Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, åbenbart så måtte mit indlæg ikke være længere - skal nok prøve at opdatere oftere! Her kommer lige fra de sidste to dage, der ikke var plads til:
26/8 - Torsdag
Have HRM fra morgenen af - stadig ikke det mest spændende fag, tror officielt det er sidste gang jeg går til den forelæsning, jeg får ikke rigtig noget ud af den.
Så havde jeg tre mellemtimer, hvor jeg gik hjem og spiste frokost, tilbage på uni for at fange en tech-guy, der skulle hjælpe mig med planlægningen af den event vi skal lave med BCT d. 14 september. For en gang skyld blev jeg ikke smidt videre i systemet, men han sagde at det skulle han nok finde ud af, og det var ikke et problem, hvis jeg bare lige ville smide ham en mail med det… I <3 Tech-guys!!
Så satte jeg mig ned i kælderen og arbejdede på BCT til faget, fri kl 6, og hjem og lave lasagne :) Jeg var så træt og gik i seng allerede kl 21.
27/8 - Fredag
Vågnede kl. 08 næste morgen, efter at have sovet 11 timer!! Men virkelig tiltrængt, jeg kunne mærke at mit stress og min dårlige døgnrytme var begyndt at gå udover mit humør. Blev egentlig klar over det da min forelæser i BCT sagde jeg var strid. (hun sagde det pænere, men hun havde ret) I det mindste stod jeg og snakkede lidt med ham gutten fra min gruppe jeg havde været strid overfor (han er lidt en sjovt type) og han sagde at han synes jeg er sød, så håber ikke han har bidt mærke i det.
Nu sidder jeg på biblioteket igen, og i dag skal der virkelig skrives på min opgave (Ja, hurra for at jeg sidder og skriver blog) men hvis jeg vil med til udklædningsfest i morgen hos Anabel og Sophie, så skal der nogle ord på papiret i dag!! :)
- comments