Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag er fridag i Nepal, så børnene havde fri fra skole.
Lemon havde arrangeret en udflugt for alle børnene og lærerne hvor de skulle ud og svømme, 2 timer herfra med lokalbus. Super god idé som jeg vil huske og se hvad jeg kan finde på at arrangere for dem når jeg kender hele lidt bedre.
Jeg havde aftalt at mødes med Indira senere på dagen, så jeg vinkede god tur til hele banden, og så tog Oriol, Bruna og jeg ind til kontoret for at mødes med Subani.
Indira er en travl dame, så man ved aldrig helt hvornår hun er på kontoret. Vi aftalte at gå ud og spise morgenmad i byen, og så gå tilbage og mødes med Indira senere. Ligesom vi gik ud fra kontoret kom Indira styrtende. Fra et møde til et andet. Meget karismatisk dame, super sød og meget hjertelig. Og jeg fik stort knus fordi jeg havde valgt at være frivillig hos PA Nepal. Dejlig velkomst!
Hun undskyldte sig med at hun havde "full bussy bussy programme" i dag, men spurgte om jeg havde lyst til at komme forbi i aften til middag, så ville hun lave mad og så kunne vi snakke lidt
Efter dejlig morgenmad, gik jeg lidt rundt i Thamel. Her er super hyggeligt, og jeg er glad for at jeg brugte 2 dage til at gå rundt i de små gader til at starte med. Det går faktisk ganske fint med at finde rundt selv. Fik købt lidt praktiske forsyninger til landsbylivet, nød en kop rigtig kaffe,og gik så senere tilbage til kontoret i Nayabazar.
Der er også børnehjem i samme bygning som kontoret, og der mødte jeg den skønneste lille trold Boa, som elsker mors Lego toge . . Han kastede sin kærlighed på mig, og jeg på ham, så han sad på skødet hos mig alt den tid jeg var på kontoret. Skønneste lille knægt med snot og snavs i hele femøren, men de mest utrolige øjne og skønt charme trold smil.
Indira bor selv på børnehjemmet. Hun har ikke et fancy hus, egen bil eller chauffør. Hun lever efter den samme standard som de øvrige af beboerne. I hendes værelse findes én stor madras og her sover der gerne 6-8 børn sammen med "Amma" ( mor på Nepalesisk) Hun omfavner hvert et barn med samme kærlighed som hendes egen smukke datter Subani får. Og det er tydeligt at mærke at det her først og fremmest skal være et HJEM for børnene. Når hun suser rundt til diverse møder, i fængslerne eller hos myndigheder og organisationer hun samarbejder med, så foregr det med lokalbus, eller den taxa chauffør som alle hos PA Nepal bruger.
Og så er hun meget kendt for sin fantastiske hjemmelavedehusmor kost.... Daal Bhaat...
Vi hyggede og fik snakket lidt om planerne. Hun vil meget gerne have hjælp på kontoret ! Hun orker simpelthen ikke alt det der"boring computerwork" men omvendt så ved hun gså hvor vigtigt det er med opdateringer på facebook og hjemmeside, da organisationen lever af donationer, så "creating Awareness" er super vigtigt. Vi snakkede om at jeg kunne bruge den første måned på at hjælpe til med børnene på Farm House, tage ud og se nogle af de andre steder. Og så måske den anden måned komme ind og hjælpe til på børnehjemmet i byen, samtidig med at jeg kan skrive lidt for dem på kontoret. Super!!
En meget spændende aften, med denne helt fantastiske, entusiastiske og karismatiske powerwoman!
Efter aftensmaden kom Nila susende i sin taxi. Godt at vide at vi altid kan ringe efter ham, da farmhouse i Lolang ikke lige er det nemmeste at forklare vejen til J Jeg var hjemme i landsbyen ved 21.30 tiden - så det passede lige med at alle de andre kom hjem fra dagens lange udflugt - og så var det sengetid J
- comments