To dage er allerede gået! I dag har jeg ikke set så meget af byen, men tilgengæld har jeg fået snakket en masse. I går fortalte jeg Felipe, den af dem, der var i lære som guide, at jeg havde planer om at se Museo de la Memoria, der omhandler Chiles diktatur under Pinochet. Lige præcis det museum havde Felipe aldrig set og bum, så var jeg inviteret til frokost hos hans familie og derefter cykeltur til museet. Hans forældre er utroligt rare mennesker! For at komme frem til Felipes hus i Santiagos centrum skulle jeg for første gang tage metroen, der er fuld af underjordiske gange og stationer. Jeg stod af på Santa Ana og købte en æske chokolade til Felipes mor, Cristina, fordi det var intet mindre end hendes 57-års fødselsdag. Efter frokost cyklede vi til museet, som var utroligt rørende. Masser af forfærdelige historier om død og ødelæggelse. Bagefter cyklede vi lidt rundt i et par parker og vendte til sidst tilbage til Pipes hus, hvor familiemedlemmer var begyndt at dukke op for at sige tillykke. Der var punch og kage, så alt var godt. Efter lidt snik-snak med alle de rare mennesker sagde jeg pænt farvel og tog videre for at mødes med Sasha, som jeg læste sammen med på CBS i København. Hun er nu i praktik på den danske ambassade, og selvom vi næsten ikke kender hinanden hjemmefra, var det smadder hyggeligt. Vi drak et par dyre drinks på en lidt for trendy bar med lidt for høje priser og mødtes bagefter med Sashas chilenske fyr, Rodolfo, i Bellavista-kvarteret, hvor El Gnomo ligger, perfekt.