(Skrevet lørdag 25/9)
Nøjr, hvor har jeg lige haft den fedeste tur overhovedet hernede. Jeg er lige kommet hjem fra byen, hvor jeg har brugt den sidste dag sammen med Michele, Julie og Christina på at være hardcore turister i den store by (For Julie og Christina var det første gang for dem her)

Vores fantastiske færd har varet siden tirsdag morgen, hvor vi alle startede MEGET tidligt ud – Michele, Julie og Christina i Sydney, og mig ude i suburb Melbourne, hvor vi alle begav os på vej mod avalon airport med diverse transportmidler. Jeg tog tram og tog til Lara Railway Station, og overlod pigerne til at finde bil, og komme og hente mig. Det tog dem ikke lang tid, og jeg fik mødt både Christina og Julie, som begge læser på handleren hjemme i Århus til hverdag, hyggeligt!! (Jeps, ægte dansk hygge at skulle på roadtrip sådan en omgang tøser, der alle bare havde humoren rigtigt skuet på!) Vi fik introduceret os selv og hoppet ind i den lille fine hvide Toyota (nærmest ALLE biler hernede er bare hvide har vi nu lagt mærke til!)

Vi susede af sted mod Great Ocean Road (GOR), der var første del af vores tur. Først gjorde vi holdt i Torquay, hvor vi gik ind til turistinformationen for at få kort, gode råd og ideer til hvad vi skulle se på turen. Vi blev guidet igennem hvad de synes vi skulle se, fik en masse kort og lister og blev virkelig inspirerede til at komme i gang! Meeen uden mad og drikke dur helten ikke, så vi bestemte os for at spise frokost. Meget tidligt, men vi havde jo også alle været oppe siden kl. 4-5. Så kunne vi begive os mod GOR og påbegynde vores tur.

Første stop var Bells Beach, hvor vi så strand, hav og klipper – noget vi fik meget mere af de to dage! :) Dernæst så vi alle de ting, der var på den liste over highlights på GOR, hvilket indebar: En golfbane med kænguruer, der lå og slængede sig, et viewpoint mere, Memorial arch (mindested for de soldater, der havde bygget GOR efter at være hjemvendt fra første verdenskrig). Så gjorde vi holdt i Lorne og fik en kop kaffe – dejligt flashback til introturen med Deakin. :) Vi tog videre til endnu et lookout, hvor der var nogle seje klipper at kravle ned på – Det gjorde vi og Julie faldt og slog sig på det glatte algepjat, - og udviklede senere en albueknold og blå mærker. Men fint, det var det nu. Derfra tog vi ud i regnskoven til Maits Rest, hvor vi gik den 20 minutters gåtur ind i stilheden, hvor en lille kilde var den eneste larm. Smukt og idyllisk var det!

Vi kørte tilbage til Apollo Bay, hvor da det faktisk allerede var blevet aften. Vi var blevet frarådet at køre om natten på grund af mange roadkills, og det kunne vi godt se det fornuftige i at undgå. Så vi fandt turistinformationen, der havde lukket, men dog havde opsat accomodationmuligheder på døren. Vi ringede til et par og valgte det billigste. Vi kørte op og indlogerede os hos den hyggeligste gamle dame, der viste os rundt på et super-nice hostel, der havde alt hjertet begærede af havudsigt, lækkert og rent køkken, fedt fællesområde, poolbord, pladespiller og tv. Aller vigtigst: Vi havde varmetæpper under rullemadrassen i sengen!! NØJ, hvor var det lækkert!! Vi tog ned til byen for at spise aftensmad og købe kaffe, og kom tilbage og hyggede men gik tidligt i seng.

Dagen efter stod vi op kl. 7, spiste vores medbragte morgenmad bestående af toast, peanutbutter, nutella, syltetøj og kaffe. Vi kørte lidt over otte mod et fyrtårn, der hedder Cape Otway Lightstation, der er en af de sydligste punkter i Australien (næstsydligste spids) På vejen derned havde vi fået at vide at vi kunne spotte koalaer i et stykke skov vi kørte igennem, så vi kiggede selvfølgelig det bedste vi havde lært. Pludselig ser jeg en koala i et træ over bilen, og får Michele til at holde ind. Vi hopper ud af bilen og kigger op mod trætoppene.

Pludselig ser vi bare koalaer OVER ALT!!! Vi gik et ganske kort stykke – et par 100 meter langs vejen måske, og der var i hvert fald 50 koalaer, det var fuldstændig vanvittigt, og vi var mega overraskede, da vi jo ikke rigtig havde forventet at se nogen, og slet ikke i den mængde! Men fedt var det – vi hørte dem også brøle, hvilket var ret specielt! Hold op det var en fed start på dagen!!

Nå, men videre til fyrtårnet, som jeg i alt min sprogforvirring havde fået døbt lyshuset, som var virkelig flot og havde en fantastisk udsigt fra toppen! Vi prøvede at spotte hvaler, men uden held. De var også ved at sætte en aboriginal-afdeling op derude inde midt i et buskads, meget spændende.

Vi kørte videre derfra og ud til endnu en lille regnskov, hvor vi tog en tur, der mindede en del om den anden, men igen smuk og meget idyllisk.

Herfra kørte vi til Princetown for at få frokost – en stor by på kortet, 4 huse og et fælles lokum i virkeligheden. Vi gik på deres eneste madsted, fik uhøflig betjening og elendig mad, nøjr, hvor var det ulækkert! Men vi havde betalt og havde ikke andre alternativer, så ned kom det (meste af det)

Videre kørte vi til de 12 apostle, og det begyndte af regne, æv! Vi bestemte os dog for at begive os ud i det, og da vi rigtig var blevet våde, så stoppede det igen. :) Vi fik taget nogle fine billeder både hvor der var overskyet, men også med lidt sol, der kom frem af og til.

Vi kørte videre til Loch Ard Gorge, som landskabsmæssigt mindede meget om 12 apostle, og fik gået lidt rundt der også. Videre tog vi så til The Arch, London Bridge og The Grotto – vældig fint, men så synes vi efterhånden også at vi havde set hvad der var at se på GOR. Vi kørte videre og bestemte os for at se Bay of Islands som det sidste inden vi kørte til Warnambool, som er endestation for GOR. Her tog vi ned til vandet, for at se efter hvaler, men uden held.

Julie og Anne Sofie (fra Deakin) var i Warnambool, og vi tjekkede ind på samme hostel som dem, efter lige at købe ind til en gang billig pasta og kødsovs. Uhm, maden var god, og hostellet var super lækkert og hyggeligt. Vi fik snakket og udvekslet erfaringer med Anne Sofie og Julie, der kom fra Grampians, og jeg fik planlagt hvad jeg troede på vi kunne nå i forhold til turen derop og tilbage til Avalon og Melbourne. Vældig hyggeligt, men hvor var vi godt nok trætte efter en lang dag, så vi trissede atter tidligt i seng.

Torsdag morgen vågnede vi atter kl. 07, spiste og tog af sted mod The Grampians National park. Turen derop blev lidt længere end forventet, men stadig meget smuk, og meget ”farming Australia” hvilket også var fedt at se.
Vi startede med at spise frokost, der bestod af Krokodille, kænguru, vildand og emupølse, som Anne Sofie og Julie havde anbefalet os. UHM, det var lækkert, og nu har vi også prøvet at smage det hele! Derefter tog vi ind til turistinformationen, hvor datacentralen (jeps det er mig) lige var inde og spørge om hvad der var bedst for os at se, og hvordan vi lettest fandt vores hostel, som jeg allerede havde reserveret plads på.

Vi tog derfra op til et viewpoint, hvor vi fik den mest fantastiske udsigt over hele nationalparken nærmest. Det var så ubeskrivelig flot!! Videre tog vi til et andet viewpoint og derfra ind til McKenzie falls, der var noget af en stejl trappetur med over 250 trapper både ned og op. Men det var sindssygt flot også, og nede i bunden tog vi en god lang pause og bare lyttede til vandkaskaderne suse ned.

Så tog vi tilbage til bilen og blev enige om at vi ikke var helt klar til at tage på hostel endnu, da der stadig var lyst, så vi tog lige ned og så Silverband falls også. Ret lille, men vældig fint. Vejen derned var ensrettet, hvilket Michele brugte som god undskyldning til at køre radiobil-kørsel. Uha, uha det var sjovt. Men da vi kom ned lugtede bilen godt nok lige rigeligt brændt, upsie :D

Vi tog ned i byen igen og gjorde kort stop ved dæmningen, ved Halls gap, sindssyg flot udsigt over vandet. Derfra kunne vi se nogle kænguruer, som vi skyndte os at køre ned til og fotografere. Så indlogerede vi os på Tims place, som var rigtig lækkert.

Vi gik ned mod byen for at finde os noget mad, og på vejen så vi kænguruer slås og græsse i skumringen på en fodboldbane og vi spiste på det mest hyggelige og romantiske sted, nøjr, hvor var det idyllisk!

Vi tog tilbage, drak en kop kaffe og trissede i seng. Næste morgen stod vi op, gjorde klar og kørte op til Mt. Williams. Gåturen derop var et par kilometer op ad en STEJL asfaltvej. Da vi startede var vi midt i en sky, og jo højere vi kom op, jo dårligere blev sigtbarheden. Indtil vi pludselig var over skyerne – ih, så fint det var!

På toppen satte vi os i solskinnet og ventede på at skyerne skulle forsvinde så vi kunne få vores fine udsigt. Det gjorde de lidt efter lidt, og pludselig havde vi 360* panoramaudsigt – Wow, altså!

Men ned måtte vi igen, vi var lidt i tidspres og skulle nå standup i Melbourne kl 19. vi travede derfor ned igen, og kørte hele vejen til Avalon lufthavn, med kun et frokoststop i Ballarat. ADR for noget nedern ærgerligt mad! Michele fik noget, der knaste i første mundfuld, og nægtede at snakke om maden, endsige spise den – puha!
I Avalon afleverede vi nøglerne, tog en taxa til toget, toget til Melbourne (i myldretid, ja tak!) gik hen til hostellet ved Flinders, skiftede tøj, tog en taxa til standup i nordbyen, spiste aftensmad (ret kedelig, desværre) og så ellers ret så underholdende standup. De var 5 på scenen, hvoraf 2 var uendeligt ringe, og jeg forstår ikke hvordan de kunne få penge for det (eller lov til at stå der for den sags skyld) men de andre 3 var GENIALE! Hold op hvor var de sjove.. Vi grinte så tårerne trillede :)
Så tog vi tilbage til Flinders med en tram, Michele og jeg handlede hurtigt ind, og tog ellers en tram hjem i seng.

Lørdag morgen mødte vi pigerne ved Southern Cross, og tog ellers City Circle (gratis turist tram) rundt i byen. Vi tog til det lækre pizza-sted og fik forret, hovedret og dessert til deling. En forret, to pizzaer og to desserter, det sted er altså næsten for godt til at være sandt! (Men nok meget godt det ikke ligger i Århus, ville bruge alle mine penge der!) Vi viste dem Melbourne Central, Biblioteket, Flinders station, Federation Square og så endte vi ellers med at gå i Botanisk have og ligge på græsset der en times tid. Det sted er bare så smukt og idyllisk. Vi tog så tilbage, spiste aftensmad på Grill’d (halv pris i anledningen af footiefinalen, der for resten endte uafgjort (for anden gang nogensinde) og de spiller om næste weekend)

Så var det tid til vemodigt farvel på Southern Cross, hvor pigerne steg på toget for forsvandt. 2 måneder til Michele og mit eventyr begynder for alvor – og 5 uger til mit begynder i Cairns. Det er helt uforståeligt!
Jeg tog hjem og soooov. :)

Undskylder for langt bloginlæg, men det var bare så god en tur, at det hele måtte med :)