26. oktober - Dykning ved Little Barrier Island

Første dyk med certifikatet i hånden, og dagen startede tidligt, da vi skulle være ved dykkerbutikken kl. 7.30 mandag morgen. Da denne mandag var en national helligdag, gik der ingen busser på det tidspunkt, så vi satte af sted på gåben kl. 6.45. Men vi nåede ikke ret langt, før min instruktør fra dykkerbutikken ringede for at høre, hvor vi blev af. Åbenbart havde fyren jeg talte med fra dykkerbutikken dagen før, givet forkert besked til alle deltagerne - turen skulle have startet 6.30! Så i stedet blev vi hentet direkte fra vores kollegium, og vi satte kursen nordpå en del hurtigere en beregnet, da båden var sat til at sejle kl. 8.30 og turen derop ville tage mindst en time.

Jeg ved ikke helt, hvordan det kunne lade sig gøre, men trods udstyret ikke var pakket, da min instruktør ringede, nåede vi frem til båden Apollo, kun tre minutter før afgang. Gutterne på båden hjalp os med ustyret, så vi nåede faktisk af sted til tiden. Det var en ret stor dykkerbåd med plads til omkring 15 dykkere samtidigt, og der var et soldæk, hvor vi kunne gå op på den 90 min. lange tur ud til selve øen. Desværre regnede det lidt og blæste den dag, så selvom det ikke betyder så forfærdelig meget under vandet på havet, var det ikke lige det rigtige vejr til at sidde på toppen af båden.

Omkring 20 min. før vi ankom til øen, gjorde vi udstyret klar. Da det var pakket i hast, var min våddragt desværre lidt for stor, dvs. mere (kold) vand ind mod huden på dykket :-( Lidt ærgerligt, men i vandet ville jeg. En amerikansk lektor fra universitetet, Michelle, som jeg havde taget en del af mit kursus med, var også med på turen, og selvom jeg syntes det var koldt, bandede hun en hel del mere over det end jeg.
På første dyk dykkede vi til 14 meters dybde ud for Little Barrier Island. Som så meget af New Zealand, er øen et resultat af vulkansk aktivitet, hvilket afspejledes i klipperne på havbunden. Hvor findes der mange sjove dyr under vandet, og denne gang kan jeg forhåbentlig gengive nogle af dem. Min tidligere instruktør, Aaron, havde medbragt sit hylster til et undervandsvideokamera, og så snart han sender mig billederne og nogle af de videoklip, han optog, lægger jeg dem ud. Men én af de fisk, vi mødte på dette dyk, var en stor kuglefisk. Vi så den desværre ikke puste sig op, selvom det selvfølgelig må betragtes som en god ting, da vi så netop ikke skræmte den.

Efter først dyk var det blevet frokosttid, og bådsmændene havde lavet en rigtig havfrokost - stegte pølser med brød, ketchup og sennep til. Og hvor meget det end lyder som hotdogs, nej, så smagte det slet ikke sådan! Jeg var desværre begyndt at få lidt hovedpine efter dykket, men var frisk nok på at gå ned på dyk to. Igen var det omkring Little Barrier, men længere syd for øen. Her ville de andre dykkere på turen jagte crayfish (krebs, selvom de nu var større, end de fleste hummere, jeg nogensinde har set), mens vores gruppe bare skulle nyde dykket stille og roligt. Det varede dog ikke længe før Aaron faktisk fangede en, som dog slap væk for ham igen. Igen på dette dyk så jeg en masse fantastiske fisk, og denne gang en del, der var 60 cm eller større! På begge dyk steg vi ned gennem et hav af små lysende, vandmand-lignende ting, så straks efter hovedet kom under vand var det som at stige ned i en anden verden.

På andet dyk tog min hovedpine til og jeg fik kvalme. Aaron fortalte mig senere, at jeg havde trukket vejret forkert, hvilket ofte gav disse symptomer. Så det var mindre rart at komme op til overfladen og befinde sig midt i høj søgang! Og det var ikke specielt rarere, at vi stadig havde ca. halvanden times sejltur tilbage derefter :-( Så jeg prøvede at holde mit fokus på ét bestemt punkt den næste time, og kun en gang i mellem havde jeg det godt nok til at få taget lidt af udstyret af, så det tog en rum tid, og jeg nåede at blive godt kold. Da vi nåede i land og jeg havde fået noget tørt tøj på igen, arbejdede vi os tilbage gennem helligdagstrafikken i et væsentlig lavere tempo end om morgenen, men så var der i det mindste tid til kaffe :-)
Jeg håber stadig at nå et sidste dyk, inde jeg rejser herfra, som helt klart skal være Poor Knights - New Zealands bedste dykkersted. Men nu må vi se - tiden løber så stærkt.