7 marts 2014

Det er længe siden, faktisk alt for længe siden jeg sidst skrev noget om mine oplevelser. Men nu sidder jeg så her på en slowboat på Mekong floden, og her er der absolut ingen undskyldninger for ikke at få skrevet lidt. Siden sidst har jeg taget afsked til Australien, været mere eller mindre hele vejen omkring New Zealand, besøgt den nordlige del af Thailand og krydset grænsen til Laos.

Efter at have rejst lidt rundt, gik turen tilbage til Sydney, hvor jeg skulle arbejde i en uge inden jeg blev sendt til Darwin for at arbejde i to uger. Dette var vildt interessant, da der er mange flere aboriginere i Northen Territory, som er staten, hvor Darwin er "hovedstad". I mens jeg var i Darwin fik jeg også oplevet Litchfield Nationalpark. På en daytrip med mine kollegaer , Zach og Kiera tog vi herned og fik svømmet i under vandfald og fik oplevet lidt af naturen. Nogle af stederne var dog lukket af for svømning, da det er regnsæson, og saltvands krokodillerne flytter rundt. Derfor kan der være saltvands krokodiller de steder, hvor der normalt ellers ikke er nogle.
Derudover tog Kiera og jeg til krokodille parken. De var kæmpe store mange af dem, og vi så dem blive fodret. Faktisk kan de overleve på én kylling om året og kan nedsætte deres hjerterytme osv så de bruger minimum af energi. Derefter fik vi lov til at holde en baby krokodille, hvilket var ret cool. Efter at have kigger os omkring, der var nemlig også en masse andre dyr, fik vi prøvet en krokodille burger, hvilket var noget vi helt klart skulle vende os til.

Mine sidste dage i Australien var ret stille. Efter den sidste dag på arbejde tog jeg til Sydney, hvor jeg var hos Brigitte og Jason, ja de helt samme personer som tog mig ind og hjalp mig i starten af mit Australske eventyr. Det var en dejlig lille pause før jeg tog til New Zealand og igen skulle være rejsende.

Mit første indtryk af New Zealand var the Southern Alpes. Jeg fløj fra Sydney til Christchurch, og eftersom Christchurch er på den østlige kyst af sydøen så kunne jeg ikke undgå at se alperne, der strækker sig langs vestkysten. Måske lyder det som om jeg overdriver, men det var et helt fantastisk syn. Med et smil på mine læber, var jeg virkelig spændt på at se, hvad der ventede mig i New Zealand.

Jeg var knap nok uden for lufthavnen før det gik op for mig, at dette nok skulle blive interessant. Det første jeg gjorde var selvfølgelig at finde ud af, hvordan jeg skulle komme hen til mit hostel og ikke overraskende var svaret en shuttle bus. Udenfor døren var der en shuttle bus parkeret og denne amerikanske rødhåret og energiske kvinde havde travlt med at organisere hele bundet. Hun selv tog de, der skulle ind til centrum, og jeg var den heldige, der fik den sidste plads. Den sidste plads er altid foran så jeg havde fornøjelsen af at være hendes co-pilot som hun kaldte det. Jeg ved ikke helt om jeg var der for at holde hende med selskab eller hun var der for at holde mig med selskab, men denne nye del af min rejse tyede på at blive virkelig interessant. Vi snakkede om en masse forskellige ting, men det største emne var dog Christchurch og jordskælvet. Det var virkelig interessant at høre hendes version af alt hvad der skete. Selvom det er ved at være nogle år siden jordskælvet fandt sted, så er Christchurch stadig påvirket af hændelserne. Mange af vejene er lukket, da de er ved at reparerer vejene, og når man går ind i centrum, så stiller man sig selv det spørgsmål, om det virkelig kan passe, at man er i Christchurch centrum. Som min shuttle bus chauffør udtrykte det: "Det er som at være i en krigszone med en masse parkeringspladser" - hvilket er ret rammende. Alle de steder der engang var noget, er nu dækket med grus og lavet til en parkeringsplads. Resten er kæmpe bygninger, der er lukket af, og så med street art ind i mellem. Men beboerne ser det som en mulighed for at genopfinde byen, hvilket jeg synes er ret inspirerende.
Men som vi kørte rundt, på vej til mit hostel, fik jeg nærmest en privat guidet tour. Jeg var den sidste der blev læsset af, så jeg fik set en del af byen, og hun fortalte mig, at de samme aften havde en gratis klassisk koncert aften i parken, hvor man bare kunne komme og gå som man ville - hvilket jeg helt klart var interesseret i.

Og så var det tilbage til hostel-livet. Et ret så dyrt men charmerende hostel skulle være mit hjem de næste to nætter. Hostellet var ret hjemligt og hyggeligt, så det passede mig helt fint. Den gratise wifi som de reklamerede med var måske ikke den bedste. Hun sagde den virkede omkring receptionen, men for at være mere præcis var det lige foran receptions dæsken. Så når vi skulle bruge wifi så stod vi en hel række foran receptionen og prøvede at forbinde til internettet. Det er sjovt, hvordan man konstant føler man har brug for at have kontakt til omverdenen, selvom man er på den anden side af jorden, og der helt sikkert sker mere interessante ting uden for døren end på internettet.
Den første aften i New Zealand brugte jeg på at få organiseret min hop-on og hop-of bus og så selvfølgelig den gratis koncert. Jeg fik organiseret det sådan, at jeg kunne hoppe på bussen efter de to nætter, så min sidste dag i Christchurch tilbragte jeg rundt omkring i byen. Jeg fik set den botaniske have og the Container mall, hvilket er virkelig fedt - en gå gade hvor butikkerne er inde i containere. Det skal lige siges at det er nogle ret cool containere i forskellige farver og med store glaspartier. Og så fik jeg købt nogle virkelig lækre hjemmelavede cookies! Mums. Derefter begyndte turen omkring New Zealand.

Det første stop på ruten var Kaikoura. Ikke en særlig stor by, men vi havde her mulighed for at se hvaler, svømme med vilde delfiner, fiske og svømme med sæler. Jeg valgte at svømme med delfinerne, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Først og fremmest kan de ikke garantere noget, da det er vilde delfiner og det hele foregår på delfinernes præmisser. Vi skulle svømmme ud til dem, og hvis de ikke var interesseret i én, jamen så var det bare surt show. Vi tog båden der ud og min oplevelse kunne ikke have været bedre. De var alle vegne og det bedste var nok, da jeg svømmede i cirkler med en af delfinerne, mens jeg havde øjenkontakt. Absolut en af de bedste oplevelser. Dagen efter tog vi til Kaiteriteri - og det meste går sådan. Jeg havde én nat de fleste steder og nogle steder 2 og 3 i Queenstown. Men Kaiteriteri var endnu en enkelt nats oplevelse for mit vedkommende. Kaiteriteri er på grænsen til den berømte Abel Tasman national park. Det kunne have været super fedt at opleve lidt af stedet, men i stedet fik jeg bare slappet af og nød stranden lige uden for hostellet.
Det var en sen afgang den næste dag til Westport. Ikke fordi der er meget at lave i westport, men tog da lige chancen og tog ud og surfede lidt. Eller i hvert fald øvede mig lidt mere i at surfe. Det var også her i Westport, at jeg kom i snak med Joanna og Michéle, som jeg endte med at bruge rigtig meget tid med.

13 marts 2014
Okay tilbage til mine oplevelser. Jeg er vidst ved at blive lidt doven, hæhæ J
Efter Westport i New Zealand gik turen mod Franz Josef, som er kendt for glaciseren, som er en galoperende glaciser. Den første aften stod det på mousserende vin som Michéle og jeg havde helt over i vores vandflaske og ellers en tur i baren, det sted vi overnattede. I Franz Josef er der masser af muligheder for rent faktisk at gå på glasieren osv, men siden jeg rejser på shoestring , så blev dagens aktivitet hiking i 8 timer. Michéle, Joanna og jeg valgte at gå Alex Knob, som vi blev enige om var nærmere en bjergbestigning. Vi endte da også på toppene af bjergene efter at have kæmpet den sidste time på vej op af. Undervejs var der rigtig god udsigt, men da vi nåede til toppen stod vi i midten af en sky. Vi satte os dog ned, fik lidt mad, og efter et stykke tid klarede det lidt op. Vi kunne se bunden af Franz Josef glacier, og så ellers søer, dale og helt ud til havet. Derefter kig turen ned af - og det virkede som om det tog for altid at komme ned igen. Tilbage på vores hostel hoppede vi i den gratise spa og fik slappet lidt af efter vores lille bjergbestigning. Og så var der pizzafest. Vi var blevet enige om at efter sådan en tur kunne vi forkæle os til pizza fest. Vores billet gav os en gratis øl, vin eller sodavand og så ellers al den pizza vi kunne spise. En helt fantastisk aften i godt selskab. Dagen efter tog Kiwi bussen til Wanaka, hvor vi ellers bare fik slappet af. Vi svømmede lidt i søen og om aftenen tog Joanna og jeg i biografen. Det var nu ikke en helt normal biograf, det var en lille charmerende biograf med en blanding af sofaer, biografsæder og gamle biler, man kunne side i. Ikke nok med det så havde biografen halftime, så halvvejs igennem stoppede filmen og vi kunne gå ud og købe deres berømte varme hjemmelavede cookies, eller man kunne vælge at bestille mad, før filmen startede og så nyde den i halftime. Vi så American Hustle, en anderledes men rigtig god film efter min mening.
Dagen efter skulle vi igen til en ny destination, denne gang berømte Queenstown. På vejen stoppede vi ved AJ Hacket som er dem der opfandt bungy jump. Her kunne de der ville gøre verdens første bungy, en hop på 43 meter fra en bro, få det overstået. Så mens jeg stod på sidelinjen og kiggede var der en del som valgte at tage springet. Jeg skulle bare ikke nyde noget af det!

Så var det ellers 3 nætter i Queenstown, hvilket stod på solbadning ved søen, byture, Fergburgere og meget meget mere. Det meste af tiden gik bare på at nyde livet. Der er dog en super god udsigt fra toppen af bakken hvor gondolen går op.
Efter 3 nætter var det tilbage til Christchurch for en nat. På vej derhen blev Michéle og jeg læsset af, da vi havde valgt at riverrafte. Vi mødte en masse fra Stray bussen og havde en fantastisk oplevelse. Da vi først ankom fik vi alle frokost og så skulle vi ellers klædes i termotrøjer, våddragt, vindbreaker, hjelm osv. Det var super sjovt og vores båd var nok den bedste, hæhæ. Efter grade 5 rapids fik vi mulighed for at springe fra klipperne. Og ja, jeg tog også det højeste spring hvilket var på lige over 10 meter. Derudover fik vi også svømmet lidt i floden og så var det ellers tilbage, hvor der var barbecue vi kunne tage af, før vi blev kørt til Christchurch.

Efter Christchurch kom jeg igen til Kaikoura. Michéle blev i Christchurch en nat mere, da hun havde en tattoo aftale. Så Joanna og mig endte med at dele the Love shag med to andre piger. Der skete ikke meget den dag i Kaikoura udover et besøg fra en crazy ældre canadisk kvinde. Canadiere er virkelig venlige, men hun var nu lidt sær og udspurgte alle fyrene og gav dem komplimenter. Men det var nu meget sjovt. Næste morgen vågnede jeg op, og Joanna var ikke kommet tilbage fra fisketuren som hun deltog i dagen før. Nogle af fyrene vi havde mødt på bussen havde set hende i en bar aftenen forinden, men ellers havde vi ikke hørt noget. Vi gik alle ud fra at hun havde haft det sjovt den nat. Senere tog vi så færgen til Wellington og vi ankom ret sent. Da jeg havde kun en nat der, og gerne ville lave et eller andet, gik en skotsk pige og jeg i biffen og så Endless Love. Fantastisk film! Den havde super mange elementer med, hvilket ikke bare gjorde den til en anden romantisk film. Eller det er bare min mening. Næste dag var det så til Taupo, og inden jeg overhovedet fik sat fod i mit hostel, blev jeg læsset af ved skydive firmaet. Og indenfor det næste kvarter stod jeg så klar i alt udstyr og skulle op i det fly, jeg senere skulle springe ud af. Jeg var den første der skulle springe, men det er nu ikke så slemt, da instruktøren der er med, sådan set springer for jer begge. Men stadig helt fantastisk! Helt fantastisk sus i maven og som vi ellers faldt med 200 km i timen (tror jeg det er) faldt vi også igennem en sky, hvilket var ret cool. Efter faldskærmen var udløst fik jeg mulighed for at styre den og snurre os rundt. Derefter tog instruktøren ellers over og lavede lidt forskelligt. Det er helt klart noget jeg skal opleve igen! Jeg valgte for resten ikke at købe video eller billeder.

I Taupo fik jeg så ellers bare slappet af og skrev lidt med Michéle om hun havde hørt fra Joanna. Jeg havde spurgt om hun havde set Joanna på hostellet i Kaikoura, da hun logisk set stadig skulle være der, da hun ikke kom med bussen til Wellington. Men Michéle havde ikke set eller hørt noget fra hende, så vi bestemte os for at ringe til Kiwi bussen for at høre om hun havde booket en anden bus eller hvordan det så ud. Jeg skulle gøre den berømte Tongariro Crossing dagen efter, så jeg kunne ikke gøre så meget. Crossingen var helt fantastisk, men også ret hård. Lige over 20 km hike med udsigt til bla. Mt Doom. Turen havde fantastisk udsigt og ændrede sig super meget i landskabet. Vi gik gennem alt fra øde vulkaniske områder til skov.
Da jeg kom tilbage fra crossingen havde jeg super mange meddelser fra Michéle omkring Joanna. Ingen havde åbenbart hørt fra hende, set hende eller noget, og folk begyndte at blive lidt bekymret. Hostellet sagde at jeg checkede hende ud, hvilket jeg ikke helt kan se, hvordan jeg gjorde, men ja ingen vidste noget. Det vidste sig, at hun var blevet med en af fyrene fisketuren og nu hjalp dem med deres udflugter. Jeg mødte sjovt nok pigerne vi delte værelse med i Kaikoura her i Laos, og de sagde hun var kommet tilbage efter hendes ting, og havde snakket med hostellet. Men alt var godt, så vi var alle rolige.
Efter Taupo, havde jeg en enkelt nat i Auckland før jeg skulle til Paihia. Paihia er i den nordligste og varmeste del, men da jeg var der, regnede det, det meste af tiden. Jeg havde planlagt at tage til cape Reinga, men det måtte jeg glemme alt om igen, da min australske bankkonto var ved at være tom. I stedet fik jeg løbet en tur, og slappet af lidt mere.
Derefter var det tilbage til Auckland for en enkelt nat inden jeg skulle til Hot Water Beach. Da vi ankom til Hot Water Beach, tog vi en lille tur til Cathedral Grove, hvor noget af Narnia var filmet, og så om aftenen tog vi til stranden og gravede os vores egen lille spa. Når tidevandet er på sit laveste kan man nemlig få adgang til nogle varme kilder som løber under jorden. Vandet bare skoldhedt så vi blandede det med det koldere vand fra havet. Det var super skønt, og gik først tilbage til den holiday park, hvor vi overnattede, da bølgerne ødelagde vores spa.
Efter Hot Water Beach gik turen til Waitomo, som har en hel del grotter man kan gøre forskellige aktiviteter i. Jeg endte med spontan couch surfing, hos en ældre kvinde 5 km fra hvor resten af bussen var. Jeg kom nemlig med to piger, der havde en couch surfing aftale. Det var nu meget sjovt, ikke fordi vi lavede så meget ud over at gå en lille tur, men det var ret sjovt at prøve.
Derefter tog jeg til Rotorua , hvor jeg hoppede af bussen og mødtes med Michéle. Og det var her min spontane tur til Filippinerne blev booket. Hvordan vi endte med at blive enige om, at det var en god idé at tage til Filippinerne ved jeg ikke. Men billetterne blev booket, og faktisk er der kun 3 dage fra i dag til jeg ankommer i Filippinerne. I Rotorua fik jeg også oplevet et Maori show/dinner. Det var ret underholdende og maden var fantastisk.
Efter Rotorua var det tilbage til Auckland i nogle dage, hvor Michéle og jeg udforskede kunstgalleriet og tog til Devonport, hvor vi så solnedgangen over Auckland med vores Mousserende vin og vindruer. Inden aften sluttede og jeg tog bussen til lufthavnen tog vi ind og se "Are we offically dating?" i biffen. Super dejlig afslutning af New Zealand.

Efter 28 timer i lufthavne og fly ankom jeg til Chiang Mai. Jeg ankom til hostellet ret træt og før jeg nærmest havde sat foden inden for døren fik jeg tilbudt rom og cola mens jeg blev tjekket ind. Det skal lige siges, det var nogle af dem, der sad og drak, da jeg kom, som tilbød mig det. Derefter gik jeg i seng.
Næste dag endte jeg med at tage til Wat Phra That Doi Suthep templet med to piger. Det var ikke som sådan planlagt, men det er også noget af det bedste ved det. Efter 3 nætter her, uden rigtig at have lavet super meget, tog jeg bussen til Pai for en enkelt nat. Pai er ret cool, men der er meget vestligt mad og sådan. Det var desuden her jeg havde den mest forfærdelige nat. Kl 1 om natten vågner jeg ved at nogen sætter sig på min seng. Jeg siger til personen at det ikke er hans og er ved at flippe lidt ud. Jeg opdager så at det var en jeg talte med tidligere på aften. Jeg troede han var fuld og havde fundet den forkerte seng, så jeg fortalte ham, hvor hans seng var. Han blev dog siddende, og sagde jeg skulle tage det roligt og ikke være så 'up-tight'. Hvad han snakkede om anede jeg ikke, men jeg var lige ved at flippe ud, og spurgte hvad fanden han lavede. Jeg ved ikke lige helt hvad han sagde, men endte med at spørge om jeg ville med på bar. Jeg havde allerede sagt jeg ikke havde lyst tidligere på aftenen, så hvorfor jeg skulle ændre mening midt om natten ved jeg ikke. Han endte da også med at gå, men jeg sov elendigt resten af natten, da jeg absolut ikke stolede på ham længere. Efter en nat i Pai, tog jeg tilbage til Chiang Mai og spicy thai, som var det hostel jeg sov på inden jeg tog til Pai. Det var lidt ligesom at være hjemme igen - super venlige ansatte, som har været rejsende eller stadig er rejsende som alle andre, og alle de genkendelige ansigter. Det er et super socialt sted, og jeg havde en fantastisk tid her. Spicy Thai kan helt klart anbefales!
Efter en nat i Chiang mai, tog jeg bussen til Chiang Khong, hvor jeg skulle overnatte en enkelt nat, før jeg tog slowboat til Luang Prabang. På vej til Chiang Khong stoppede vi ved det hvide tempel, som er helt vildt smukt! Turen Til Luang Prabang i slowboat er lang, og man skal overnatte en nat i en lillelandsby kaldt Pak Beng. Det sjove er at alle restauranter har det præcist samme menu kort. Jeg delte værelse med en pige fra New York, på den måde var det billigere. På turen fra Chiang Mai til Luang Prabang fik jeg da mødt en masse fantastiske mennesker, og det var også denne gruppe jeg endte med at gå ud med den første aften i Luang Prabang. Da det var en af pigernes fødselsdag, fik vi også købt noget kage og sunget fødselsdagssang. Vi endte natten i Bowling hallen, jep bowling i Laos!, da dette er det eneste sted, der er åbent efter 11 om aftenen. Næste dag stod på stress over selvangivelse, afslapning, yoga i 1,5 time ved floden og god mad. Næste dag var lidt det samme, men med lidt mere afslapning.
Efter Luang Prabang gik turen til Vang Vieng, hvor jeg opholder mig nu. Den første dag her, holdte jeg mig på værelset, tæt på toilettet med en bog, da min mave ikke helt havde det så godt. Det var nu ikke den store overraskelse, da det er en del, der ikke synes at kunne undgås i Asien.
I Dag fik jeg så lige taget et kig omkring byen, men da det er så varmt, endte jeg med at gå tilbage til hostellet får at skrive et indlæg til min blog. Og her er det så.

Det er ret lækkert at være tilbage i Asien, her i Laos er alt ret afslappet, og alle er super venlige. Det eneste jeg finder en smule deprimerende er at man ikke rigtig kan se blå himmel eller omgivelserne pga luftforurening. Kan ikke se hvad det ellers skulle være, men selv solen kommer ikke rigtig igennem, den synes bare at være en orange plet på himlen. Det er heldigvis bedre, jo længere man kommer syd på, så her i Vang Vieng kommer solen da igennem, og man kan ane en meget svag blå himmel. Meget anderledes fra Australien og New Zealand. Det er så min sidste nat her i Vang Vieng før jeg tager til Vientiane. Jeg skal dog ikke være der så længe, da mit fly til Kuala Lumpur letter tidlig lørdag morgen. Derefter har jeg så en hel del vente tid i lufthavnen før mit fly går til Manila, hvor jeg skal mødes med Michéle.

I den sidste tid har jeg ikke lavet så mange aktiviteter, men jeg er kommet til et punkt i min rejse, efter næsten 7 måneder, hvor jeg ikke laver så mange aktiviteter, men nærmere bare nyder det. Det hænger nok også sammen med, at det ikke er så interessant som i begyndelsen, men det betyder nu ikke at jeg keder mig. Der er lige under 2 måneder igen, og selvom jeg ved at det nok skal blive nogle fantastiske måneder, så begynder jeg også at se frem til at komme hjem og se venner og familie.
Undskylder for ikke skrive tidligere og i stedet samle det i et stort indlæg, som ifølge word fylder lige over 5 sider :D