Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 2/7 2010
Sov omkring 11 timer, det var helt vildt. Da jeg endelig fik øjne, mødtes jeg med Sara og en svensk pige, der hedder Malin, som bor på Saras værelse på hostellet.
Vi tog ned og så på et værelse Sara overvejede. Det var et stort skab med en seng under, og ingen vinduer. Hele lejligheden stank af mus, og der var klamt. Den droppede vi igen!
Derefter tog vi ind til Melbourne Central og kiggede på alle butikkerne, og var lige et smut inde i museet, der hørte til ”the shot factory” der er en kæmpe bygning inde i bygningen. (Bygningen er fra 1800-tallet, og man ville ikke rive den ned, da det nye blev bygget, derfor byggede man bare udenom)
Vi prøvede desperat at finde nogle sko, men uden held – Avs fusserne gør ondt efter tre dages udforskning af byen i flade allstars sko. Så tog vi ud til Chapel Street for at shopse lidt rundt derude, det var meget hyggeligt, men vi fik ikke købt noget.
Jeg var i banken for at sætte penge ind til Galen. Kæft hvor er det bare besværligt!! Jeg prøvede med mit kort – uden held. (Der er en maksimumgrænse på 2000 kr i kontanter hver dag på kort, hvilket ikke er særlig meget - I Australien er det 2000 Australske) Så prøvede jeg med en anden form for overførsel, som bankmanden mente måtte virke – også uden held. Og jeg ville jo ikke lave en kontooverførsel, da den jo som bekendt koster 245 at lave!!! Derfor valgte jeg at hæve max på min konto (ca 390 australske) og låne penge af både Malin og Sara til at indbetale min husleje kontant! f*** hvor føler man sig dum, når man står der og skal låne penge, fordi det er umuligt at få adgang til dem! Jeg har lovet mig selv et mastercard til fremtidige rejser under 3 måneder – Så er der både rejseforsikring + adgang til den gode slags overførsler + mulighed for cashback i butikkerne så vidt vi lige kan regne ud! (og man kan hæve 3000 i kontanter selv med standardkortet).
Nå, men alt det her har resulteret i at jeg forventer at åbne en bankkonto hernede, selvom det ikke lige var planen. Jeg ser ikke rigtig andre muligheder. Det vil nemlig komme til at koste mig 90 kr. hver gang jeg skal betale husleje ellers (hævegebyr er 30 kr ved ATM’s)
Vi tog på cafe ude på Chapel street, fordi vi ventede på Pernille (fra dagen før) skulle komme ud og joine os, så vi kunne finde noget mad. Hun var dog blevet lidt forsinket, så da vi havde drukket vores Chai/kakao/kaffe, tog vi ind til centrum igen.
Tilbage på Flinders Street (Det er der alt offentlig transport mødes inde i byen, det er helt vildt smart, og et super godt mødested! :) ) mødtes vi med Pernille, og fandt et sted at spise nede i en af de små gader med parasoller udenfor. Selvom vi synes det er for koldt til at sidde udenfor, så gør de lokale det flittigt. Jeg fik en kyllingeburger med fries, og da vi havde siddet der et par timer brød vi op og tog hver til sit.
Da jeg kom hjem fandt jeg ud af at der er en tram ind til byen, der går tættere fra hvor jeg bor, og kun kører i zone 1. Hurra for at jeg har betalt for både zone 1 og 2 alle de andre dage! Glæder mig til Consessioncard, der gør det hele meget billigere, og nu også til kun at køre 1 zone hele vejen!
Savner jer alle, og håber I har det rigtig godt! :)
Krammer
- comments