I går var en off dag på alle måder for mig. Det regnede hele dagen, alt var mudder og jeg havde selvfølgelig fri. Mit humør var ikke helt oppe, hvor solen skinner vil jeg ærligt indrømme. Det er hårdt at vi bor så tæt, og har så lidt privatliv. Lotte og jeg deler et værelse på ca. 8 km2, hvor vi har et skrivebord, en reol og en køjeseng. Børnene står op kl. Fem, og de løber rundt om vores små værelser, så det er stort set umuligt at sove længere, selvom man har fri. Desuden er vi fire meget forskellige personer, med meget forskellige interesser og meget forskellige behov. For dog at forbedre dagen lidt, begav jeg mig med Jacob Ejerbos "Eksil", op mod Tanz-Hanz, den tyske café, hvor jeg mødte nogle danskere og fejrede Vibes fødselsdag med pandekager og syltetøj. God mad kan redde alt hernede, og da jeg gik hjem gennem torsdagsmarkedet og købte passionfrugter ved min sædvanlige passiondame, forstod hunm virkelig at redde resten af min dag. Hun bød mig velkommen med store smil og vi småsludrede lidt inden jeg gik hjem. En af de store piger hernede er rigtig dygtig til at ordne hår. Vi gik samme aften ud og købte små elastikker, så hun kunne flette alt mit hår. Mzungu med mafrica hår vil jeg kalde mig selv. Afrikanerne ser super godt ud med de små fletninger, men hvide mennesker ser så skøre ud med den slags hår. Men det er rigtig dejligt at håret sidder helt stramt, så man ikke skal hverken børste eller sætte elastik i det :)

Det har været en begivenhedsrig uge, hvor det desværre har silet ned siden weekenden. I midlertid skinnede solen alt hvad den havde lært lørdag og søndag, og vi fik lavet en masse sjove ting med børnene. Lørdag aften havde vi talentshow, og børnene havde øvet i forskellige små grupper med danseshows. Jeg var så imponeret! Nogle af de store drenge lavede singledanseshows og de har så meget rytme og kan de vildeste moves. Desuden var vores fire mindste drenge gået sammen i gruppen "Crazy Boys" og de lavede breakdance så de fløj omkring, mens pigerne shakede hele kroppen på utroligvis. Alt den livsglæde og spontanitet, det er så livebekræftende og jeg elsker virkelig vores børn her på centret!

Den sidste lørdag i hver måned er det pipi-saturday, hvilket betyder slik-lørdag. Der er nogle få stykker pipi til hver barn, og det kombinerede vi med talentshowet. Det bliver nogle gange lidt kaotisk, da børnene ikke kan styre slikket og slåsser med hinanden om at bytte. Men alt gik fint, og pipi satte prikken over i'et på en god aften for børnene, og en uforglemmelig aften for mig!

Dagen efter havde Lotte og jeg planlagt staffetkonkurrence og en masse sjove lege på "Kuku Plot" som er vores hønsegård. Børnene skulle dyste mod hinanden i fire grupper. Bl.a. skulle de løbe hurtigst i mål med benene bundet sammen, spise en gulerod i en skål vand uden hænder, finde pipi med hovedet i en skål med mel, fylde en skål med vand ved hjælp fra en klud. Det var det rene kaos, men alle grinede. Vores to største drenge på ca. 180 cm. skulle løbe sammen med vores to mindste piger på omrking 120 cm. Med benene bundet sammen. Her hægtede de store drenge de små piger på skuldrene og så løb de afsted med benene svingende frem og tilbage, mens vores ballademagere/små "Crazy Boys" drenge spiste alle gulerødderne i mellemtiden. Vi grinede så tårerne stod ud af øjnene på os, og alle kæmpede målrettet for at vinde. Vi sluttede den varme dag af med saftevand inden der var valg om aftenen.

Valget i Tanzania var virkelig en oplevelse. Det var lokalvalg for hele området/amtet Valget stod mellem CCM, som er regeringspartiet der har siddet på magten i over 50 år. CCM er kendt for at være enormt korrupte og bruge enormt meget valgfusk. Nogle tanzanianere var glade og trygge, men især de unge som er en stor del af befolkningen kæmpede med valgkampagner for Chadema, der var det konkurrende parti og folkets parti. Vores børn på centret gik enormt meget op i valget, og lokalbefolkningen holdt valgmøder rundt omkring på gaderne. Søndag blev vi dog rådet til at holde os indenfor, da det var her valget fandt sted. CCM havde betalt enkelte mennesker til at gå rundt i gaderne og påvirke andre til at udtale sig positivt om Chadema, hvorefter de blev skudt. Folk gik med knive og pistoler, og alle holdt lavprofil. Dagen var imidlertid gået uden vi havde opdaget noget, men da mørket faldt på ændrede vores fredelige Tanzania sig. Regeringen havde lejet 6000 soldater fra omkringliggende afrikanske lande til at sikre ro og orden i gaderne og vi kunne høre pistolskud, se store menneskemængder komme løbende forbi som i demonstrationer, og høre soldaternes tåregasbomber der blev smidt. Vi gik i seng med lyden af eksplosioneri ørerne. Som sendt fra himlen kom monsunregnen helt symbolsk den nat og tvang folk inden døre. Der faldt ro på byen, men jeg lå vågen og lyttede til den voldsomme regn natten igennem inden det blev morgen. Folkets parti Chadema havde på mirakuløsvis vundet, hvilket betød stor folkefest. Folk susede frem og tilbage i gaderne i slidte dyttende biler og alle råbte "People Power" og kastede håndtegnene for Chadema. Alle synes det var sjovt med os "wazunguer" på gaden og Magreth vores souchef havde lært os de vigtigste håndtegn og børnene havde lært os de vigtigste Chadema gloser. Dagen derpå var ALLE med Chadema ellers vankede der bank. Vi kastede håndtegn og råbte People Power i en uendelighed den dag. Men det VAR en speciel dag, alle folk var glade og allerede samme morgen som resultatet var færdiggjort begyndte den nye regering at grave flere vandledninger, så folk ikke skal mangle vand i de små landsbyer. Det var en store dag i Tanzania, og jeg er taknemmelig for at jeg fik denne oplevelse med. Det spæde demokrati og folkets kraft er to stærke faktorer sammen, og jeg havde hele dagen gåsehud, fordi jeg var så rørt. Manden der blev valgt til parliamentet vandt et af de vigtigste områder i landet, og det blev spået at vinderen af dette valg, har gode chancer for at vinde præsidenttitlen i 2015, netop derfor var dette valg så betydsningsfulgt!

De sidste dage med regnvejr har budt på mange timer ved vores nye gynge, computerclass for børnene og film i Dining Hall, hvor vi med vores projektor kunne vise film på et tisselagen som lærred. Desuden har jeg haft mange spekulationer om fremtiden! Inden jeg kom herned søgte jeg ind på kommunikation på journalisthøjskolen, men jeg er simpelthen blevet så i tvivl! Egentlig vil jeg helst læse antropologi i Århus, men chancen for at komme ind der er desværre ikke så høj! Nu har jeg i stedet kigget på "Sociologi og Kulturforståelse" i Esbjerg, "samfundsvidenskab" på Roskilde Universitet, eller "antropologi" i Stockholm! Jeg er meget i tvivl, det eneste jeg ved er at jeg helst vil bo i Århus og være tæt på familie og venner. Så jeg har brugt en hel del tid på at undersøge lidt videre omkring, hvilke muligheder der findes. Om det bliver det ene eller det andet vil tiden vise og på trods af mange Danmark tanker nyder jeg stadig Tanzania :)