Soendag kom endnu en ny volontoer ved navn Tania. Hun kommer fra England og har besoegt en anden del af Afrika, foer hun endte her i venlige Ghana. Tania havde tilbragt to maaneder i Etiopien, skal saa bo med os i endnu to maaneder, og efterfoelgende forlader hun os til fordel for Thailand engang i maj maaned. Tania starter paa medicinstudiet til efteraaret, saa hun har valgt at lave noget frivilligt arbejde paa hospitalet, hvilket betyder at jeg ikke skal tage turen hjem efter arbejde alene mere, da man godt kan foele sig en smule utryg ved at vandre igennem byen som ene obroni.

For sidste gang under sygeplejerskernes ledelse skulle jeg skifte afdeling og endte her i History table, som er patienternes foerste stoppested, naar de moeder ind paa hospitalet. De bliver her tilset af sygeplejersker, og faar ved hjaelp af gammeldags remedier maalt deres puls, blodtryk samt vaegt, hvilket bliver noteret i deres journal. Alt efter hvad patienten har af symptomer, bliver vedkommende henvist til et af hospitalets andre afdelinger og her i de fleste tilfaelde tilset af en laege, som kan stille patientens diagnose og efterfoelgende finde den rette behand-ling. Min opgave i History table var blot at observere en af sygeplejerskerne, men da hun allerede paa foerste-dagen havde omkring fyrre patienter at komme igennem, tilboed jeg at hjaelpe hende, hvilket hun ikke sagde nej til. Hun nedskrev her patienternes beklagelser i journalen, mens jeg undersoegte deres helbreds tilstand. Dog efter at have naaet igennem halvdelen af patienterne, opdager oversygeplejersken at jeg meget forfaerdeligt hjaelper til med det praktiske arbejde og ikke blot observere. Resten af ugen fik jeg dermed lov til at sidde paa en stol, og se paa hvordan sygeplejersken goer det samme arbejde ved hver eneste patient. Jeg synes dog, det er en smule absurd, hvordan jeg faar tilladelse til at give vaccinationer, som i vaerste fald kan slaa et menneske ihjel, hvis det ikke goeres korrekt. Men at veje et andet menneske, det skal jeg saa sandelig vaere uddannet til at goere.

Allerede torsdag tog vi paa eventyrer, da vi havde en meget lang rejse foran os. Tania, Amber og jeg ville besoege den beroemte Mole National Park, som rent faktisk er 4840 kvadrat kilometer afrikansk natur, hvor dyrene lever vildt. Man ved hvor det er muligt at opleve de forskellige arter, men det hele er som sagt vildt, saa man har ingen kontrol over dyrene. Hvert fald havde vi alle tre taget fri fra arbejde fredag, saa vi allerede torsdag eftermiddag kunne tage afsted, da vi have faet fortalt at vi nemt kunne bruge en hel dag paa blot at komme til Mole. Da Ghanas offentlige transportmidler er frygtelige, besluttede vi at spaa til noget af det bedste de har og bestilte derfor pladser i en STC bus fra Accra til Tamale. Da denne straekning er lang, koerer busserne kun to gange dagligt og det var derfor vigtigt at vaere der i tide, og som en kontrast til hvad vi er vant til i Ghana, saa forlod vi faktisk busstationen til tiden. De efterfoelgende tolv timer sad vi ellers i en bus, som heldigvis havde aircondition, og vi ankom til Tamale kl 5 fredag morgen. Tamale ligger i det nordlige Ghana og er derfor meget toert, hvilket vi ikke var helt vant til, da oestregionen vi kommer fra, er noget mere fugtigt i vejret. Da vi foerst kunne komme videre til nationalparken tidligt om eftermiddagen, valgte vi at tjekke ind paa et hotel, for at faa et par timers soevn inden rejsen fortsatte. Vi fandt her et billigt, og meget snusket sted med faellesbade og et toilet der sikkert ikke var blevet rengjort i flere uger. Det var den oplagte arbejdsplads for ludere og lige stedet at have en affaere i smug for konen. Om eftermiddagen blev vi da moedt af en gammel orange bus, som skulle transportere os til Mole. Den foerste time vi koerte, befandt vi os paa asfalterede veje og uden stop, men de efterfoelgende mange timer var taet paa at vaere det rene helvede. Foerst og fremmest var det forfaerdeligt varmt og jeg tror det var muligt for os alle tre at vride sved ud af vores toej, da vi naede slutdestinationen. Endnu mere var vejene saa tilsandet, at man skulle tro vi befandt os midt i oerkenen, og vi moedte saa mange huller i vejene, at man tydeligt fik at maerke, hvis man havde et par overfloedige kilo, da alt blev rystet godt igennem. Men ikke nok med det, saa stoppede vi ved hver eneste lille landsby, der bare minimum havde een enkel lerhytte. Saa foerst efter moerkets frembrud naaede vi frem til Mole hvor vi tjekkede ind paa et motel, foer det store moede med det afrikanske dyreliv den naeste dag.

Loerdag morgen lige efter solen var staaet op, moedte vi op i motelreceptionen, og meldte os her foerst til en vandre safari i parken. Vi blev her fulgt rundt i en lille del af omraadet af en bevaebnet guide, som bidragede med historier undervejs. Det foerste afrikanske dyr vi var saa heldige at se paa taet hold var elefanten. Den var her paa udkig efter mad, og var derfor en smule aggressiv, men jeg var stadig vildt begejstret og kameraet blev da heller ikke liggende i tasken. Efter at have vandret rundt i parken i en time, fik vi ved en lille landsby, et glimt af bavianer. Disse bor og lever i denne afkrog sammen med de indfoedte, og lever af stjaalen mad, hvis de kan slippe afsted med det. Ovenpaa at have opleveet den smukke afrikanske natur, fik vi set en flok antiloper, som hurtigt fik oeje paa os og derfor efter faa sekunder fandt deres vej vaek fra savannen. Da safarien var naaet enden, vendte vi tilbage til motellet og efter at have spist morgenmad med besoeg af en oliven bavian der proevede at stjaele vores mad, tog vi paa endnu flere opdagelser. Denne gang foregik det i en jeep og vi fik her set en anden del af parken. Det var ubeskriveligt at koere igennem den afrikanske natur og side i bilen og vaere paa udkig efter det vilde dyreliv. Vi havde her en droem om at se loever og giraffer, men saa heldige var vi desvaerre ikke. Til gengaeld fik vi set massevis af vildsvin rendende efter deres eventyrlystne unger samt kobs, waterbucks, bushbuck som alle var paa udkig efter foede. At observere den smukke natur fra jeepen var en utrolig oplevelse, og det var lidt som om man befandt sig midt i en film. Selvom omfanget af dyrearter, vi fik at se, ikke var saerlig stort, saa fik vi vist alle tre een paa opleveren. Faa timer efter endnu en endt safari, vendte vi igen tilbage til junglen for at overnatte midt i den afrikanske fauna. Foer solnedgang fulgte vi med endnu en guide ind i parken, til en platform placeret oppe i traerne, hvor det her var muligt for os at overnatte i traerne, nyde stjernehimlen og maaske vaere heldig at faa set nogle dyr. Kun lige foer moerkets frembrud naaede vi frem til denne meget ustabile platform otte meter oppe i traerne. Vi havde her medbragt myggenet til at daekke over os i tilfaelde af aggressive myg, da vi trods alt befandt os midt i junglen. Vi fik her hver en baenk at sove paa, pakkede os ellers ind i myggenettene og faldt saa i soevn til lyden af bavianers skraalen, graeshopper, krokodiller i den naerliggende soe samt nysgerrige flagermus. Kl 3 om morgenen blev vi vaekket af grinet fra en folk hyaener og det var nu tid til at finde tilbage til civilisationen for at tage en bus tilbage til Tamale. Vi vandrede da gennem moerket og fik her hilst paa baade skorpioner og mindre slanger. Fra vi steg paa vores bus tilbage til storbyen, fik vi denne gang kun fire timers rystetur foer vi ankom til Tamale. Da det nu var blevet soendag, var der kun een eneste bus der forlod Tamale for at koere til Accra, hvor vi skulle hen. Da tid, lige meget hvor mange gange jeg naevner det, aldrig bliver en realitet i Ghana, saa fik vi besked paa, at bussen kunne forlade stationen mellem otte om morgenen og fire om eftermiddagen. Vi var dog saa heldige at vi naaede med bussen, og dermed ikke sad fast i Vestafrikas farligste by. Et halvt doegn senere var vi endelig hjemme i Koforidua, hvor vi her fik et par timer til at droemme om denne ubeskrivelige oplevelse foer arbejdet kaldte mandag morgen.

- Ama Danso