Profile
Blog
Photos
Videos
Så starter eventyret
Vel fremme i Nepal. Det starter godt det her. Super flyvning med Qatar Airways, og dejlig overraskelse på den sidste strækning fra Doha til Kathmandu; "Madam we have a nice surprise for you; you are upgraded to Businessclass " !!! Wow, tak Qatar! det er første gang jeg flyver Businessclass i alle mine rejseår, så det var en sand fornøjelse!
Ankomst til Kathmandu; Jeg havde lavet mit visa hjemmefra, hvilket skulle vise sig at være en god idé, da jeg bare skulle udfylde en indrejse erklæring, og så gå igennem kontrollen.
2-300 spændte og rejselystne passagerer kom nemt og smidigt igennem visa og sikkerheds tjek. Så nåede vi til bagage båndet!!! Jeg blev i tvivl om det rent faktisk bevægede sig.... Det gjorde det... omend meeeeeeeeeeget langsomt. Men 1½ time senere kom min lille diskrete rejsetaske, og jeg kunne gå ud i den trykkende varme, hvor en lille brise var en kærkommen forandring fra ankomsthallens kogepunkt.
Mingma havde sendt chauffør og en repræsentant fra kontoret, så jeg blev modtaget med stil og vi kørte de små 7 km ind til Thamel hvor jeg skulle bo de første 2 nætter på Kathmandu Eco Hotel. Lidt dyrere pris klasse end jeg normalt ville booke, men Mingma havde tilbudt at booke værelse for mig, og han har været så utrolig hjælpsom, så... den ene hånd klapper den anden, og så er alle glade
Jeg havde på Claus' anbefaling valgt et hotel i Thamel. Helt sikkert den mest turistede del af Kathmandu, men et fint sted at starte. Og de mere autentiske oplevelser skal jeg jo nok få.
Fint hotel. Stort værelse, og skøn solnedgang fra tag terrassen, hvor jeg passende kunne nyde en kop kaffe og en smøg og lige lande mentalt.
Jeg gik en tur rundt i Thamel's små gader for lige at få en fornemmelse af området. Fik fixet lokalt Sim card til 150 Rupees og fyldte det godt op med taletid og data, da jeg stadig ikke havde en idé om jeg skulle ud og bo i en landsby langt væk fra civilisationen. Så var jeg på den sikre side.
Nåede at fare lidt vild da mørket faldt på, men så kunne jeg jo passende prøve en cykel rickshaw der kørte mig hjem til hotellet for 20 kr. Så blev det til en sjov oplevelse, i stedet for at fare forvildet rundt i mørket.
Aftensmad på hotellet, og så på hovedet i seng..... Der er mange indtryk og tanker lige nu.... Men fin start på de næste 2 måneder her i Nepal.
- comments