Når det er værst har intet at gøre med billedet, for det ser jo ikke værst ud! Men det er et af de få billeder jeg har fra Ko Samui på trods af, at jeg tilbragte 3 nætter der...

Det hele startede på Ko Tao...

Fredag, da jeg skulle ud og dykke mine sidste dyk for at blive certificeret, var jeg allerede begyndt at blive syg. Kastede op, jep mmmhh.. MEN det var på båden, så det kunne jo nemt bare være en omgang søsyge. Det ville skæbnen dog ikke. Så da jeg vågnede lørdag morgen havde jeg det mildest talt elendigt! Det var ikke ligefrem det mest oplagte tidspunkt, da jeg skulle tjekke ud kl. 10 og med færgen videre til Ko Samui kl. 15. Det ville aldrig gå! Jeg havde det så dårligt, at jeg kun kunne pakke en ting ned og så lægge mig ned i 5-10 min. Så 9.30 var jeg ude ved receptionen og spørge om det var okay, det tog lidt længere tid. Men da jeg stod derude, var det klart for mig: det ville ikke hjælpe! Derfor endte jeg med at betale for en halv nat og sove indtil jeg så skulle tjekke ud kl. 13. Det hjalp da lidt, men havde det stadig virkelig dårligt - kunne hverken spise eller drikke. Varmen var heller ikke ligefrem en hjælp. Men afsted kom jeg da!

Det gik da! - eller?

Jeg ankom til mit hostel på Ko Samui - så langt så godt! Troede faktisk jeg havde fået det bedre, men det var bare fordi jeg ikke havde spist noget... Desværre. Næste morgen (eller nærmere middag) vågnede jeg og følte mig helt godt tilpas. Så det var en tur på stranden og fik lidt at spise. Ikke godt! Syg igen. Så efter en snak med forsikringsselskabet tog jeg hen på Bangkok Hospital Samui, hvor jeg fik noget for kvalmen og fik taget en blodprøve, der vidste at det 'bare' var en helt almindelig maveinfektion. Helt almindelig kan da godt være, men der er virkelig ikke noget værre end når man er syg OG er alene! Ja kunne godt have haft min kære moder ved min side de dage!. Men jeg klarede det, hvilket næsten fik mig til at tro at jeg kan klare alt :D

Det jeg nu så på Ko Samui

Ja det var vidst stranden og Chaweng by. Der er egentlig heller ikke så meget at lave på øen (næsten alle udflugter går til de andre øer omkring!). Men jeg ville nu gerne have set vandfaldet... Men sygdom har det med at ødelægge planer, så brugte for meget tid på øen i forhold til hvor meget tid jeg har.

Da jeg ankom på mit hostel var jeg den ENESTE. Normalt ville jeg have syntes at det var træls, men med sygdom var det nu meget rart, særligt når man sover i sovesal! Dog dagen inden jeg tog afsted (hvor jeg havde fået det meget bedre) kom der et søskende par fra England. De virkede rigtig søde, så der var lidt selskab der. Min raske dag på øen gik med Thai massage (virkelig virkelig godt, 1 time for 35,5 danske kroner!) og så spise samt en drink ved poolbordet sammen med englænderne.

En lille overraskelse

Om morgenen inden jeg skulle af sted, vågner jeg med et sæt. Der er nogen der står og rusker i døren, hvorefter der kommer en fyr ind. Total uforudset! Jeg havde været alene de sidste to nætter, og hvad jeg vidste af var der kun de to andre englændere, der var booket ind den dag. Men åbenbart ikke? Lidt mærkeligt, for der var ingen andre tasker derinde. Så det virkede total random! Kl. var 6 om morgenen så kunne stadig nå at sove lidt. Eller måske ikke så meget, for den her mystiske fyr begyndte at snorke helt vildt. Det drev alle os andre til vandvid! Englænderne ruskede i sengen og daskede til ham, men lige meget hjalp det... heldigvis stoppede han af sig selv efter et stykke tid. Da jeg så sad og ventede på min transport videre til Khao Sok lidt i 8, kom den mystiske fyr ned, med kæmpe tømmermænd. Gik ud af døren, hen til 7 eleven, som lå lige ved siden af, købte noget vand, og gik igen. Så hvad han egentlig lavede der, har jeg ingen fornemmelse af? Men det var også lige meget for jeg skulle videre!