mor :) Så havde jeg timer fra 9-12 og mødtes med min studiegruppe fra 1-3, og skulle lave fremlæggelse, der talte 40% af den endelige karakter fra 3-6 –så ja, det meste af dagen blev brugt på uni!
Efter timen tilbød Lucinda mig at køre mig ned til Chapel street, hvor vi var en god flok, der skulle ud og spise i anledningen. De andre fra res blev enige om at tage en taxa, for at få plads til alle. Vi endte med at være 14 dernede, en ordentlig flok tøser. Ih, hvor var det rart! :D – og så begavede de mig med lækre ting, selvom jeg faktisk ikke havde forventet noget som helst for at være ærlig. Fine armbånd, en thermokop og ikke mindst en hjemmebagt citronmåne og en tur til French Island med Julie, Anne Sofie og Pernille, som vi tager efter eksamenerne, jeg glæder mig!!!
Efter vi havde spist lækker thaimad siddende ved bittesmå borde på gulvet, tog vi over på den anden side af gaden for at få dessert. Chokoladekage og milkshake, uhm!
Julie havde spurgt om jeg ville med til Cirkus Vs. Sideshow inde i byen fredag, og det endte med at Pernille og Anne Sofie også tog med, så vi mødtes inde i byen foran stedet og gik ind og ventede spændt. De første ti minutter af showet var så elendigt dårlige, at vi virkelig overvejede om det var en god ide vi var taget derind. Men så blev det bare virkelig genialt derefter. Det var tre (LÆKRE) cirkusgutter og tre (ok lækre) freaks, der dystede med deres skills. Det var virkelig god underholdning, og det meste af det freaks’ne lavede var så freakish jeg ikke kunne se det (pierce sig selv igennem sine nipples, hænge et bilbatteri op i dem, og svinge det frem og tilbage mens de andre to stod med vinkelslibere og skød gnister ud over ham-freakish!) Meeen Det var god spas alligevel – cirkusgutterne var imponerende flotte!!
Ja ja, og siden weekenden – læse, undervisning, læse, læse undervisning, læse.. Ikke så spændende.
Alt efter hvor langt jeg når i aften overvejer jeg dog at tage på Einsteins og hygge, der skulle efter sigende ske lidt derovre i aften, så måske jeg tager derover med Anna.
Kysser og kramsere til jer alle sammen, jeg håber ikke vejret er blevet alt for nastyt hjemme. Weekenden her var solskin og 20-22 grader :D (Men det har så pisset ned i dag, begyndte lige da jeg ankom til uni, og nu skinner solen på fuld knald igen – Velkommen til Melbourne!)
PS tak for gruppen "Vi vil have Birgitte hjem - NU!!" inde på facebook, jeg synes i er super-super-kæmpe-meget enormt skønne og søde! Jeg savner også jer!! og fik da lige en lille glad fugl i maven.. :D
- comments