Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har jeg ikke været udenfor en dør. Jeg har vasket tøj og slappet af og set et par afsnit af Ghost Whisperer. Jeg overvejede at tage ind til byen og spise med pigerne, men bestemte mig for at to timers transport var lidt for meget. Så jeg har bare tullet.
Det resulterede i at jeg har fået snakket lidt med Sugishuu (Sugi) (Tror jeg) og Sajiiwa. De har inviteret mig ned på Crown på lørdag med nogle fra Sugi’s arbejde. Jeg regner med at Sara er her i weekenden, så jeg spurgte om hun måtte komme med – Det måtte hun godt. Først da de spurgte troede jeg det var en tur ud at shoppe, men det er ned til Crown casinoet nede i byen sammen med Sugi’s kolleger + koner, hvor de måske starter med at lege nogle lege, evt. se på andre spille i casinoet, se fyrværkeri og spise mad. Eventuelt kunne vi også tage derned før for at shoppe, hvis vi har lyst. Det er bare vildt fedt, og jeg glæder mig rigtig meget. Det er måske lidt for meget at jeg spurgte om Sara måtte komme med, men på det tidspunkt vidste jeg ikke helt hvad jeg sagde ja til, og nu har hun fået lov, og jeg er glad for ikke at skulle af sted alene. Det bliver også lidt sjovt at se hvad det er for nogle folk han arbejder sammen med.
Jeg så den sidste halve time af en footie-kamp med dem, hvor vi fik snakket en hel masse (han går ikke så meget op i det igen, så vi kunne godt snakke :) ) Han arbejder som accountant i en virksomhed, der sørger for at inddrive folks gæld + et advokatfirma. Jeg synes det lyder rigtig meget som et dansk inkasso-firma. Der fungerer han for tiden som projektleder, der skal få et nyt IT-system ind i virksomheden. Det virker rigtig spændende. Samtidig starter han på sin Masters på Deakin (dog som off-campus student, hvilket betyder han skal læse det hele selv, og ikke være til stede på uni - kun gå til eksamener) Det bliver vist rimelig hårdt med fuldtidsarbejde ved siden af. – Men de er i hvert fald søde de to!
Jeg har også fået snakket med drengen der bor her. James hedder han, og jeg vil tro han er 19 år. Han virker også rigtig fin, så det er bare super lækkert! Han tager på ferie i et par uger hjem til hans forældre, der bor ca. 4 timer i tog sydpå.
I morgen tidlig er der afgang til Beach Orientation Programme-turen, så der bliver nok ikke rigtig nogen blogopdatering før den er færdig igen engang på onsdag.
Jeg håber I hygger
Savner jer!
Kram
- comments