Turen går til Filipinerne.

Turen til Vientiane Lufthavn var Asien Style! Med andre ord, det var med Tuk-Tuk. Og så skulle jeg ellers med fly til Kuala Lumpur LCCT (low cost carrier terminal), hvor jeg skulle vente næsten 12 timer før jeg skulle til Manila. Lad os bare sige, det er ikke er den mest interessante oplevelse man kan have. Jeg ankom til Manila omkring 4 om morgenen, så udsigten som vi landede var helt utrolig, på grund af de mange lys. Efter at have været gennem immigration skulle jeg finde ud af i hvilken terminal Michéle ville lande i. Da jeg fløj AirAsia Zest, landede jeg i den domestiske terminal, selvom jeg fløj internationalt. Så jeg skulle finde min vej til Terminal 1, hvor Michéle ville ankomme. I dette tilfælde var jeg super glad for at jeg havde USD på mig, da der ikke var nogen haveautomat, hvor jeg kunne få peso fra. Jeg var nemlig nødt til at tage en taxa, og ja heldigvis tager de imod USD. Da taxa'erne ikke må køre ind til ankomst terminalen, blev jeg sat af ved indgangen til afgangsterminalen (yes meget indviklet, nemlig ikke det samme), og så måtte jeg gå ned til ankomst terminalen. I Manila lufthavn går man ikke inden for i lufthavnen for at vente på venner og familie, nej, vente området er uden for, en etage under udgangen for ankomst hallen. Jeg valgte dog at så uden var døren, jeg kunne ikke gå ind med mine tasker osv. Jeg havde nemlig lovet hende, at jeg ville vente på hende i ankomst hallen. I mellemtiden fik jeg snakket med de filippinske sikkerhedsvagter.
Da hun ankom, fik vi begge taget penge ud og så gik vi rundt for at tage en hvid taxa i stedet for at tage en gul lufthavns taxa. Han prøvede dog at snyde os med en alt for høj pris. Vi sagde vi ikke ville betale mere end 350, da det ikke skulle koste mere end det med en meter taxa. Han blev lidt vred og vi fik skiftet taxa. Vi havde rutevejledning til vores hostel fra Chinese General Hospital, men som vi steg ud, forsvandt vores vejledning. På det tidspunkt var klokken 6 om morgenen og vi anede ikke hvor vi var. Vores første stop i Manila endte så med at blive hospitalet. Ikke fordi vi var syge, men for at købe wifi. Vi troede de ville kigge lidt mærkeligt eller grine af os, men vi blev svaret med "8 eller 24 timer?". Herefter begav vi så os afsted, men vi endte med at gå til venstre i stedet for højre, så vi endte i midten af fuld pakket marked med frugt, grønt, fersk kød og levende fisk. Det var en ret interessant oplevelse - først og fremmest var vi de eneste udlændinge, og som vi gik forbi, stoppede de lokale med det de lavede og kaldte os enten "smukke" eller hilste os velkommen til Manila eller Filipinerne. Det skulle ikke undre mig, hvis de normalt ikke så udlændinge, da vores hostel Red Carabao var i Santa Cruz, hvor ingen normalt kommer, da det er lidt som en ghetto. Alle udlændinge holder sig normalt omkring Makati. Men jeg vil til værd en tid anbefale at vælge Red Carabao! Det er et af de bedste hostels jeg har været i i de 7 måneder, jeg har rejst rundt i. Endelig pga. google maps, fandt vi vejen til vores hostel! Kl. var nok 7.30 og Aldrich, som styrer hostellet, lod os checke ind tidligt så vi kunne få sovet lidt. Faktisk viser det sig at Aldrich's bedstefar var fra Danmark, men var i den Amerikanske hær, og på den måde kom til Filipinerne. Efter at have sovet lidt stod jeg op, fandt en bog og fik læst lidt. Om eftermiddagen tog Aldrich hele hostellet ud, som var omkring 8 personer på det tidspunkt. Vi to til Intramuros, den gamle bycenter, da spanierne var i Filipinerne. Vi gik direkte ind i dette lille markede, og inden der var gået 5 minutter, fik vi set Joseph "Erap" Estrada; tidligere præsident af Filipinerne og nuværende borgmester af Manila. (som også er den 5. mest korrupte mand i verden eller sådan noget). Bagefter fik vi noget lækkert at spise lige ved siden af den store Katedral, hvor der var bryllup. Så nød vi ellers bare markedet, fik nogle lækre cupcakes og hula hoppede resten af aftenen. Der var en helt fantastisk stemning - en ældre lammet man i kørestol sang karaoke på fortovet med lokale der joinede, børn der ran rundt og legede med sæbebobler og en masse lokale der kunne de vildeste tricks med hulahop ringe og yoyo. Hulahop ringene havde en masse neon farver i så det så vildt fedt ud, da det var mørkt.

Vores aften endte på hostellets tagterrasse med filipinsk rom og cola. Vi var 6 personer rundt om bordet, amerikaneren skulle afsted kl. 2 om natten, da han skulle på tur til en vulkan, Tanja gik tidligt i seng, da hun stadig havde tømmermænd fra dagen før, og så var der en svensk fyr, der mest drak af sin øl, hvilket betød at det mest var den irske fyr, Michèle og jeg, der fik drukket rom filipino style. Filipino style betyder man har et glas med cola og et glas med rom - glasset med rom kan være mere eller mindre fyldt, men det er vidst sikkert at sige, at det var mere end et shot - man tager en slurk cola, får det fordelt rundt i munden inden man synker, så tager men ellers glasset med rom og bunder det, hvorefter man skylder det ned med noget mere cola. Det gik på tur rundt om bordet, og vi endte med at drikke mere end en falske rom, næsten to flasker - et eller andet derimellem, for helt præcist hvor meget, kan jeg ikke huske. Det kommer så nok ikke som en overraskelse at to timer efter vi stoppede med at drikke, lå Michèle over toilettet med et fast greb om kummen og jeg havde hovedet inde i brusekabinen. En fantastisk start på vores filipinske eventyr!

En blev til flere.

Så den efterfølgende dag skete der ikke så meget på hostellet. Tanja fra Malta lavede lasagne til os alle og ellers fik vi bare slappet af og grint af de sjoveste detaljer, den irske fyr måtte fortælle dagen efter, da han sad inde på toilettet med os og sørgede for at vi kom i seng. Michèle kunne han dog ikke få ind i seng før 6 om morgenen. Vores plan denne dag var at tage op til den nordlige del af Luzon for at se de berømte ris terrasser. Men efter at have fundet sådan et fantastisk sted at være med nogle dejlige mennesker, blev vi en ekstra nat. Den næste dag besluttede Michèle og jeg at lave burgere til alle, faktisk var det i stedet for at betale en "bøde" eller købe øl til hele hostellet eftersom vi havde kastet op. Så endnu engang var der gruppe middag omkring bordet.

Eftersom vi var under tidspres havde vi ikke rigtigt tid til at gøre den nordlige del af Luzon - vi skulle nemlig mødes med Michèles filippinske ven Yani. Vi havde planer om at tage bussen den samme dag, men endnu en gang blev vi i Manila en ekstra nat. Vi endte på tagterrassen igen, men denne gang gik det en smule mere stille for sig. Den næste dag tog Aldrich os med hen til en pool, så vi kunne dase lidt der. Faktisk er det en privat pool i et lejlighedskompleks/højhus ting, men da hans familie ejer bygningen, havde vi adgang til poolen. Her tilbragte vi vores sidste tid i Manila med pizza og cola, som Tanja havde hældt rom i. Bagefter havde vi lidt travlt med at komme til busstationen i tide - først og fremmest ville ingen taxaer tage os (???) og så var det myldre tid i centrum. Men vi kom er 10-15 minutter før afgang. Nu var vi så på vej ned til Naga i Bicol-regionen for at møde Yani. Busturen var okay ; vejene er ret gode, men af en eller anden grund så er der altså karaoke musik i bussen for fuld skrue. Vi købte en kasse doughnuts og så prøvede vi ellers at sove. Bussen blev da lidt mere stille så det var til at sove. Da det blev midnat startede min fødselsdag, så Michèle tændte en lighter som jeg så skulle puste ud. Vi havde allerede spist kassen med doughnuts så der var ingen kage, men det gjorde nu ikke så meget.

En ny familie og island hopping.

Kl 5-6 om morgenen sad vi næsten og frøs i bussen pga. aircon og den ekstra chaffør sad og sang med på sangene, der spillede fra højtalerne. Godmorgen! Vi var nu ikke langt fra Naga, hvor vi mødtes med Yani, hendes bror Michael og hendes veninde Faye. Fra busstationen tog vi en tricycle til en minivan som skulle tage os til den by hvorfra båden til Caramoan. Vi havde nogle timer at slå ihjel før det var afgang, så vi fik noget morgenmad og så sad vi ellers bare og snakkede mens vi ventede. Da vi så endelig kom på båden, skulle vi vente et par timer mere før vi ville ankomme. Tiden brugte jeg vidst på at sove. Da vi så endelig ankom mødte vi vores guide. Vi havde købt den her pakke, og selvom man nok kunne gøre det billigere selv, så fik vi lidt ekstra med en guide. Vi kørte på tricycle hele vejen til stranden, hvor fra vi skulle sejle ud til øerne, og så var det også her vi havde et værelse. Da vi ankom fik vi først en fantastisk frokost men nogle lokale retter - alt mad var sørget for i vores tour pakke. Helt præcist hvad kan jeg ikke huske, men en ting var sikkert det var super lækkert. Derefter tog vi hen til vores lille hytte på stranden, fik skiftet og så var det ellers ud i båden. Med guiden havde vi også "vores egen" båd. Så vi sejlede fra ø til ø. På den første gjorde vi noget spontant klatring med bare fødder. Super sjovt og vi havde en helt fantastisk udsigt. Jeg skal lige gøre opmærksom på at dette sted er helt fantastisk! Det er så smukt! På en anden ø, var vi inde i en lille grotte, og så fik vi ellers bare svømmet rundt og snorklet. Da vi kom tilbage var vi ret udmattede og efter at have skiftet var det tid til aftensmad. Der var fisk, hele krabber, bicol express og jeg ved ikke hvad. Kan bestemt ikke klage over mit fødselsdagsmåltid. Det var en virkelig god aften, efter at have spist nød vi bare en øl og fik snakket om alt mellem himmel og jord. Vi tog dog hen til en lille sted tæt på vores hytte, der havde wifi, så jeg kunne skype med dem derhjemme. Jeg fik da også lige bestilt en tiramisu - den eneste dessert, der åbenbart var i området, som fødselsdagskage.
Næste morgen skulle vi op i god tid, da vi efter morgenmad skulle se nogle grotter. Morgenmaden var lækker, og grotterne var ret fede! Bagefter tog vi ind mod byen igen, hvor vi lige havde tid til at shoppe lidt før vi skulle med båden. Så var det ellers tilbage til Naga. Tilbage i Naga tog vi til nogle naturlige varme kilder og var der i nogle timer. Aftensmaden bestod af McDonalds, som i filippinerne er super billigt, og så kan man få spaghetti med kødssovs?! Natten tilbragte vi hos Faye - og så fik vi set noget af Frozen (fantastisk film!). Næste dag gik vi ud for at få morgen mad og så tog vi ellers syd på for at se en berømt vulkan og en ruin af en kirke - navnene kan jeg ikke huske.- været var ret dårligt så man kunne ikke engang se vulkanen på afstand, og vi besluttede at tage direkte til ruinen. Vi fik taget nogle fede billeder og så tog vi tilbage mod Naga, da der var en lille storm på vej. Igen sov vi hos Faye, men først var vi på denne mega lækre restaurant, hvor vi fik filippinsk mad. Faktisk skal man betale for at få god filippinsk mad - det billige mad er fastfood, og om der ikke er mange forskellige kæder; Jollibee er en virkelig populær filippinsk kæde.

Dagen efter tog vi mod Daet, hvor Yani og Michael bor hos deres mor. Da vi ankom, fik vi en lækker frokost. Bagefter tog vi til Fayes hus, et hus hendes stedfar har købt, men da hendes stedfar og mor er i USA og hun bor i Naga er det familie, der bor og tager sig af huset. Men her skulle vi så være. Samme aften tog resten i kirke - jeg blev tilbage, da jeg havde slået hovedet dagen før og stadig havde lidt hovedpine. Fayes tante sørgede for lidt mad til mig, og da de andre kom tilbage havde de også pizza med til mig. Næste dag fik vi sørget for flybilletter til Palawan og så tog vi ind så Michèle og Yani kunne få massage - i mellem tiden var Faye, Michael og jeg på Shakeys, hvor Faye og jeg delte en dessert. I mellemtiden snakkede vi om religion. I Filippinerne er de meget troende, og særligt Michael var interesseret i mit syn på religion. Jeg sagde, jeg var religiøs, men ikke i den forstand at jeg tilhørte en religion. Det havde han meget svært ved at se, og jo mere jeg snakkede med ham, var det som at være tilbage i middelalderen. Det er ikke for at gøre grin med det, men det var lidt af en øjenåbner, at mange stadig tror på himmel og helvede og vægter synder rigtig højt. Michael er dog som en bror, ligesom Yani og Faye er som søstre for mig nu, så jeg har intet tilovers for dem andet end LOVE J
Da de andre var færdige med deres massage tog vi ud for at handle ind. Jeg lavede lasagne og Michèle lavede dessert. Mens maden blev færdigt havde vi pakket sammen og sang nu alle karaoke i stuen foran tv'et. En super dejlig afslutning i Bicol. Maden var lækker, og inden vi skulle med bussen til Manila for at tage et fly, fik vi sunget et par sange mere.

Palawan.

Da vi kom på bussen var der denne gang en ret voldsom film på tv'et foran i bussen, senere ændrede det sig heldigvis til karaoke musik. Vi ankom tidligt næste morgen i Manila, hvor vi tog en taxa til Lufthavnen. Men her skulle vi vente nogle timer før vi kunne check in var åbent. Vores fly endte så med at være nogle timer forsinket. Asian time - er nok ved at være vant til det nu. Flyv turen til Palawan var ikke den længeste og det var landingen heller ikke. Han bremsede ret hårdt da vi landede, og da vi kiggede ud var vi ret tæt på enden af landingsbanen. Det var vidst ikke den længste landingsbane. Vi ankom i Puerto Princesa hvor vi så tilbragte de næste 3 nætter, eftersom jeg skulle flyve tilbage til Manila. Det var en skam jeg ikke fik set El Nido, men vi fik stadig oplevet lidt af Palawan. Den næste dag tog vi nemlig til en undergrundsflod - det var ret interessant, men den bedste del var næsten frokosten, som var inkluderet i vores tour. Jeg er blevet ret vild med bare at nyde god mad i stedet for at se en masse!
Dagen efter prøvede vi at tage til en strand i nærheden af Puerto Princesa, men Danmark har langt bedre strande end det. Det var særligt at denne grund, at det var en skam, jeg ikke kunne komme med til El Nido, men i det mindste var jeg i Caramoan, som også havde nogle vildt lækre strande. Turen til og fra strandene omkring Puerto var næsten bedre. Først tog vi en tricycle til BM beach, og fyren der ejede den var simpelthen så sød! Filippinerne er så fantastiske, så glade og livsbekræftende. Da vi så så hvordan BM beach var, var han forsvundet igen. Så i bagende hede begyndte vi at gå tilbage mod hovedvejen for at få en tricycle tilbage til vores hostel, da der var absolut ingen trafik på den vej. Vi endte så med at køre med en anden super sød filipiner - han kørte os til hostellet og til en anden strand og så til deres baywalk, da vi heller ikke synes om den strand. Han var så glad for at have os med, at han sagde det var op til os, hvor meget vi ville give, da vi spurgte hvor meget vi skyldte ham. Senere om aftenen tog vi ud for at spise noget lækker mad, det var som sagt min sidste aften i Filipinerne. Næste morgen tog Michèle til El Nido og jeg tog til Manila.

Næste stop - Vietnam

Efter at have ankommet til Manila og have ventet i den dårligeste lufthavn hidtil, var jeg på vej til Singapore. Her havde jeg 6 timer før jeg skulle med mit næste fly til Hanoi, og heldigvis er Singapore lufthavn en af de bedste! Endelig ankom jeg så til Hanoi efter næsten 24 timer. Da jeg først ankom til mit hostel brugte jeg tiden på at finde ud af hvad jeg ville, og så tog jeg en lille gå tur om eftermiddagen, hvor jeg nød den gamle del af byen. Rigtig mange kan ikke lide Hanoi og Ho Chi Minh City, Ho Chi Minh City kan jeg ikke tale for men jeg synes faktisk godt om Hanoi. De små butikker og alle scooterne, stemningen var bare lige mig. Dagen efter mødtes jeg med Emanuelle, som jeg mødte i Perth. Vi tog en lille tur omkring i byen, fik noget mad, så et Water puppet show, hvilket var vildt godt, og så tog vi på gourmet restaurant, bare for at gøre det. Maden var vild lækker og efter ni retter forlod vi restauranten mætte og tilfredse. Tidligere den samme dag, da vi tog en tur omkring søen, kom der en gruppe uni-studerende hen til os som gerne ville øve deres engelsk. Det var nok den sjoveste samtale nogensinde, men vi fik da nogle anbefalinger på hvor vi skulle få eggcoffee/ eggchocolate. Da jeg ikke drikker kaffe, fik jeg en eggchocolate - og det er det bedste! Hvis nogen af jer tager til Hanoi, er det et must have. Så med gode gastronomiske oplevelser tog jeg fra Hanoi til Ninh Binh den næste dag - på lokal vis.

Fra Hanoi til Ho Chi Minh City

Mit første stop mellem de to storbyer var Ninh Binh. Jeg tog den lokale bus , og heldigvis havde jeg ikke travlt. Når man tager den lokale bus, skal man nemlig have stor tålmodighed, da de ikke vil køre før bussen er fyldt. Derfor efter at have kørt i ring, forlod vi stationen i Hanoi mere end en time efter tidsplanen. Hen af vejen kom folk af og på, men turen var ellers fin nok. Da jeg ankom i Ninh Binh var der motorcykeltaxaer som ventede. Men jeg nægtede at tage en, så jeg gik. Der var heldigvis en sød motorcykeltaxa chauffør, som pegede mig i den rigtige retning. Da jeg ankom til hotellet, valgte jeg et ret stort værelse med altan og badekar - 12 dollars, nogle gange må man godt forkæle sig lidt. Jeg fik talt med en af dem der arbejdede der, og han ville tage mig på en tour rundt omkring Ninh Binh dagen efter. Dagen efter skulle jeg så afsted, og transportmidlet var en motorcykel. Selvom trafikken er ret vanvittig i Vietnam ville jeg ikke stole på andre end en vietnameser, da de er vandt til det. Hvor der ikke er trafik lys, kører folk bare ind i mellem hinanden - og vi taler også i kryds. Det første stop var Tam coc. Jeg og en anden en fra hotellet som var på en rundtur betalte for en båd sammen og så gik turen ellers stille og roligt mellem rismarker og store sten formationer. Vietnamesernes teknik for at ro båden, er helt fantastisk, det foregår med fødderne. Bagefter tog vi hen til et virkelig godt sted, for at få en lækker udsigt over Tam coc. Helt nemt var det dog ikke, for vejen derop bestod af en trappe med 500 trin, og det var ret så stejlt. Bagefter tog jeg tilbage til hotellet, hvor jeg fik slappet af, læst en bog og fik lækker mad, før jeg skulle med bussen til Hue.

Jeg var i Hue i 3 dage, men jeg fik ikke lavet andet end at spise og slappe af. En af aftenerne fik jeg dog lavet en lille workout. Jeg kunne dog rigtig godt lide stedet, det var en ret charmerende by.

Derefter var det Hoi An. Jeg var ret spændt på dette stop, da næsten alle jeg har snakket med, har haft Hoi An som deres favorit. Og det var et fantastisk sted. En gammel lille by med charmerende huse, cafeer, skræddere og lanterne der lyser op uden for alle souvenir butikkerne om aftenen. Dagen efter jeg ankom i Hoi An fik jeg verdens bedste Bahn mì. Det er en vietnamesisk udgave af en baguette sandwich og de er super lækre! Og så fik jeg ellers set lidt af seværdigherne omkring i den gamle by. Vi lejede cykler, så det er super nemt at komme rundt, selvom jeg tvivlede lidt på, hvordan jeg ville komme frem og tilbage i live. Det var også den første dag jeg bestilte kjoler hos en skrædder. Om aftenen var jeg ude og spise med Clare og Kelly, som blev de to jeg tilbragte det meste af min tid med i Hoi An. Den næste dag brugte vi på tilpasning af kjoler og jakker og så mad. Jeg fik hentet mine kjoler, som var 3 sommerkjoler, en kort og 2 maxi, og de er fantastiske! Jeg elsker dem i hvert fald. Den næste dag var det en tur mere rundt om i Hoi An på cykel og lidt mere tilpasning af Clares kjoler. Designeren hos hvor jeg købte min kjole, fik mig overtalt til at købe en ekstra en, men det var en der ikke var lavet til mig, da jeg skulle afsted senere samme dag. Jeg købte den kun, da den sad ret godt og fordi jeg var helt vild med ryggen. Så jeg forlod Hoi An med 4 kjoler.

Sidste stop før Ho Chi Minh City er Nha Trang. Jeg havde planer om at skippe Nha Trang og gøre Mui Ne i stedet, men da der var mere yoga her i Nha Trang blev jeg her. Det var så mit lille "yoga ophold". Hostellet i Nha Trang var fantastisk, pigerne der arbejdede der, var super søde, faktisk så søde at det var næsten for meget. Da jeg først ankom var det tidligt om morgenen så jeg skulle vente nogle timer før jeg kunne checke ind. Men jeg slappede bare af og om eftermiddagen tog jeg til yoga. Jeg har kun været til yoga en gang før, hvilket var i Luang Prabang, men jeg må sige, at jeg elsker det. Jeg var den eneste udlændinge til yoga den dag, så vores instruktør fortalte mig hvad indånd og udånd var på vietnamesisk og så foregik det ellers på vietnamesisk. Men det var super godt. Den næste dag fik jeg købt en bikini, da jeg havde mistet den anden, højest sandsynligt i NZ, og så tog jeg på stranden. Om eftermiddagen tog jeg en løbetur langs stranden, da det havde kølet lidt ned, for der er virkelig varmt her i den sydlige del af Vietnam. Dagen efter var det endnu en gang yoga, og ellers fik jeg ikke lavet så meget mere udover at spise virkelig god mad. Det er så min sidste dag i Nha Trang i dag før jeg tager til Ho Chi Minh City. I morges var jeg oppe tidligt for at tage til yoga og så har jeg ellers bare slappet af resten af dagen. Nu vil jeg ud og have mit sidste måltid i Nha Trang, hvilket jeg har set frem til hele dagen!

I morgen ankommer jeg til Ho Chi Minh, hvilket er mit sidste stop før jeg tager til Californien. Det betyder også, at der ikke er længe til, jeg befinder mig på dansk jord igen. Det bliver nu også skønt - VI SES SNART!