Jeg genbruger lige min billedtekst fra i går: Mit liv peaker lige nu!

I weekenden oplevede jeg ét af de skønneste steder her i Victoria: Phillip Island. Det er en lille ø syd for Melbourne, hvor naturen hersker (og de medfølgende turiststeder, selvfølgelig). Find den på kortet, det er øen med byen Cowes nordpå. Fra fredag middag til søndag eftermiddag var jeg af sted med 30 andre internationale studerende fra La Trobe, og vi kørte øen tynd i vores bus for at opleve alt, hvad den kunne byde på.

Fredag startede vi med at tjekke ind på vores hostel, der var nogle standarder højere end det, jeg bor på i Melbourne city. Yes. Herefter kørte vi til det sted på øen, der var kendt for sin Penguin Parade. Kort sagt: Vi sad på en bred betontrappe med udsigt over en fantastisk strand og ventede på at tusmørket skulle sænke sig, og pingvinerne ville komme op af vandet og vandre op til deres reservater. Det var en speciel oplevelse at se de små, vraltende dyr komme op på sandet i små flokke og begynde deres færd. Vi måtte ikke tage billeder, men jeg fik sneget mig til et par stykker med min iPhone alligevel.

Herefter tog vi tilbage på vores hostel, hvor der var pizza og hygge inden sengetid. Vi forsøgte at finde den lokale pub, dog uden held.

Lørdag startede vi med en tur til Churchill Island, stedet hvor Victorias første rigtige farm blev grundlagt for omkring 200 år siden. Vi så alle de almindelige bondegårdsdyr, men også et par mere eksotiske. De nuttede mini-kænguruer, wallabies, havde deres eget område på gården. Det var en smuk ø, som lå højt, og med høj solskin og blæst og udsigt over havet omkring øen var det en fantastisk formiddag.

Herefter kørte vi til et havneområde, hvor vi så pelikanerne fra området blive fodret af en rutineret dame, der talte til fuglene, som om de var mennesker. Jeg bliver nok aldrig vild med pelikaner, selvom de er nogle imponerende fugle, når de folder vingerne ud.

Vi kørte videre til den største by på øen, Cowes, hvor jeg endelig prøvede fish and chips for første gang. Det var snasket og hammergodt!

Om eftermiddagen kørte vi til The Nobbies, endnu et naturskønt område med klipper formet af vulkansk lava. Der var sæler og hajer i området, og det var et utroligt smukt og unikt sted at besøge med huler og kæmpebølger, der slog ind over klipperne i havet. Der blev taget MANGE billeder dér.

Om aftenen grillede vores guide, Neil, for os. Det var et festmåltid med burgere, pølser, coleslaw og salater. Vi var udmattede efter en lang dag, men vi fik gang i nogle sjove spil og billig hvidvin, så ved 10-tiden fandt vi vej ned til den lokale pub, hvor der var billig øl og livemusik. Jeg har mødt så mange fantastiske folk på denne tur, og især et par svenske piger er jeg blevet rigtig gode venner med!

Søndag morgen havde jeg ondt i bærret, men turen gik til Woolamai Beach med massiv vind, sandklitter, kæmpebølger og solskin. Det løftede mig ud af tågen, og vi hoppede rundt på stranden og løb i klitterne som små børn.

Efterfølgende var vi et smut forbi en lokal chokoladefabrik, hvor de gav gratis smagsprøver. Helt kanon.

Og sidste stop på turen var højdepunktet: En wildlife park med koalaer, kænguruer, lamaer, tasmanske djævle og masser af andre spændende dyr. Vi købte nogle bøtter med tørt græs og kerner, som man kunne fodre dyrene med - og jeg elskede det! Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle fodre en kænguru, så jeg var ét stort smil da jeg stak en hånd fyldt med tørfoder hen til en prægtig én af slagsen, den satte sin ene klo på siden af min hånd og begravede snuden i den. Man kunne mærke dens varme næse og de bittesmå tænder i håndfladen. Jeg var solgt.

Se alle billederne fra turen på min Facebook-profil! (hilsen journalisten)

Det var i den grad tiltrængt at komme lidt væk fra mit hostel og byen. Det gik op for mig, hvor meget jeg glædede mig til at finde et hjem, da jeg tjekkede ind på Discovery igen søndag aften.

Og hvilken timing - endelig skete det - efter en MÅNED! Et opslag fra en fransk pige på Facebook var alt, der skulle til, og jeg har nu fundet et rigtigt hjem for den næste måned!

Huset ligger i forstaden Carlton, ét af de mest eftertragtede områder i byen. Jeg skal fremleje hendes værelse fra den 18. august, og det betyder, at alt er møbleret, og at jeg kommer til at bo sammen med hendes roommates: To australske piger, der også studerer, en australsk hipster-fyr, der er barista, bartender og bandmedlem, samt en brasiliansk pige, der også læser. Jeg besøgte dem her til aften, og de sagde, at jeg ville få svar i morgen. Men kun to timer efter besøget fik jeg den besked, jeg havde ventet på!

Jeg hoppede op og ned af glæde, og vi fejrede det med chokolade fra slikautomaterne på Discovery. Selvom det kun er en måned, er jeg sikker på, at det bliver et nyt eventyr.

Updates will follow

Anna.