Profile
Blog
Photos
Videos
6/9 Mandag
Tog ind til byen med Michele for at shoppe. Hun tog mig med ud i DFO (Direct factory outlet), hvor en hel masse kendte butikker har billigt tøj til salg. Jeg fik godt nok købt mange ting: To par ballarinasko, et par jeans, to t-shirts, en sweatshirt og et par solbriller. Det var godt nok rart lige at få noget nyt – og efterhånden også tiltrængt – og tilsammen var det lige omkring 1000 kr, det synes jeg egentlig er meget godt gjort :)
Efter vi var færdige derude, tog vi til Central station med en city circle tram (de er geniale, informerer om turistting hele vejen rundt!) og spiste på grilld, og derefter på biblioteket, hvor vi skrev en fællesmail til Nanna og Pernille derhjemme. Jeg efterlod Michele der og tog en tram tilbage til uni og undervisning. Piv piv – men ser hende heldigvis om omkring 2 uger ugen til roadtrip på Great Ocean Road med nogle danske piger, det glæder jeg mig rigtig meget til :)
7/9 Tirsdag
Dagen for den første af de to events vi har planlagt i mit BCT-fag. Jeg tog på skolen kl. 11 og havde event, hvilket var ret så underholdende, og derefter timer til kl. 21 – Syg igen igen efter weekendens strabadser, men NU skulle vejret altså gerne blive bedre! Holder ikke flere kolde våde regnvejrsdage ud snart!
8/9 Onsdag
Tog på biblioteket for at skrive et topic færdigt til vores project management rapport. Det gik fint nok, men havde det ikke fantastisk.
Om aftenen spiste jeg tacos sammen med Anna og Maria på res, så lidt velgørenheds-auktion og sluttede aftenen af med ”farmer wants a wife” – Jeps den australske udgave af bonde søger brud! Genialt! :D
9/9 Torsdag
Tog til HRM fra morgenen af, men havde det mildest talt ringe, så da forelæseren erklærer at vi kun skulle have en enkelt time fordi hans søn var syg, blev jeg ret lettet. Gik hjem og sov efter timen – og var ok frisk, da jeg havde timer igen kl. 15. Ah, glæde ved at bo tæt på campus :)
Efter BCT tog Prasant, Ben og jeg ud for at handle alle tingene ind til på tirsdag, hvor den store event er. Det var ret så sjovt, og vi fik lavet go gas undervejs!
Efter vi havde handlet og droppet det hele af på campus på forelæserens kontor (Jeps hun blev på uni for at vente på os, til trods for vi først var tilbage kl. 20, Det ser man ikke i DK!!) tog vi på KFC – Vildern junk, det var min første gang der!! Især overrasket over kartoffelmos med gravy :P
10/9 Fredag
Jeg skulle færdiggøre mit topic inden vi tog 20-stykker af sted til Geelong på ”Birthday trip”. Heldigvis havde jeg fået lov til at køre med Luca i hans bil, og dermed tage senere af sted og slippe for offentlig transport!
Han samlede mig op lidt i 5, og Leandra, Mike og Matias var også med i bilen. Vi var der ca. 15 minutter senere end de andre, der var taget af sted lidt over 1!!! Så lækkert med bil, altså!
Vi skrev os ind på hotellet, tog ud og spiste aftensmad på noodlebox, og købte noget booze og gik ned til vandet. Geelong ligger HELT ned til vandet, hvilket var super fedt! Vi tossede lidt rundt dernede og der gik promille i blodet. Så da vi gik hen til en bro, der var bygget rundt om et stort havbassin fór der en djævel i nogle af gutterne, og de smed alt tøjet (næsten) og sprang i vandet… Kæft det var sjovt! Mike, Andre, Luca, Matias, Mike2 og Jakob var alle sammen i – og flere gange også!
Da de var færdige og godt kolde (og nogle af os andre lige havde ligget lidt og kigget på stjerner) så tog de tøjet på igen og vi bestemte os for at finde et varmt sted at gå hen.
Vi endte på en klub, Lamby’s, der blev proppet til randen kort efter vi kom, og så fik vi ellers danset til den helt store medalje! Det var godt nok skægt :)
Da Gesika, Jakob og jeg på et tidspunkt står på dansegulvet går det lidt op for os at vi sgu nok er de sidste, der er tilbage.. Vi går et par runder, og der er helt tomt – så vi bestemmer os for at smutte hjemad også. Men det var godt nok en mindeværdig aften!
11/9 Lørdag
Vågner forholdsvis desorienteret på hotellet, men bestemmer mig alligevel for at tage et bad. Vi skulle være ude inden klokken 10, og det lykkedes os også fint nok.
Alle de andre spæner nærmest ned mod bussen, og vi står os 5 tilbage, og bestemmer os for at finde et bageri og købe morgenmad (Ah, glæden ved en bil!)
Da vi havde spist tog vi ned til stranden igen, da Matias havde mistet sin pung aftenen før. Vi går runden hvor vi havde været aftenen før, og det ser sort ud, - men da vi kommer ud på broen igen, ligger hans pung nøjagtig der hvor han havde taget tøj på igen dagen før. Da skulle I nok have set en gut gå fra at være helt nede i kælderen, mut, trist, ikke ville spise til at være en af de lykkeligste mennesker i verden :) Det var alt for godt! (Det må også være lidt ærgerligt at miste ALLE sine kort, når man kommer fra Bolivia og det altså tager mindst 1 måned for dem at lave nye og sende!! – og ikke mindst faderens vrede) Nå men alle i godt behold – og godt humør! Og så begav vi os ellers ud til den strand hvor alle de andre skulle surfe.
Vi kom derud ½ time før dem (Ah, glæden ved en bil!) og vejret var godt, så vi sad bare og nød det hele :)
Da de andre kom for at surfe kiggede vi på dem i godt 1½ time vel, og så kørte vi ellers hjemad.
Vel hjemme var jeg ret så bombet stadig og slappede af resten af dagen. Fik lige snakket med Steffen og med Vanessa – meget lækkert! Steffen er ved at være klar til at tage til London, og har afgang på torsdag, jeg er godt nok spændt på at høre hvad han synes om det hele når han kommer derover! Og Vanessa og jeg fik bare ævlet en masse. Glæder mig til at bo i samme by som hende når jeg kommer hjem – det er jo helt skørt som vi to ellers altid misser hinanden!!
12/9 Søndag
Afslapningsdag igen. Jeg burde læse, men har været ude at handle, set film, skrevet blog og ellers ikke rigtig så meget andet. Skal dog have læst til morgendagens forelæsning i dag er planen!
Jeg håber I alle har det godt derhjemme – savner jer stadig. Sjovt som alle klicheerne bliver vakt til live hernede, for har sådan lyst til at skrive at det er de små ting jeg savner, men sådan er det bare. Det er tossede ting som et smil, et bestemt ansigtsudtryk og især bestemte ”udtryk” eller måder at gøre tingene på, som forskellige folk har jeg savner.
Håber I hygger med gak og løjer hjemme
Kæmpe krammer
- comments
Lisa At last some rtainolatiy in our little debate.