Det er 1. januar, og jeg er hensunket i sofaen på William Street efter at have fortæret en omgang nachos med ost og set Pulp Fiction. Med katten på maven.

Så alt er, som det plejer, bortset fra, at den sidste uge har været helt speciel. For jeg har både holdt jul og nytår på nogle helt andre måder, end jeg plejer. Tilbage i september, hvor jeg gik rundt og længtes hjem hver dag, overvejede jeg stærkt at droppe hele det her du-er-kun-i-Australien-én-gang-på-denne-måde-og-du-kan-holde-jul-i-Danmark-næste-år-halløj. Jeg ville hjem til jul. Men heldigvis gik tiden, og jeg er virkelig glad for, at jeg holdt fast i min oprindelige beslutning og fejrede højtiden Christmas Morning med alt hvad dertil hører.

Juleaften gik ikke med det helt store, jeg drak te og så film med Tim og Ingrid. Det passede mig egentlig fint, for efter min hjemkomst til Melbourne pådrog jeg mig en træls forkølelse. Så jeg gik tidligt i seng for at stå op julemorgen, den 25. december, hvor mine jule-Skype-dates med familien ventede! Så klokken 8 min tid, klokken 22 juleaften i Danmark, sad jeg foran computeren og talte først med mor, Jesper og hans dejlige familie hjemme i Svendborg. Mor havde sendt min julegave med posten, og jeg blev utroligt glad for at åbne en koncertbillet til Julias Moon i Vega til april sammen med hende, Anders og min dejlige veninde Sofia.

Herefter ventede farmor, far, Anders og hele den side af familien i Hornslet, og det var lige så dejligt at se dem og snakke med dem gennem skærmen. Hjemveen var heldigvis ikke så stor, for alt virkede så mærkeligt langt væk fra dér, hvor jeg befandt mig lige nu. Så jeg nød bare at fortælle om min egen jul og høre om familiens traditionelle aften med mad og gaver. Til sidste snakkede jeg med Moster Henriette i Malaga, og hun fortalte om en meget lidt julet jul uden hverken juletræ eller julemad - dog med lækker tre-retters menu med veninden Kimi. Jeg var rigtig glad for at snakke med alle derhjemme, det gav mig lidt af det, jeg gik rundt og manglede hernede.

Efter den formiddag var der ikke meget på programmet før klokken 15, hvor Tim og Ingrids gæster begyndte at komme. Det var Tims forældre og tante, Ingrids søster og hendes kæreste, Tim og Ingrids mellemste datter og kæreste og hans mor. Ingrid var en smule stresset, men hun er en fabelagtig kok, så julemenuen var parat: Kalkun med svesker og æbler, skinke, flæskesteg, sauce og sovs, kartoffelsalat, græskarsalat, to andre grønne salater, rejer, rødbeder og forskellige andre dyppelser. Vi har spist rester af festmåltidet i mange dage, og det er stadig lige så lækkert. Der blev trukket i papir-knallerter, og jeg fortalte om hvordan en dansk jul foregår. Vi sad på Tim og Ingrids overdækkede terrasse og spiste og drak øl og vin, og det var en rigtig dejlig måde at fejre jul på. Efter maden var der dessert, og Ingrid havde varmet en cremet, sød vaniljesovs op til en julebudding, og så var der hjemmelavet trifli. Triflien var skør, det var sådan set bare en masse lag af gele i rød, gul og grøn farve med ferskner i og flødeskum på toppen. Jeg tog lidt mere af buddingen i stedet.

Henimod aften gik vi indenfor hvor Tim delte gaverne under træet ud til folk, og vi sad ligesom hjemme i Danmark hvert vores sted i stuen med vores lille bunke af gaver foran os. Der var ikke nogen sang eller dans om juletræet, dét ville jeg gerne have haft :) Men der var Tims musik på pladespilleren, og alle åbnede gaver på samme tid, så det var hurtigt overstået, men rigtig hyggeligt. Jeg fik et flot tørklæde af Tim og Ingrid, og jeg havde købt en lille, smuk Georg Jensen-skål af sølv til dem som tak for deres store hjælp og imødekommenhed overfor mig. Ingrid synes det var alt for meget - jeg var bare utroligt glad for at kunne give dem noget tilbage. Derefter var der kaffe, te, småkager og juleguf, og jeg nød den afslappede julestemning i stuen.

Juledagene gik derefter med lidt forskelligt. Den 26. december er Boxing Day, hvor der for melbournianere sker to ting: Udsalg og cricket. Jeg begik den fejl at tage ind til CBD uden helt at kende tilstandene, men jeg kan sige så meget: Det var værre end Magasin omkring jul. Der var køer til butikkerne alle vegne - selv til H&M! Piger med shoppingposer alle vegne, høj musik og panikagtige tidspunkter for mig, hvor jeg måtte presse mig vej ud af butikkerne for at føle mig i sikkerhed igen. Puh. Udsalget var ikke en succes. Til gengæld havde Tim inviteret mig med til cricket dagen efter, den 27. december, og sammen med et vennepar - Rainer og Heather, der begge var helt vildt sjove og venlige - tog vi til MCG (Melbourne Cricket Ground) om formiddagen i blændende solskin for at se Australien spille mod Indien på andendagen ud af fem lange kampdage mellem jul og nytår. Det var en utrolig dag med omkring 40.000 tilskuere (MCG har plads til 100.000 mennesker, det er gigantisk). Jeg havde kjole på, og Ingrid havde sat mit hår i en flot fletning omkring hovedet. Vi havde medbragt mad i rygsække og masser af solcreme, for cricketkampen startede klokken 10.00 og sluttede først 17.30. Jeg lærte de fleste af de grundlæggende regler, men synes nu stadig det var en kompliceret sport. Det var nærmest en ligeså stor oplevelse at se Tim overvære kampen, han elsker sporten og var utrolig begejstret over at kunne dele den med mig. Han er, af ukendte årsager, begyndt at kalde mig Anna Marie. Så flere gange kom han med udbrud som "Now you watch this guy, Anna Marie!", eller "Have you ever seen anything like this, Anna Marie?". Jeg synes det er kanon.

Derudover har jeg brugt dagene på at gå til stranden, gå i biografen (alene!), shoppe lidt og købe souvenirs. Og så nærmede nytår sig! Jeg havde fået kontakt til en dansk pige via Facebook, som skulle være vært for en privat nytårsfest i East St. Kilda, en forstad syd for byen. Hun skrev og spurgte, om jeg ville komme til dansk frokost et par dage før nytår, så jeg var glad for at kunne møde hende og nogle af hendes venner et par dage før nytårsaften. Hun havde bagt rugbrød, købt sild, lavet frikadeller og fiskefileter, købt laks og rejer og lavet kartoffelsalat. Det var først, da jeg satte tænderne i karrysilden, at jeg opdagede hvor meget jeg savnede det! Nøj, det var godt. Og vi havde en dejlig dag med andre søde danske piger, som også kom til nytårsfesten i går.

Vi sprang ind i 2015 fra et lille trin i huset og ned på terrassen, og jeg havde en rigtig god nytårsaften med øl, kransekage, musik og godt selskab. I Australien er det forbudt at købe fyrværkeri selv, så jeg var en smule ked af at misse det store show med fyrværkeri i Melbournes CBD og omkring Yarra River, men heldigvis havde vi nogle stjernkastere at tænde klokken 12 :)

Og nu er det kun 14 dage til jeg skal med en stor Emirates-flyvemaskine tilbage til kolde Danmark! Jeg fatter det absolut ikke! Det er ikke fordi jeg ikke ved, hvor tiden er blevet af. Den er ikke gået stærkt, men har været ganske fyldt op med oplevelser. Jeg har især svært ved at huske ALT det, som jeg har været igennem med flytninger, universitetet, rejser, mennesker, op- og nedture og alt det andet hverdagsstof, som mit ophold har bestået af.

Heldigvis er de næste to uger spændende, og der skal ske en hel del. Jeg er kommet godt i gang med mit praktikophold hos Cycling Australia, som jeg arbejdede to dage for på kontoret i South Melbourne, og som jeg hjalp med at dække de indendørs nationale mesterskaber weekenden før jul. Det var en helt ny sport, jeg skulle lære at kende, da jeg trådte ind i den store velodrom og skulle forsøge at lære både discipliner, regler og atleter at kende. Mine opgaver var blandt andet at holde unionens Twitter-profil opdateret og transkribere interviews med vinderne af de forskellige løb for at få deres udtalelser til en samlet pressemeddelelse sidst på dagen. Og på et tidspunkt tog unionens medieassistent Lucy Hinchey, en rigtig sød pige på min alder, mig med rundt til de forskellige interviews, hvor jeg også fik lov at stille spørgsmålene. Jeg forsøgte så godt jeg kunne at lade som om jeg vidste alt om, hvad de lige havde vundet, og hvem de var. Det var en udfordring, må jeg sige. På andendagen af deres Track Nationals var vi i en anden velodrom, der var centralt placeret i Melbournes sportsområde (MCG lå lige ved siden af). Her var over 4000 tilskuere mødt op, og Matthew Keenan, min anden supervisor hos Cycling Australia, var en fænomenal kommentator hele aftenen. Jeg fik mere og mere ansvar, og jeg skulle blandt andet interviewe Anna Meares, en legende inden for cykling i Australien, samt vinderparret for herrernes mest prestigefyldte konkurrence, The Madison. På det tidspunkt var jeg heldigvis mere sikker, men det var stadig svært at interviewe et par, for mig, ukendte cykelryttere om et ukendt løb, spørge ind til en sæson jeg ikke anede noget om, på et sprog jeg havde sværere ved at tale, fordi alt foregik med en særlig jargon for sporten. Men jeg har på fornemmelsen, at de satte stor pris på min hjælp i det team, jeg nu er blevet en del af, og som jeg igen skal arbejde sammen med fra den 7. til 11. januar til de udendørs Road Nationals i Ballarat uden for Melbourne. Det er fedt at få lov til at gøre det, jeg har det bedst med: At skrive! Så jeg føler mig utroligt heldig og taknemmelig for, at det lykkedes mig at få dette praktikophold.

Derudover kommer en rigtig god ven på besøg om to dage: Marie fra mit Dansk-hold på Københavns Universitet har studeret på et universitet omkring Noosa på østkysten dette semester, og hun og hendes kæreste Oliver har, efter en lang rejse, valgt at tilbringe den sidste tid i Australien i Melbourne. Så de kommer og skal bo hos mig og Tim og Ingrid indtil den 13. januar. Jeg glæder mig meget til at se Marie og tage dem begge med rundt i byen og til stranden. Jeg er sikker på, at det bliver en helt fabelagtig måde at afslutte mit ophold hernede.

I morgen stiger temperaturen vist nok til 35 grader, og lørdag topper den med omkring 40. Så det er blevet seriøs sommer hernede nu, og jeg ved faktisk ikke helt, om jeg har lyst til at tage hjem :) Men uanset hvad, så håber jeg at I alle har haft en god jul og et godt nytår derhjemme, og så ses vi lige om lidt!