Hvem siger at kvinder ikke kan læse kort ???

Morgenstund har guld i mund J

Med energi depoterne fyldt op efter en dejlig morgenmad på hotellet, og et par cigaretter til morgenkaffen på tagterrassen, var jeg klar til at stifte et lidt mere indgående kendskab til Thamel.

Først prøvede jeg igen at få kontakt til Subani for at høre hvornår vi skulle mødes, så jeg kunne få lidt mere at vide om hvor jeg skulle bo, hvad jeg skulle lave. Men, hun er en travl dame, og så kunne jeg jo ligeså godt benytte mig af muligheden for at komme ud og kigge lidt nærmere på byen.

Alle der kender mig ved at jeg kan fare vild i en telefonboks! Jeg ejer ganske enkelt ikke retningssans af nogen som helst art. Det er utroligt at jeg ikke er blevet væk for mig selv i alle de år jeg har rejst, men det er jo altid gået godt, i form af lokal guider og gode venner ved min side. Men, nu hvor jeg er "palle alene i verden" er det jo bare med at springe ud i det og prøve noget nytJ

Så med et bykort i hånden begav jeg mig ud på eventyr i Thamels små gader. Jeg ville ud og kigge på nogle af de små guesthouses jeg havde fundet på Booking.com, i tilfælde af jeg ikke skulle bo på børnehjemmet.

Det gik faktisk ganske godt, og det lykkedes på mirakuløs vis at finde frem til alle guest house ved at gå efter kortet!! Jeg var både forbavset, og lidt stolt! Så hver gang jeg havde fundet frem til målet, belønnede jeg mig selv ved lige at stoppe op, tage en pause i varmen, sætte mig på en lokal café med en kold banana lassi og bade nyde lokal livet i gaderne, suge indtryk til mig og sidde og små grine lidt af mig selv og hvad dælen det nu er jeg har rodet mig ud i.

Claus havde anbefalet et par gode restauranter, så jeg nød frokost på New Orleans café, som godt kunne gå hen og blive en favorit. Super lækkert sted med lille gårdhave, god mad, og dejlig afslappet stemning.

Efter frokost ringede Mingma, og vi mødtes til en kaffe på Hotel Marshyangdi. Det var rigtig hyggeligt endelig at møde Minga, og det føltes som at mødes med en gammel ven, trods det at vi aldrig har mødtes før. Vi har skrevet så mange mails frem og tilbage siden han anbefalede mig at kontakte Indira og PA Nepal. Uden Mingma og Claus' hjælp og gode råd kunne jeg nemt være endt med helt at opgive at komme ud som frivillig, da det til tider har været en tålomidghedskrævende og langsommelig proces.

Men , men - her sad vi så mens monsunregnen silede ned over gårdhaven, nød en kaffe, en god snak og en masse grin. Blev helt sikkert bekræftet i det gode gamle ordsprog: En ven kan være den fremmede du endnu ikke har mødt. Og det er jo altid godt at have en god ven når man befinder sig et helt nyt sted.

Fik oplevet den første monsun regn i eftermiddags. Der kommer MEGET vand!! Men det er overstået på 1-2 timer. Men måtte lige ude og købe regn jakke og paraply i en af de mange trekking udstryrs butikker.

Hen ad eftermiddagen lykkedes det at komme i kontakt med Subani ( koordinatoren for PA Nepal) Jubiiii J

Jeg skulle bare sætte mig en i en taxa kl. 11 i morgen formiddag, og så ringe til hende, så ville hun forklare chaufføren hvor han skulle køre hen. Og jeg skulle bare tage alt mit bagage med..... Øh ok, jamen så går jeg ud fra at det betyder at jeg godt kan bo på børnehjemmet, men om ikke andet så finder jeg vel ud af det i morgen. Og går det helt op i har og briller, så har jeg jo nu (næsten) fuldstændig styr på Thamels små charmerende og kaotiske gader og stræder, og et fint lille udvalg af guest houses at vælge mellem ipris klassen 8-13 USD pr nat J

Så.... vi får vel se hvad morgendagen byder på J