Profile
Blog
Photos
Videos
27/7 Tirsdag
Deakin SAC (Study Abroad Club) havde arrangeret en dagstur til Healesville Sanctuary, der er en dyrepark med australske dyr. Vi tog af sted fra Universitetet kl. 09.30 og efter en køretur på små to timer kom vi derop. Her fik vi set både koalaer, kænguruer, næbdyr, tasmanske djævle, kryb og kravl. Og selvfølgelig dingoer, som lige havde fået hvalpe – nøj, hvor var de kære! Sådan en vil jeg gerne have til min store mentale samling af fremtidige hunde :)
Kl 12 var der rovfugleshow. Det var ret imponerende, selvom jeg ikke er såå god til fugle, så må jeg erkende at de var sindssygt trænede! Det var nærmest millimeterpræcist det de kunne få dem til!
Efter frokosten så vi lidt mere på dyr og kl. 3 mødtes vi ved udgangen for at vende hjemad. Tilbage på Campus splittede vi op, og jeg tog hjem og fik mig en lur. Om aftenen fik jeg vist bare læst en hel masse og smuttede tidligt i seng.
28/7 Onsdag
Jeg tog på Uni og spiste frokost med Anne Sofie og Sara og derefter satte jeg mig til at læse på biblioteket.
Omkring kl. 17 tog jeg hjem og spiste aftensmad, og bagefter tog jeg om på campus (res) til Anna, og vi hyggede lidt før alle trak ned på Einstein. Einstein lukkede så i det øjeblik vi alle sammen ankom dertil, af ukendte årsager – skuffende! Men vi tog tilbage på campus og sad og drak og spillede lidt drukspil og sådan. Da jeg blev træt smuttede jeg hjem i seng
29/7 Torsdag
Jeg havde HRM fra morgenen af med en anden forelæser end jeg plejer, da han var udenbys. Nu har jeg altså prøvet alle tre forelæsere i HRM, og jeg kan uden at kny fortælle at hende her var den værste! Det er første gang jeg har kedet mig så meget til en forelæsning hernede, og de andre derinde så ikke en dyt mere interesserede ud end mig (Jeps, der var flere der sad og sov!!) Jeg fik dog snakket lidt med endnu en colombiansk pige til forelæsningen, og hun virker rigtig sød – det folkefærd kommer jeg det umiddelbart rigtig godt ud af det med. Jeg aftalte med hende at efter den skriftlige opgave i faget, skal vi læse op til eksamen sammen (Jeg hørte ud af mit øre at hun havde fået HD, som er den højeste karakter i et lignende fag sidste semester, så jeg synes selv jeg var lidt smart lige der :) ) Umiddelbart var jeg dog den eneste, der havde læst til denne forelæsning, hvorfor jeg nok fandt den så mega ubrugelig, at jeg virkelig overvejede at gå min vej.
I mine mellemtimer var jeg lidt sammen med Sara og ellers sad jeg på læsesalen og læste lidt.
Til min Building Creative Teams-timer gik det hele atter engang op i hat og briller, men det er ved at gå op for mig hvad faget byder på, og det er umiddelbart ikke her jeg skal lægge videre stor mængde energi, det er dejligt nok, for så kan jeg koncentrere mig om mine andre fag, der umiddelbart også giver mig meget mere. Faget skal nok blive sjovt nok, det er nogle rigtig søde mennesker jeg er i gruppe med, og en af de andre gutter bonder jeg umiddelbart ret godt med – han synes også det hele er lidt skørt :)
Efter undervisningen tog Sara og jeg direkte op til $7 steak på det klamme sted fra sidste uge. Det var atter sammen med amerikanerne, og vi hyggede vældigt og fik noget godt mad, og tog rimelig tidligt hjem igen.
30/7 Fredag
Formiddagen forsvandt i et sort hul, men jeg tog på uni for at læse og researche til min OB-opgave. Internettet herhjemme kan ikke trække Deakins biblioteksbase, og det kan skolens computere åbenbart heller ikke, hvilket resulterede i at det hele gik meget trægt!
Jeg mødtes med Sara efter hendes timer, og vi tog sammen ned på Church Street for at shoppe tøj. Vi var kommet forbi nogle lækre tøjbutikker dagen før, som vi gerne ville se nærmere på. Men butikkerne havde desværre lukket de fleste af dem, men vi gik så ind i dem, der stadig var åbne. Det resulterede i en ny kjole til Sara, og en ny nederdel og Cardigan til mig, Yay!
Derefter tog vi ind til Flinders Street, hvor vi spiste på den japanske restaurant vi i sin tid spiste sammen med Malin på. Det var rigtig lækker mad, og Sara og jeg fik virkelig ævlet, lækkert!
Derefter gik vi tilbage til Flinders, og mødtes med en hel masse af de internationale, og gik ned på South Banks for at gå i byen (i nærheden af Crown casino) Vi hyggede et par timer, men jeg ville gerne læse lørdag, fordi min fredagslæsning ikke var så vellykket. Jeg tog hjem med den engelske Sara og tyrkiske Melis, og tullede hjem i seng.
31/7 Lørdag
Jeg fik læst lidt, men hastighedsbegrænsningen på internettet ødelægger det godt nok en del – nu må det gerne snart blive d. 12, så vi kan få fuld knald på igen, og så lover jeg ellers højt og helligt ikke at hente noget igen hernede. (Før et par dage før vi får nulstillet igen ;) )
Af sted til Scandinavian Housewarming (hos Sara, Sandra og Alex) det gik, og party all night long :)
Klokken 3 var huset fuldstændig rippet for alkohol, og det resulterede i at festen brød op. Jeg tog med Anna og Elin hjemad, og vi gik de 2 km op til Nightrideren, kørte med den til Hungry Jacks hvor vi spiste, og trissede derefter hjem i seng, og var hjemme kl. 5 – hurra for stor by og LANG transporttid!
1/8 Søndag
Jeg har prøvet at læse hele dagen, men det er vist blevet mere til afslapning!
Jeg besluttede mig dog for at prøve at bestille en pizza hjemtil – ikke noget jeg gør så meget i hjemme i DK, men jeg er rimelig low på mad herhjemme – og der er ikke rigtig noget af det jeg har, der er særlig tillokkende. Men kan så hilse at sige at australiernes måde at lave pizza på overhovedet heller ikke er tillokkende! Der er sådan ca. 7xfyld på deres pizzaer i forhold til de danske, og det er bare ikke spor lækkert. Så ud med den, og heldigt at jeg ikke var supersulten. (Mor og far, ikke kommentér på det her :) )
Her kommer lige en lille liste med up’s and down’s ved Australien, af sådan nogle ting jeg går og spekulerer over i hverdagen:
Likes:
1. Trams, de er så hyggelige og nostalgiske, og så kommer man lettere om ved den lange transporttid.
2. Fedt dyreliv – mange af deres almindelige vilde dyr er vildt flotte og eksotiske – og de er over alt!
3. Australiernes attitude, meget laidback og superhøflige
4. Deres kager, der bare er alle vegne og ser så super gode ud!
Dislikes:
1. Størrelsen af byen, det tager en time at komme ind til centrum - hvad skal alle også med deres eget hus? :)
2. Nøj, hvor deres dyr larmer!! Papegøjerne gør det næsten umuligt at læse hjemme om formiddagen – det er virkelig meget larm! (Jeps, I need a shotgun :)(som om jeg nogensinde ville kunne nænne det, selvom jeg hader fugle)) Helt generelt har alle de dyr jeg har mødt indtil videre en eller anden meget nedern meget høj lyd de kan lave! – Be’ om flere danske stille dyr tak! (Hvem har nogensinde hørt en ræv eller et egern sige noget særligt, right?)
3. Deres mad er bare såå dyrt! Det er nærmest billigere at spise ude end det er at handle ind til at lave mad selv
- comments
Marie Har du aldrig hørt en ræv hyle???? Du bor mere midt i en skov end jeg gør og jeg har tit hørt det : )
Birgitte Nopes, det mindes jeg ikke at jeg har.. :S Nitten! Det må du sgu lige "vise" mig engang så, vil jeg da herregerne høre! :)