Efter hvad der føles som en uendelig uendelighed er jeg endelig fremme på mit hostel, Discovery Melbourne, hvor jeg bor sammen med 10-12 andre på en stor sovesal.

Det var heldigvis ikke så hårdt at sige farvel i Kastrup - men jeg var alligevel lidt ved siden af mig selv, da jeg gik igennem Security og skulle overveje, hvor meget chokolade, jeg skulle købe til turen. Det blev vist bare til en rulle Mentos med frugtsmag.

Jeg havde planlagt en masse praktiske ting efter ankomsten, men endte med at gå omkuld og sove 7 timer fra i formiddags til omkring kl 18.00 her fredag aften. Da jeg endelig fandt min guide/chauffør i lufthavnen efter ankomst, havde jeg det som om jeg befandt mig på en vippende båd - heldigvis uden kvalmen. Ellen, det hed den søde moster-agtige dame med bobbet hår, langt tørklæde hængende ned til knæene og store smykker, som tog imod mig i terminalen. Hun sagde: "How are you, love?", og jeg kunne ikke have fået en bedre modtagelse.

Turen var lang. Selvom jeg fik lov at bo på et lufthavnshotel med både aftens- og morgenmad og cirka 5 timers søvn i Dubai natten til torsdag, så havde jeg helst bare rejst videre. På Emirates-flyene var der gratis vand, øl, cola, musik, tæpper, puder, film og arabisk inspirerede måltider. Man var nærmest i himlen i den dobbelte betydning af ordet. Så jeg holdt ud

I flyene, i Dubai, og i lufthavnen i Singapore møder man rare og åbne mennesker, der lader én læse deres sportsmagasiner eller fortæller om deres egen rejser, vejret i Melbourne eller spørger, hvad man skal studere. Så det kan godt være, at man rejser alene, men det er meget nemt at falde i snak med nogen.

Dette opdagede jeg så også her til aften, hvor jeg gik alene ned i hostel'ets bar for at se mig om. Der sad fire piger og en fyr og drak øl, og da jeg lidt akavet fik fremstammet, at jeg var "all alone", var jeg mere end velkommen til at sidde ned og få en tår af deres ølkande fra baren. De var fra Brasilien alle fem, og de havde rejst skrækkelige 45 timer for at nå hertil. Over Europa. Til Dubai. Og til Melbourne. Av. Vi talte om fodbold, mobilselskaber, uddannelse, byen og kulturen. Ingen af os var begejstrede for, at man hernede kører i venstre side! Og så var den højeste og mørkeste af pigerne overbevist om, at alle australske fyre var homoseksuelle. "They must be gay! They aren't looking at me at all, like they do in Brazil!" Jeg fattede dem heller ikke

Selvom det er vinter, minder det mest om forår hernede. Det er koldt, men ikke vinter-i-Danmark-koldt. Men det tog lige lidt tid, før jeg vænnede mig til at have mere end én varm trøje på igen. Hvordan går hedebølgen derhjemme!?

Jeg købte et Wi-Fi-kort i receptionen, og er igen i kontakt med omverdenen. Fedt. Så jeg besluttede at skrive et indlæg her inden sengetid, jeg kan nok ikke sove alligevel. I morgen er der gratis morgenmad indtil 9.30, og så skal jeg på opdagelse efter et rigtigt sted at bo.

Anna.