Jeg var nu naaet til min sjette uge i Afrika, og det var derfor endnu engang tid til at skifte afdeling paa hospitalet. Men da jeg fik tilbuddet om at tilbringe endnu en uge i Consulting room og dermed hjaelpe til hos Dr. Boetang, slog jeg til med det samme. De sidste tre uger hos laegen har vaeret de mest laerige, hvilket nok er fordi det er her jeg har fundet mest udfordring. Hos sygeplejerskerne har jeg selvfoelgelig ogsaa laert en masse, men meget af den teori som de har undervist mig i, kender jeg allerede til fra skolen, hvorimod stort set alt jeg laerer i Consulting room er nyt. I starten havde jeg dog en smule problemer med at forstaa, hvilke beklagelser patienterne havde, da det hele foregik paa twi. Men allerede siden andendagen har laegen valgt at oversaette de mest interessante sager til engelsk for mig, mens han tilser patienterne. Han har meget styr paa hvad han allerede har laert mig, og det at jeg ogsaa proever at vaere initiativrig, goer maaske at jeg faar opbygget en tillid der har gjort, at han lader mig undersoege patienterne, uden efterfoelgende at skulle tjekke om resultaterne er sande. Hvert fald har jeg paa nuvaerende tidspunkt stillet flere patienternes diagnoser, og udfaldet har i de fleste tilfaelde vaeret korrekte.

Siden jeg ankom til Ghana, har jeg stort set levet af traditionel vestafrikansk mad. I weekenderne naar vi har vaeret udenbys og dermed noedsaget til at spise paa restauranter, har vi med glaede bladet let og elegant forbi menukortets ghanesiske retter. Vi proever her at undgaa alt for mange kulhydrater, da det er hvad vores maaltider hjemme i Koforidua bestaar mest af. Vi faar det her i form af ris, plantain som smager en smule som banan, yam som er lidt som soede kartofler og ellers pasta. Ved siden af dette faar vi ofte serveret sovs som mest af alt indeholder boenner og tomater. Koed faar vi dog ogsaa paa tallerkenerne og jeg spiser med glaede den kylling jeg saa i baghaven igaar. Men eftersom jeg har hoert at det koed de goer mest brug af i Ghana er ged, saa holder jeg mig bare langt vaek fra alt andet der ikke har fjer. Da man tydeligt kan faa en fornemmelse af at vi ikke faar en saerlig variende kost, saa tilboed Amber og jeg torsdag aften at lave aftensmad. Vi drog derfor afsted paa indkoeb, og startede med at undersoege byens markeds utallige foedevarer. Udvalget var stort, og jeg toer aerligt indroemme at det ikke var meget jeg turde saette taenderne i. Vi fandt derfor hurtigt vores vej til supermarkedets kolonialafdeling, og dette var ogsaa en oplevelse i sig selv. Foerst og fremmest blev vi ved vores indtraeden i supermarkedet budt velkommen af danske Michael Learns to Rock i hoejtalerne. Eftersom supermarkedet ikke havde et saerligt stort udvalg, men i det mindste mad der ikke saa sundhedsskadeligt ud, valgte vi meget simpelt at lave spagetti med hvidloeg. Da vi havde fundet vores vej til kassen og betalt for varerne, og egentlig var paa vej ud af butikken, bliver vi raabt efter, og jeg frygter med det samme at de nu vil beskylde os for tyveri. Det var rent faktisk ogsaa hvad der skete, for efter at have betalt for sine varer, faar man sin bon tjekket igennem, saa butikkens personale er sikker paa at man har betalt for alle varerne. Da vi naestfoelgende troede at hele dette cirkus var slut, saa skulle vores poser da ogsaa tjekkes engang til, og vi fik da ogsaa lige stemplet vores bon som en ekstra bonus. Efter al denne forvirring tror jeg bare i fremtiden at jeg lader Mrs. Danso staa for at handle ind. For saa fantastisk smagte den portion spagetti nu heller ikke, til at jeg tager turen i supermarked helvedet en gang til.

Fredag blev det atter weekend og dermed igen tid til at forlade Koforidua for at tage paa opdagelse i det ganske land. Amber og jeg tog derfor til et uudforsket sted, nemlig Volta regionen, som ligger oest for Koforidua og omkredser Volta soeen. Da vi har brugt meget tid paa det kulturelle som Ghana har at byde paa, valgte vi nu at gaa en lidt anden vej og bestige Ghanas hoejeste punkt Mount Afadjato. Vi tog derfor hjemmefra et par timer foer daggry, da vi havde faeet fortalt, at det var mulit at se aber paa bjerget, hvis man var tilstede lige foer solen stod op. Men ud fra den betragtning at vi befinder os i Ghana, saa var det ikke muligt at naa det til tiden, og vi maatte derfor noejes med den smukke udsigt fra toppen. Foer vi ankom til bjerget, koerte vi igennem den mest eventyrlige lille afrikanske landsby, der boed paa lerhytter og store menneskesamlinger omkring landsbyens vandloeb. Efter en times koeretur med taxi, paa en meget ujaevn vej af sand, fandt vi frem til bunden af bjerget, og her startede vores eventyr allerede. Aldrig i mit liv har jeg svedt saa meget foer, og heller aldrig foelt mig saa beskidt. Selv fluerne der konstant omsvaermede mit hoved, sikkert i haab om at jeg kunne blive deres naeste maaltid, bekymrede mig ikke laengere da jeg naaede toppen 885 meter senere. Det var den smukkeste udsigt og selvom billeder siger mere end tusinde ord, saa skal dette opleves med egne oejne. Udsigten indeholdte ikke kun bjerge, men vi kunne ogsaa se et vandfald inaerheden samt smugkigge til Togo, der i Volta regionen graenser op til Ghana. Selvom jeg efterfoelgende i mit laenge ventet bad, aldrig har set saa meget skidt komme af min krop og laenge foelt mig saa udmattet, saa var det hele oplevelsen vaerd og baade Amber og jeg var en smule stolte over vores praestation.

Soendag morgen tog vi til et lille sted ved navn Agbenoxoe taet ved Kpando for at opleve Our Lady of Lourdes Shrine. Dette usaedvanlige hellige sted, beliggende opad en skraent, siges at vaere den tredje stoerste kristne grotte i verden. Hele omraadet bestaar af fjorten skulpturer i legemsstoerrelse som viser korsfaestelsen af Kristus og en enorm skulptur af Jomfru Maria. Hele denne grotte var omkredset af traer og man befandt sig langt vaek fra Ghanas vaemmelige lugte, den forurenede luft og larmende trafik. Man foelte sig helt isoleret og fuldstaendig alene i verden, og det var lidt som om der var noget magisk over dette sted. Hvert fald overvejer vi at vende tilbage og fejre paaske soendag ved denne fuldstaendige kontrast til resten af Ghana.

Vores hjemrejse var alt andet end magisk eller eventyrlig. Vi havde fem lange timer hjem i en tro tro, og bare tanken om det gjorde os traette. Derfor var det ikke ligefrem smilet vi fandt frem, da vi blev stoppet af politiet paa halvvejen. De ville tjekke minibussen igennem for ulovligheder, og vi blev derfor alle bedt om at stige ud. Paa vej ud af bussen bliver Amber og jeg raabt af som altid paa grund af vores blege hud af natur, men denne gang af en betjent. Dette overrasker os meget da de normalt opfoerer sig noget mere anstaendigt end resten af befolkningen, men vi vaelger bare at ignorere tilraabene som vi plejer. Dette finder betjenten sig aabenbart ikke i, og for at saette sig i respekt, vaelger han at blive verbalt aggressiv. Denne meget uretfaerdige behandling vaelger vi at haandtere paa vores helt egen maade, og sikkert ikke saerlig gennemtaenkt proever vi ihaerdigt at saette ham paa plads. Betjenten beslutter efterfoelgende at tilbageholde tro troen og han forlanger nu at se vores pas. Da vi ved hvor sjaeldent dette bliver paakraevet, har vi selvfoelgelig ikke medbragt disse og den magtsyge betjent begynder at snakke om, at tage os med paa stationen imens han frygtindgydende leger med sine haandjern. Hvad han nok ikke havde regnet med, var at alle passagerne fra minibussen vaelger nok for foerste gang i deres liv at sige en politibetjent imod. De goer det klart for ham, at de ikke lader os i stikken, og hele episoden ender som foelge deraf med at han lader os koere. Man taenker maaske at vi handlede overilet, og det sagtens kunne vaere endt vaerre, men jeg var ikke et sekund i tvivl om at vi havde befolkningens stoette, og det er lige praecis derfor jeg elsker Ghana.

- Happy Obroni