13. december - På kajaktur i Abel Tasman

Morgenen startede med et dejligt solskinsvejr og en 30 min. speedbådstur længere op ad kysten til vores afsætningspunkt til dagens tur. På bådturen fik vi et glimt af den rute, som vi senere skulle sejle i kajakkerne, og også et smut forbi en lille ø, som fungerer som sælkoloni. Her fik jeg set dagens første sæl, og endda også en del unger, som ikke var mere end et par uger gamle.

Som vi lægger ind til stranden for at læsse kajakkerne af, startede regnen med øse ned. Jeg prøvede virkelig at være optimistisk, men med en følelse af, at regnvejret havde forfulgt mig, og stående på stranden for at gøre kajakken klar, fortrød jeg en lille smule, at jeg skulle ud og padle på havet. Men det varede ikke længe…

Afsted kom vi, og Ask og jeg delte en dobbelt kajak. Vi var 8 personer i alt inkl. en guide, og typisk nok var vi alle turister - hvem ellers ville betale så mange penge for en dagstur i kajak i regnvejr?? Men som vi kommer i gang med at padle, får jeg varmen og begynder at nyde at sejle langs granitklipperne, som har et præg af erosion over sig. Selv gennem store granitblokke har vind og vejr dannet store hule-lignende huller, og oven på klipperne så vi med jævne mellemrum et par sæler, der lå og varmede sig. Turen tog os forbi en del bugte i Abel Tasman Parken, der alle havde sandstrande, som vi kende dem derhjemme, og vi udnyttede at kunne sejle i læ for vinden inde i selve bugtene. Heldigvis havde vi medvind ude på havet, og som vejret gjorde havet uroligt, var turene derude ret interessante - det var specielt rart, at vi var to til at holde øje med klipper, for dem var der bange af lige under vandoverfladen, og selvom en tur i vandet ville have været ubehagelig, kan man komme slemt til skade med hovedet nedad mod en rå klippe. Men interessant var det, og bølgerne føjede også deres del af det sjove til :-)

Omkring halvvejs på turen, sejler vi ind i bugten ved Bark Bay. Pludselig ser vi en skygge bevæge sig under os, som lynhurtigt farer omkring os i cirkler - en rokke har valgt at holde os ved selskab på turen ind i bugten :-) Og hold da op, hvor kan de bevæge sig hurtigt. Senere lægger vi ind til stranden i Bark Bay, hvor vi spiser frokost på bedste skovturs vis med tæppe, sandwich, kage og kaffe, som blev lavet over et lille gasblus. Og det bedste var, at som vi stiger ud af kajakkerne, godt våde, klarede det lynhurtig op, og solen begynder rigtig at give varme fra sig. Så efter en god lang pause med dansk lignende sommervejr, når det er bedst, sætter jeg mig tør i kajakken, parat til næste del af turen.
Ikke lang tid efter, kommer vi til at tale om muslinger med vores guide, Lucky. Jeg har før fået muslinger hernede, både på restaurant og som jeg selv har lavet, for det er meget billigere at købe en derhjemme. Men ifølge ham, er blåmuslingerne, som vi spiser i Europa, de ringeste af slagsen, og han foretrækker klart de grønne, som forekommer hernede. Så det ender med, at vi lægger ind til en meget lille bugt med klipper ud til vandet, og går på muslingejagt. De var ikke svære at finde, og selvom de var modvillige til at blive vristet fra deres gemmested på stenene, får vi fundet en musling hver. Og vores guide var forberedt; med skærebræt og dolk, får han muslingerne åbnet, og efter at have rystet den godt og grundigt for havvand, får jeg smagt min første rå musling! Frisk, som den var (de fås vist ikke friskere), må jeg dog indrømme, at jeg nu er overbevist om, at jeg foretrækker mine muslinger dampet i hvidvin og serveret i en lækker tomatsauce! Men den oplevelse glemmer jeg bestemt ikke foreløbigt… specielt ikke smagen af havvand.

Resten af turen forløb med solskin og flere møder med sælerne og en masse forskellige fugle. I den sidste bugt, vi lægger ind til, får vi lige en halv times tid til at tørre lidt, før vi igen bliver samlet op med båd, og sejlet tilbage til Marahua. Vejret forsatte med at være så godt, at jeg også har siddet udenfor i solen og spist aftensmad, hvilket var dejligt. Så efter en rigtig skøn dag med en fantastisk tur, virker endnu en lang køretur i morgen ikke slem. Nu vil jeg ringe til min mor og ønske hende tillykke med de 50 år :-)