Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har været min ugentlige fridag og jeg sidder nu på volontørbalkonen i mørket, mens børnene spiller bold i gården efter at have færdiggjort deres pligter. Jeg tænkte blot at jeg vil prøve at beskrive en helt almindelig dag på børnehjemmet hernede. Som volontør skiftes vi til at stå tidligt op, hvilket vil sige vores opgaver starter fra kl. Seks om morgenen. Som regel vågner vi dog ved fem tiden når der bliver slået på morgen klokken og børnene skal op. Så skal der laves morgenmad, centret skal rengøres, sko skal pudses, hønsene skal fodres, børnene har rigeligt at gøre. Lidt i seks får børnene te, boller og bananer og kl. Seks kommer vi ned med tandpasta og medicin til vores HIV-børn. Medicin til de andre af vores børn som f.eks. får plaster, antibiotika, hovedsvamp creme og antidepressivt medicin. Herefter følger vi to af børnene til skolebussen, og tager afsked med de andre børn der går i skole. Når børnene er gået, så går vi rundt og tjekker hvem der har tisset i sengene og tjekker, at de har taget lagener og madrasser ud. Kl. Otte står alle volontører op til morgenmøde, hvor vi gennemgår dagen og hvad der er sket i løbet af morgenen. Herefter er der stille i hverdagene, hvor alle er i skole. Vi slapper af, vasker tøj, gør rent, handler frugt på markedet, køber medicin, tager børn til lægen, holder staffmøder, skriver uge og månedsrapporter, viser besøgende rundt mm. Fra kl. Tre begynder børnene at komme hjem igen, og der bliver liv i gården. Børnene låner hele eftermiddagen legetøj på vores volontørbalkon indtil kl. Seks, hvor alt skal afleveres og de igen har pligter inden aftensmaden. Nu er det igen tid til at give medicin til alle medicin børnene og vi fordeler tandpasta til alle. Det er også ved denne tid vi hjælper tissebørnene med at lægge rene lagener på sengene og minder de store tissebørn om selv at gøre det. Børnene begynder at blive trætte om aftenen, og det er tit her både store og små har brug for lidt ekstra omsorg. Nogle sidder sammen med os, andre kommer med små skrammer der skal pustes på og have plaster og andre vil bare gerne have et knus og have læst en bog højt, når der er biblioteksttid. Her sidder vi med både store og små, hjælper med lektier, udlåner bøger og fortæller og svarer på alle tænkelige spørgsmål, som de store og de små børn kan komme i tanke om. Spørgsmålene er mange og lyder bl.a. på om Chicago er et kontinent, om vi klipper med sakse i Danmark, om Madonna har været i Danmark, om vi beder til Gud inden vi sover, om hvorfor vi har hvid hud og de har sort eller vi bliver testet i de nyeste swahilli gloser vi har lært. Det er altid hyggeligt at have bibliotekstid, og børnene nyder disse øjeblikke. Kl ni slutter enten bibliotekstiden eller de dage, hvor børnene må se "news" slukkes og lukkes tv-rummet. Som regel er der ro på centret kl. 21.00, børnene er gået i seng og der er kun lyden fra de omkringliggende barer og vores hunde der gøer mod den mørke nat.
I weekenden er der fyldt op med aktiviteter og hygge i den periode, hvor børnene til daglig er i skole. Sammen med børnene ser vi film, henter vand ved floden, laver perler i Creative Room, går på familiebesøg, spiller hockey, afholder computer class eller vi bader i floden nede ved Mzungu kaffefarmene :)
- comments