En helt almindelig hverdag starter tidligt herude i Lolang Heights.

Børnene vågner, og der er hurtigt liv og glade dage. De voksne laver morgenmad mens børnene passer deres pligter, laver lektier og passer deres mindre søskende.

Vi skulle bruge nogle billeder til Oriols hjemmeside i dag, så jeg tog en del billeder af de glade børn på vej til skole her til morgen. Og bagefter et par billeder af lederne, som Oriol bruger til at præsentere børnehjemmet og gøre det mere personligt.

Kl. 9 er der afgang til skolen og så falder der ro over Farmhouse. Der er tid til at nusse vores 5 hunde bag ørene. Vi har 2 schæfere Leon og Jackson, en dobberman der hedder Dotty, og cockerspanielen Betty og hendes lille hvalp på 5 uger; Puppy

Jeg har jo langt om længe fået lov til at hjælpe lidt til med de huslige pligter. Ellers bliver dagene ganske enkelt lidt for lange herude. Så jeg tager den store balje med tallerkener og glas fra børnenes morgenmad og den skal så bæres ud i baggården i badeværelset. Her fylder man baljen med vand og skummer lidt håndsæbe, beregnet til opvask, op i baljen. Så er det ned på hug, eller ned og sidde på stengulvet, mens man dypper en klud ned i sæben og så vasker tingene op en af gangen. Til sidst skylles det hele af i vand, tilbage i baljen, og ud og tørre i solen.

Vi voksne spiser som regel lige når børnene er gået i skole, og jeg fået lov til at lave min egen morgenmad. Måtte lige have en ærlig snak med pigerne om at jeg ikke har lyst til at tage 10 kg på herude, og min krop er ganske enkelt bare ikke særlig glad for ½ kg ris 3 gange om dagen.

Så nu går jeg over til den lille lokale kiosk dame og køber friske æg og tomater, og en lille karton juice. Det gjorde en verden til forskel på min enegi, ikke at skulle gå rundt med oppustet rismave og kaffe propfyldt med sukker, i 35 graders varme. Vist skal man tilpasse sig, men jeg skulle jo også gerne kunne fungere. Og det har alle det fint med.

Jeg er lidt bagud med min rejseblog, men det må komme når det kommer. Oplevelserne kommer først og så blogger jeg når der er tid. Kan godt se at jeg nok ikke får tid til at fortsætte i "dagbogsform". Men der var lige et par dage der skulle indhentes, så jeg satte mig på den balkon der er ud for vores værelser hvor vi har et lille bord, og indrettede mig med rejsebøger, små notater fra dagene og mobil og kamera der skulle tømmes og batterier lades op.

Det blev til et par timer, tiden går hurtigt når først computeren er tændt. og der bliver varmt, oppe på vores lille balkon under blik taget.

Jeg fik sikkert ikke drukket vand nok, og endte i hvertfald med en dundrende hovedpine, som jeg måtte overgive mig til i form af et par hovedpine piller og en lur inden børnene kom hjem fra skolen.

Ved 16 tiden vågner jeg af liv og leben nedenunder og børnene er kommet hjem. Der er kø foran mobilen, for alle skal lige nå at se de billeder vi tog i morges. Det resulterer altid i herlige grin og fnis når ungerne ser sig selv på skærmen J

Så er det lektietid, og jeg hjælper i dag Neha med matematik og Kumari med engelsk. Og så er der også tid til at tegne lidt bagefter. Neah, som er stum, er en fantastisk dygtig tegner. Så talentfuld og meget detajeret og præcis. Det har Indira også spottet og der er planer om at Neha skal op på PA Nepals Thanga skole i Bhaktapur når hun er færdig med grundskolen. Dejligt at se at der ligges mærke til børnenes individuelle talenter, og at der ligges fremtidsplaner for den enkelte.

Aftentiden er næste det bedste herude i Lolang. Temperaturene daler, og vi sidder og spiser ude i den lille pavilion i haven, mens nattehimlen bliver kulsort begynder børnene at gøre skoletaskerne klar til næste dag, og efter aften opvasken og en kop frisk lime the er klokken blevet 21, og det er godnat tid her på Farmhouse.

Selvom Lime the'en er sindsygt god, så er der en ulempe.... Jeg skal altid op midt om natten, på med sko og trøje ( for der er koldt om natten) finde lommelygten frem, og forsøge at liste mig ubemærket ned ad vindeltrappen... det går som regel meget godt, indtil hundene hører mig . . og så ud i vores lille baggård og finde lyset til badeværelset.

Man bliver i hvert fald meget bevidst om hvor luksuriøst det er at have badeværelse hjemme i lejligheden på Nørrebronx