Momos party -

Oriol og jeg ville lave lidt hygge for børnene i dag på deres fridag.

Fra morgenstunden gik vi sammen med Kumar ned i landsbyen for at handle ind så vi også støttede de lokale handlende.

Første stop var hos grønthandleren / slagteren. Her blev der købt 2 kg hvidløg, en sækfuld af grøntsager samt hakket bøffelkød. Udenfor grønthandleren sad en ældre kvinde med sin datter og solgte lækre små Pani Puri, som de gladeligt gav en smagsprøve på.

Videre til det lokale apotek. Kumar havde slået en tånegl halvt i stykker da han havde fået en gas flaske ned over den i går, og typisk mænd ville han selvfølgelig ikke til lægen. Men vi fik lokket ham ind på apoteket, så apotekeren kunne rense såret og forbinde den stakkels halvt amputerede tå mod at vi sagde vi ville betale. Behandlingen kostede 4 kr !

Så blev det den lokale kiosk dames tur til at få lidt held i kasen den dag. Vi købte Kit-kat chokolade, små sneakers bar, og fine karameller i guld papir. Hendes smil var det hele værd, så var omsætningen reddet for den dag.

I den lokale "alt mulig bix" fandt vi balloner, sjippetove og de yndigste plasticroser som vist var et overskudslager fra Valentines dag, med små skilte hvor der stod "I Love you" - vi købte 15 stk. Vi havde nemlig været så heldige at få lov til at invitere Indira med ud til vores lille fest, og så kunne børnene hver især give en rose til deres Aama.

Men hænderne fyldt at overstoppede plasticposer vendte vi snuden hjemad, ad en lille smutvej som Kumar kendte. Den gik gennem folks baghaver, krydsede en kostald med et par noget undrede muh-køer. Vi kravlede op ad en stejl skråning med små rullesten, og kom ildrøde i ansigterne endelig op til vejen hjem til Farmhouse. Efter denne gode lille powerwalk i den varme formiddagssol kom vi hjem til kiosken ved siden af vores hus, hvor vi sluttede vores power shopping af med 2 store flasker Fanta og Cola.

Så var vi klar til at begynde forberedelserne til vores momos Party.

Crepe papiret kom frem fra skufferne, og sammen med børnene kreerede vi fine blomster i loftet. Et pas skuldre at sidde på udgjorde fint den manglende stige, og gav anledning til nogle herlige grin.

Der blev foldet fine roser, og ballonerne blev pustet op, og klistret fast mellem crepe blomsterne i loftet. Der var ikke et øje tørt og børnene var stolte af deres fine dekorationer, og glædede sig meget til at byde Aama velkommen i de fine omgivelser.

Så blev det tid til at gå i gang i køkkenet. Kumar styrede slagets gang, og Sunil havde hentet den store Momos gryde hjemme i sit hus. Først skulle dejen laves, den blev slået sammen i en spand, da vi ikke havde gryder eller skåle der var store nok. Mens dejen hævede gjorde vi klar til momos fyldet. De 2 kg hvidløg skulle pilles - det blev Oriols opgave. Og herefter skulle de rives på et gammelt skævt rivejern - det blev min opgave. Jeg skal ikke udelukke at der kom lidt homo sabiens kødrester med i dejen, da hvidløgene var små, og rivejernet skarpt! Jeg kan nu konstatere at det svier rimelig kraftigt at få revet hvidløg op under neglene, og min fingre stank i 2 dage efter, og trænger nok til en alvorlig omgang kærlig håndcreme til at hele de adskillige rivejerns rifter.

Kumar gik i gang med at hakke løg..... den genkendelige svien i øjnene indfandt sig hurtigt, og med fingrene fyldt af hvidløg var det bare at lade øjnene løbe.

Jeg fik et lyn kursus i et folde Momos, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Og så stod vi ellers 5 mand omkring de 2 små kogeplader og foldede Momos.... der var lidt forskel på udseendet ... og mine blev hurtigt døbt til "The danish version"

Et hurtigt bad og omklædning til vores fineste outfit, og så var vi klar til at byde Aama velkommen.

Børnene var ellevilde. De kender naturligvis Indira allesammen, og hun kender alle børnenes navne, og deres historier. Men Indira er en travl dame, og selvom hun gør sit ypperste for at besøge alle børnehjem jævnligt, så går der noget tid imellem, og derfor var gensynet ekstra glædeligt.

Der blev hygget og krammet, og mens Indira satte sig på gulvet sammen med børnene, satte vi alle voksne i gang med at folde de sidste momos. Der skal mange momos til 20 personer, og det tager tid når der kun er en Momos koger på et lille gas blus.

Men, festmåltidet blev en succes, og det var hele hvidløgsdunsten værd at se 11 skønne unger med julelys i øjnene mens de spiste Momos og drak cola sammen med Aama.

Efter et par hyggelige timer fandt vi de smukke røde plasticroser frem, og hvert barn kunne med stolthed give en rose og et knus til Aama. Og da dagen i dag også var Nepals "Republic day" så blev der sunget flot fællessang af Nepals nationalsang.

Jeg har jo flere gange efterlyst at få lov til at blive involveret i de daglige pligter. Først og fremmest fordi jeg er her som frivillig, og i min verden betyder det at jeg gerne vil arbejde. Men på børnehjemmet betragtes vi frivillige ofte som "Houseguests" - det er det sædvanlige dilemma i Asien, at de lokale ofte indtager den servicerende rolle, uanset hvor meget man forsøger at blende ind. Det er en svær balance for os vesterlændinge, da vi betragter os alle som ligeværdige. Men den nepalesiske kultur er at opvarte sine gæster, og det er helt uhørt at "Aunty and uncle" laver arbejdet mens børnene og de voksne bare får lov at hygge sig.

Men Oriol og jeg fandt ud af, at hvis vi sagde at vi gerne ville have lov til at lave denne fest for børnene , de voksne og for Indira som tak for at vi måtte være her, så kunne de til nøds gå med til at vi selv havde fingrene nede i momosdejen og i de praktiske forberedelser.

Grænsen gik dog ved opvasken! Den fik vi ikke lov til at tage. Og så måtte vi jo acceptere at vi i stedet for satte gang i eftermiddagens festligheder.

De store højtalere var blevet hentet fra Sunils hus, og så blev der fyret op for fuld skrue for den mest larmende, skrattende og vidunderlige Bollywood musik. Og ungerne ELSKEDE DET!

Der gemer sig et par yndefulde små dansetalenter blandt vores større piger, og de gav den max gas i herlige koreografier med vridende hænder,og svingende hofter, mens alle de små bare styrtede rundt og hoppede til de livsglade toner. Og ja vi dansede selvfølgelig med, mens sveden drev ned ad ryggen og 11 skønne unger alle skulle have en dans med Aunty og Uncle.

En pustepause i et hjørne, gav mig et øjeblik til bare at observere.... Bare stå og nyde disse 11 små vidundere der udstrålede den mest fantastiske umiddelbare livsglæde. ...Hvor skal der dog lidt til; Et par papirs crepe blomster, nogle balloner, en variation fra hverdagens DhalBhat og ikke mindst besøg af deres elskede Aama. Så var deres lykke gjort.

Festlighederne sluttede af med at posen med chokolade og karameller i det fine fuldpapir kom frem.... Vi havde holdt det hemmeligt for børnene, og de var allerede lykkelige. Men som alle andre børn, så er der jo noget helt ubeskriveligt dejligt ved et stykke chokolade. Og trods det at de meget sjældent får denne fornøjelse, så stillede de pænt op på række og med store øjne ventede på at det blev deres tur.... Der var store overvejelser og tænkepauser når det blev deres tur; Skulle de nu vælge en Kit Kat, eller en Sneakers? Lykken var fuldendt da de fik at vide at de måtte tage BÅDE en chokolade bar OG én af de fine karameller i det glitrende guldpapir.

I sammenligningen med dagens ellers jævnt høje lydniveau, så blev der meget stille da de hver især satte sig ned med DERES stykke chokolade, og nød hver en bid.

En helt fantastisk dag, som vi alle nød, store som små