Mørket er faldet på og stjernerne lyser fra den smukkeste stjernehimmel her i Tanzania. Tanescoen som er vores strøm gik for et øjeblik og alt var mørkt og stille, inden vi fik sat vores solsystem til og de omkringliggende barer igen spiller de samme afrikanske sange fra dårlige højtalere. Jeg sidder på værelset og føler mig noget så ren efter et iskoldt bad i den vidunderlige lille grå kop i baderummet, og jeg tror faktisk jeg dufter helt godt. Godt betyder i hvert fald, at jeg ikke lugter af sved og mad og i stedet dufter jeg lidt af aftersun og lidt af myggespray. Det er et øjeblik der skal nydes, og jeg tænkte at opdatere bloggen lidt. Det har været nogle begivenhedsrige dage, uden at der alligevel er sket så meget. I går gik jeg igen til floden og hentede vand sammen med nogle af børnene. Jeg fulgtes med en af de større drenge, som jeg har brugt en hel del tid på at lære klokken på et ikke digitalt ur. Han har haft mit ur på i skole, så han kunne øve sig og jeg har lånt hans kopi af en kopi af en kopi imens. Nå men nogle af småpigerne var gået med, og pludselig sidder den ene, som om hun har en frygtelig tandpine. Alle de andre roder hende inde i munden, og jeg beder om at få lov til at se. Jeg kan se det bløder fra en tand. En af de andre små piger er meget hurtige i vendingen, og hun får stoppet hele hånden ind i munden og roder med tanden, mens jeg skælder hende ud fordi hendes hænder er møgbeskidte. Knæk siger det inden jeg når at tælle til tre, og hun rykker tanden ud. Tilbage sidder en lille pige med et forpint, men meget lettet udtryk i øjnene! Et billede af Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg der trækker Lines tand ud var det første der kom til mig, hvorefter det gik op for mig det var en rokketand. Tanden havde næsten ikke været løs, og derfor havde jeg ikke fået mistanken om at det var en rokketand. Men ud kom den, og hun slap for mere bøvl med den! Tilbage kunne hun gå med en spand vand på hovedet og en tand i hånden, som hun kunne vise de andre børn J

Inden jeg gik til floden havde vi godt nok opdaget, at det duftede lidt af gas fra vores gasbeholder på altanen. Jeg blev dog i ren desperation efter andet end ris og bønner enig med mig selv om, at jeg sagtens kunne tilberede en lille frokost på panden. Mine tænder løb i vand ved tanken om, at jeg slap for bønder, og ris og i stedet kunne nyde nogle grøntsager på panden. Jeg hældte godt med olie på, og vores papirtynde pande fik hurtigt varmet olien op, godt nok også hurtigere end jeg næsten kunne nå at tænde blusset! Amok gik panden i løbet af 4 sekunder, og jeg har aldrig set noget lignende! Det sprøjtede ud over det hele med kogende olie og gassen/ilden under panden brændte, så jeg sprang væk og i ly. Jeg fik dog slukket komfuret, men i det samme antændte alt luften omkring gasblusset og 2 meter høje flammer slikkede op af vores primitive trækøkken. Jeg var helt lammet og stod bare og gloede på ilden, indtil Asger kom springende på den anden side og rev gasslangen af. Heldigvis gik ildebranden ud, inden den nåede at antænde andet end gassen i luften. Jeg var simpelthen så chokeret, at jeg helt opgav mine lækre grøntsager på panden. I stedet ville jeg riste et stykke brød, og da jeg skar det over, så sprang en hel myreflok i marathonlignende fart over min tallerken. Nu savner jeg virkelig god dansk mad og et pålideligt køkken at tilberede den i. Tanken om Fars frikadeller, mors rejeroulade, Hugos tzatziki og Vibes knækbrød får fuglende til at synge og solen til at skinne på mit lille værelse, og selvom jeg elsker Tanzania savner jeg jer alle!

Dagen i dag startede helt anderledes og afslappet, det var min ugentlige fridag. Jeg vågnede ved skrig og skrål og dawa time (medicintid) kl. 06.00, men vendte mig om på den anden side igen. Da jeg endelig vågnede ved otte-tiden fik jeg læst bogen "Jordens Søjler" færdig. 1000 sider har jeg kæmpet mig igennem. Det er langt fra den bedste bog jeg har læst, men nogle beretninger og historier rørte mig dybt. Den foregår i middelalderens England, og det gik op for mig at de tider der dengang herskede med død, ødelæggelse og det der var værre, minder om tilstande der foregår i nogle af de afrianske lande.

http://www.noedhjaelp.dk/det-kan-du-goere/det-kan-du-ogsaa-goere/slutsult.nu/baggrundsmateriale/retten-til-sikkerhed

Tanzania er heldigvis langt fra sådan, her hersker respekt og medfølelse blandt borgerne. Jeg nød alligevel at kunne røste Middelalderkrigen af mine skuldre, mens jeg gik ned til Mama Chapati og hentede en pandekage i morges. På vejen mødte jeg en af de ansatte på centret, og han inviterede mig til at se hans hjem som lå lige overfor Mama Chapati. Så fint han boede i en lillebitte stue med næsten ingen gulvplads. To stole og et fjernsyn der selvfølgelig var tændt, men viste mere flimmer end et egentligt program! Alle tanzanierne er så gæstfrie. Dog måtte jeg haste videre, da jeg havde en aftale inde i Arusha med en af de andre staff. Regina tog mig med på shopping og jeg fik købt en kjole, en kanga og et par fine sko. For at komme hjem til hende efter endt shopping skulle vi med Dalla, og på vej derhen blev der pludselig stor ståhej. En masse mænd stimlede sammen om os, og begyndte at skubbe og rykke i både mig og Regina. Jeg var meget overrasket over, hvor ivrige de var for at få os ind i lige netop deres Dalla, og til sidst blev jeg lidt småirriteret. Pludselig rykkede påstyret hen til Regina og en mand kom derefter løbende bagfra og tog fat i mig. Nu var min tålmodighed faktisk brugt op, og jeg blev lidt irriteret. Da jeg vendte mig om, for at se hvad han ville, stod sørme den gode mand med min telefon i hånden og råbte "Here is your telephone". Tænk sig, mens jeg troede det hele drejede sig om at kapre os til en dalla, så havde mændende haft hænderne nede i min taske og taget min telefon. Altså ingen af os kom til skade, og jeg havde helt ondt af tyven. Tænk sig hvor uheldig han var, at måtte give slip på sit bytte og samtidig at have lavet så meget postyr for sådan et dårligt resultat: verdens ældste arabiske telefon som er holdt sammen af en elastik og har én eneste ringetone. Han burde i hvert fald øve sig lidt mere inden næste gang, hvis det skal være hans fremtid!

Det lykkedes dog for os at komme ind i en Dalla, hvorfra alle havde set optrinet og igen blev jeg rørt over tanzanianernes venlighed. Alle spurgte om jeg var okay, og sagde pas godt på din taske osv. Dagen blev fuldendt mens vi lå på græsset i Reginas lille have og spiste dårlig afrikansk mad med fluer i og jeg drak en sodavand i skyggen fra banantræerne. Efter måltidet tog hun mig med rundt i lokalområdet, hvor jeg fik hilst på en masse søde afrikanere og jeg fik øvet mig lidt mere på swahili til stor morskab for de lokale. Alle de her smukke og fantastiske små børn er så charmerende og deres umiddelbarhed og undren over verden, rører mig hver gang de tager mig i hånden. Da jeg løftede en lille bitte sort dreng i dag gav han mig verdens største smækkys lige på munden og det krævede lidt overtalelse at få ham sat ned igen må jeg indrømme J

Tanzania er virkelig noget af det smukkeste jeg nogensinde har oplevet og det tager pusten fra mig flere gange om dagen!

Mange tanker til jer alle og nyd endelig foråret, som jeg har hørt er kommet! Jeg ser frem til en masse hygge, grillaftener og god mad i juli!