Profile
Blog
Photos
Videos
8/7 Torsdag
Torsdag var enrolment dag.
Vi startede fra morgenen med fælles velkomst til exchance og study abroad, hvorefter der var intro på hvert fakultet. Jeg hørte både Arts og business-introduktionerne, da jeg skal have fag begge steder. Efter intro på business tog vi over i Computer labs og blev enrollede online. Her kunne man vælge de fag, man var blevet godkendt til. Jeg var hjemmefra blevet godkendt til seks fag, men skulle kun have de fire, og det forløb helt problemfrit.
Efter enrolment var færdigt fik vi taget et billede til vores studiekort, som vi skulle komme og hente dagen efter.
Jeg tog til Box Hill Shopping Centre med Anna (En svensk pige, der bor på campus, som også læser business, men som jeg ikke skal have nogen fag med) og vi kiggede rundt i shoppingcenteret, jeg åbnede en bankkonto, og så brugte vi ellers 1-1½ time på at købe ind i woolworths – hold op hvor er det bare svært at købe ind i et fremmed land! Især når der ikke er varedeklaration på nogen af tingene!! Det er godt nok frustrerende. Det er fuldstændig umuligt at være bevidst forbruger hernede, hvis man ikke bare vil forlade sig på at købe økologisk – og det er ikke lige indenfor min price-range! Jeg var virkelig frustreret! De skriver ikke engang fedtprocenter på deres kød!!! Men i det mindste var Anna også frustreret, så det var ikke bare mig.
Derefter tog vi hjem og jeg lavede det første måltid mad selv hernede! Danske frikadeller med ovnbagte rodfrugter – Det var så godt :)
9/7 Fredag
I dag har vi været til orientering på uni fra 9.30 til 14 – hvor vi ikke magtede mere fordi det hele var for plat. Vi gik derfor ned for at få udfyldt skemaet til vores Consessioncards af Lara nede på exchance-kontoret. De fortalte os dernede, at den orientering vi lige havde været til kun er for de asiatiske og indiske studerende, og at dette var det første år at exchance og study abroad også skulle høre på det, hvilket det var imod! Derfor ville de gerne hjælpe os med at få studiekortene før tid.
Vi gik derfor over til den bygning, der var orientering i, og Jenny (en af exchange-folkene) ville sige, at vi alle skulle til orientering til fag vi skulle have på Melbourne University nede i byen, så vi skulle have vores kort nu. (Det var selvfølgelig ikke helt sand, men hvad) Det resulterede i, at hun nærmest kom op at skændes med en anden dame (Der var i hvert fald noget gammelt nag og had der!) men hende den anden ville ikke lade os gå ind og få kortene. Derfor tog Jenny os med over til kontoret (informationen) hvor de printede nye kort til os. Det tog ca. 20 sekunder, så der var ingen grund til vi ikke havde fået det den foregående dag! (udover at vi skulle bondefanges til at høre om fuldstændige latterlige ting, som at vi ikke skal stå op på toilettet og tisse, at vi skal huske at bruge deodorant, at vi skal stå i kø, at vi ikke kan bestikke os til bedre karakterer, at vi skal huske røgalarmer og at politiet i Australien ikke er korrupt!) JA! Det tvang de os til at sidde og høre på – EN HEL DAG! Godt vi ”kun” var der de første 3 timer! ARGH
Nå, men vi splittede alle op, og gik hver til sit.
Om aftenen tog jeg ind til byen og mødtes med Anne Sofie og Pernille klokken 20. Vi tog på Grilld og spiste mad, og der kom Sara og Julie også og mødte os. Vældig hyggeligt. Sara havde en anden aftale og forlod os, og vi gik på bar (efter lang tids søgen) på et lille sted, der havde deres egne hjemmebryggede øl – hyggeligt! :)
Jeg endte med at tage den sidste tram hjem og var hjemme omkring kl. 02.
10/7 Lørdag
Jeg sov længe, aah! Anna, den svenske pige, bor lige ovre på campus (200 meter fra mig) skrev og spurgte hvad jeg havde af planer for dagen. Ikke så mange før om aftenen, og derfor aftalte vi at gå en tur kl. 14. Inden da kiggede jeg på mine undervisningsting, hentede alt materiale ned fra nettet, og synes jeg har fået sådan lidt styr på hvordan fagene bliver. Anna og jeg gik en tur på en times tid, blandt andet udforskede vi Wattle park, som vi bor lige ved siden af. Det var lækkert at få noget luft, men ih hvor var det koldt og mega meget blæsevejr!
Da jeg kom hjem slappede jeg lidt af og begyndte derefter at gøre mig klar til at tage på Casino om aftenen. Vi tog af sted kl 18 Sajiiwa, Sugeesha og jeg, og jeg havde sagt til Sara hun skulle være der kl. 19.
Vi var ved Crown casino kl 18.45 – og kl. 20 kom vi ind!!!! JA! Vi brugte 5 kvarter på at finde parkering, det var helt vildt!! Vel derinde brugte vi et kvarters tid på at finde Sara – hold op hvor er det sted bare kæmpe, kæmpe stort! Så fandt vi deres venner, vi var 9 i alt. Vi tog på fiskerestaurent, hvor vi sad udenfor ved Yarra river, med super udsigt og varmelamper over hovederne – lækkert!
Der var streetfight at se på, mens vi ventede på maden (Laks med friske asparges for mit vedkommende) Fighten var mellem to gutter fra hver deres bande (gætter vi på) og det resulterede i at omkring 20 vagter fra casinoet brød dem op, stillede dem i armlås og ventede tålmodigt på at politiet kom. Da politiet kom, forsvandt flere af dem ind igen, men enkelte blev helt til afhøringerne var færdige og de var taget af sted. Meget spændende at følge med i! Det var rigtig lækker mad, og udsigten over floden var helt fantastisk! Især da der pludselig begyndte at spy ild op af nogle kæmpe søjler ned langs floden. Det var ret sejt, og fortsatte ti minutters tid. Dem vi spiste med var vildt søde og ret sjove. Især den ene af dem (Den 3 person fra Sri Lanka, kan ikke huske hans navn) jokede meget og sørgede for at få os med i samtalen, ham kunne vi godt lide. Ellers mindede de mig lidt om udviklerne oppe på DKM - Mega fed intern humor, men stadig så udestående godt kan forstå det også (hvilket egentlig bare betyder at jeg godt kunne lide dem) :)
Efter vi havde spist gik vi ind på Casinoet og kiggede på spil Sara og jeg gamblede ikke, men de andre fik lige smidt lidt penge af sted. Men de hyggede sig med det :)
Sara var ret træt, og tog hjem, da de andre ville over til arkadespillene. Jeg var på daværende tidspunkt også ved at være godt træt (og lettere syg) men jeg prøvede at holde minen, da jeg jo var vildt glad for de havde inviteret mig med.
Gutterne fik spillet en del arkadespil – især sådan noget, der skulle vise hvor stærke de var (;)) og det var meget sjovt. Jeg fik spillet Air Hockey med en kroatisk pige, der var gift med ham fra Sri Lanka, og siddet i en dims, der viste os en film, og bevægede os i takt til, (Aner ikke hvad de hedder) nøj, den blev jeg søsyg af, men det var ret sjovt alligevel.
Da klokken var lidt over 1 tog vi hjem, på det tidspunkt havde Sajiiwa også sagt flere gange at hun var meget træt, så jeg tror det var et meget passende tidspunkt.
11/7 Søndag
I dag har jeg sovet længe. Havde det ikke særlig godt i går, så bestemte mig for at jeg ville sove så længe som muligt, og droppe at tage på marked. Jeg vågnede så først 11.30, og skulle være inde i byen 1.40 for at mødes med footy-folket.
Så jeg kom op og af sted, og da jeg sad i min tram skrev Cory at e havde misset det første tog og derfor var en time forsinkede. Fint nok, jeg var også sent på den, og skulle i forvejen have lavet mit consessioncard først, så jeg kunne få rabat til footy-billetten. Jeg aftalte at mødes med Sara på Flinder Street Station, hvor jeg fik lavet kortet (YAY!) og så gik vi ellers om til Southern Cross Station, hvor vi skulle mødes med de andre. Vi var der 10 minutter før de kom, så det passede helt fint.
Vi tog ned på en pub og spiste, man kunne få burger og øl til $10, det var en god deal. Derfra gik vi op til Etihad stadium, hvor vi fik billetter og fik os placeret, og kort tid efter startede kampen. Spillet er godt nok den vildeste kontaktsport taget i betragtning at de ikke har nogen som helst form for beskyttelse på udover mundbeskyttelse! Men sjovt var det at se! (Udover at det hold, som vi havde fået at vide vi skulle heppe på tabte mega monster meget (de havde 58 points og de andre havde 126 da kampen sluttede).
Efter kampen fik vi lige en kop kaffe, og så gik turen hjemover. Jeg har det stadig ikke fantastisk, så jeg smutter i seng, og håber på at have det bedre i morgen.
Sov rigtig godt alle, jeg savner jer stadig!
Krammer
- comments
Tom vad har he4nt med bloggen?jag som cktyte det var lite vardagslyx att le4sa och kolla i din blogg fylld med inspiration ! hehe du fe5r ha en trevlig midsommar!