Tiden går i Melbourne. Det er snart december, og rundt omkring bliver der pyntet op til jul. Det er en mærkelig følelse at se juletræer og misteltene, når solen skinner og temperaturen siger 25 grader. Men de kan godt lide jul hernede, og det er sjovt at opleve det på en anderledes måde. Når det bliver den 24. december (eller, julemorgen den 25. december er det vel?) skal jeg tilbringe dagen med min værtsfamilie Tim og Ingrid samt et par af deres venner. Det hele er langt mere uformelt og afslappet end vores vi-holder-jul-med-den-nærmeste-familie-på-samme-måde-hvert-år-jul. Så det glæder jeg mig til at deltage i! Nytårsaften bliver sandsynligvis også her i byen, måske sammen med nogle af de mange danskere der er hernede. Jeg har ikke de store planer, måske bare en ny kjole og bare tæer i sandet hele dagen. :)

Der har været op-og-nedture på det sidste, men tingene er endeligt begyndt at lysne. Sidste lørdag efterlod jeg min pung med alle mine kort i en af Melbournes trams. Efter at have været et nervevrag uden kontanter, ID, sygesikring, kørekort eller myki (til offentlig transport) ringede jeg mandag til hittegodskontoret og kunne med tårer i øjnene hente den igen. En venlig fremmed havde indleveret den. Og så har jeg haft problemer med at få min praktik på plads, men i morges var det officielt: Jeg skal fra 17. december og frem til kort før hjemturen til Danmark gennemføre et 120 timers praktikophold hos Cycling Australia. To af mine hovedopgaver bliver at dække hhv. de indendørs og udendørs nationale mesterskaber før og efter jul. De australske mesterskaber i landevejscykling finder sted fra 7.-11. januar, og alle de australske stjerner inkl. Cadel Evans deltager. Det bliver en kæmpe oplevelse! Min 'chef', Matthew Keenan, fortalte mig desuden, at han kender både Rolf Sørensen og Dennis Ritter fra Danmark, og jeg indså senere hvilken kontakt jeg har fået mig her. At kunne skrive mit praktikophold på CV'et og få en anbefaling med herfra er guld værd, så jeg er meget lettet og glad.

Da mit praktikophold først starter den 17. december har det betydet, at jeg efter afslutningen af mine tre andre fag på uni har haft alverdens tid til at gøre det, det egentlig drejer sig om: At rejse. Jeg var på en kort smuttur til Uluru og Alice Springs i slutningen af oktober, og i forrige uge var jeg med to venner, Amanda og Thomas, på roadtrip her i Victoria. Vi besøgte området The Hanging Rocks, hvor The Rolling Stones aflyste en koncert tre dage efter vores besøg. Det var et smukt område hvor en gammel vulkan var i forfald, og klipperne stod lodret mellem hinanden. Der var en flot udsigt fra toppen af klipperne, og solen skinnede hele dagen. Vi kørte derefter ind i landet til nationalparken The Grampians, der er en mindre samling af bjærgkæder. Her overnattede vi en enkelt nat for foden af bjergene. Hele næste dag blev brugt på forskellige ruter i det rå landskab og en to timers hård klatretur op til The Pinnacle med udsigt over store dele af nationalparken. Det var virkelig specielt at stå på spidsen af de høje klipper og kigge ud og ned på de grønne skove under os. Vi så også The Balconies, hvor jeg vovede mig ud til kanten og satte mig med benene dinglende i fri luft under mig. Dagen sluttede med et besøg ved McKenzie Falls, et mindre vandfald i det ellers tørre landskab. Det var skønt at sidde for foden af de store kaskader af vand der plaskede ned i en lille sø og løb videre ned i dalen bag os. Solen skinnede, og jeg havde fået en fin kulør i kinderne efter en lang dag med vandreture. Sidst på dagen kørte vi sydpå mod kysten, hvor vi overnattede i Port Fairy. Dagen efter fik jeg derfor igen besøgt The Great Ocean Road og De 12 Apostle samt mange af de flotte udsigtspunkter langs med kysten tilbage mod Melbourne. Thomas er tysk, Amanda er svensk, og de læser begge i Jönköping i Sverige. Og så er det også dem, jeg skal rejse til østkysten med på lørdag!

For nu er turen planlagt: Fra på lørdag, den 22. november, og frem til midten af december rejser jeg med mine to rejsekammerater og en tredje østrigsk pige ved navn Karin til Cairns og det nordlige Queensland. Her skal vi besøge The Great Barrier Reef, dykke, se regnskove og besøge de utrolige strande. Derefter går turen sydpå ned til Whitsunday Islands, hvor vi har booket et boatcruise med to overnatninger og fantastiske naturoplevelser. Vi skal se Fraser Island, Magnetic Island, Sunshine Coast, Surfers Paradise Brisbane, Byron Bay og ikke mindst Sydney. Det bliver en uforglemmelig (og dyr) tur, og det bliver forhåbentlig højdepunktet for mit ophold.

Så i mellemtiden går jeg og venter på, at det bliver lørdag. Jeg har tilbragt den sidste uges tid med Kristin fra Norge, som stadig bor på Discovery og mit gamle hostelværelse. Vi har været i byen flere gange på Melbournes spændende barer og klubber, og hver gang ender jeg med at låne en seng på værelse 203, fordi der ikke går flere tog til Essendon (jeg slipper aldrig væk fra det sted, åbenbart). Vi har været på National Gallery of Victoria for at se deres berømte udstilling med Jean-Paul Gaultier, designeren der blev berømt bl.a. for sine korsetter, som Madonna bar i det meste af 90'erne (dem med de spidse bryster). Vi tager i biografen, spiser pandekager og drikker kaffe, shopper og hænger ud i byen. Hun rejser tilbage til Norge om et par dage, så jeg er glad for jeg også skal af sted.

I forrige uge var jeg til det berømte Melbourne Cup, der er årets højdepunkt i det meste af Australien. Et kæmpe event ved Flemington Racecourse og hestevæddeløb. Det er her, man viser hvad man har arbejdet hårdt for i fitnesscentret hele vinteren, eller hvor man viser hvor mange penge man har. Mænd var klædt i skjorte eller smoking, og kvinderne havde fundet den strammeste kjole frem fra klædeskabet (eller Myers stormagasin), de højeste hæle samt en fin hat eller 'fascinator' - den dér fjerprydning man forbinder med posh, britisk kultur. Kort sagt, det var Cup Day, og alle var i deres stiveste puds. Jeg var af sted med 6 tyske piger, og der var stor jubel da løbets eneste tyske hest gik hen og vandt. Vi havde alle sammen spillet på en hest, og de tyske piger fik deres små gevinster udbetalt efter løbet til stor glæde. Min hest var foran hele løbet undtagen de sidste 200 meter. Oh well.

Jeg har ellers forsøgt at få det maksimale ud af de solrige dage (for vejret svinger helt skizofrent meget), og det er lykkedes mig at skrabe et par forbrændinger sammen både på forsiden og bagsiden - på trods af faktor 50+. Solen er så utroligt stærk hernede, og når den skinner fra en skyfri himmel er det næsten smertefuldt at være for længe uden skygge. De siger, at der er hul i ozonlaget, og jeg tror på det.

Der er under 2 måneder tilbage af mit ophold, men jeg har på fornemmelsen, at jeg har gemt det bedste til sidst. Uanset hvad er det dejligt at mærke varmen komme snigende og den store rejse komme nærmere. Mit næste blogindlæg bliver derfor nok om en måneds tid, når jeg er tilbage for at starte i praktik. Hav det godt så længe!