18. Oktober - Nu med dykkercertifikat:-)

Jeg har altid gerne villet have et dykkerkursus, om ikke andet så bare for at prøve at dykke med fiskene. Men efter et prøvedyk for 6 år siden i Øster Hurup hav, blev det ligesom udsat på ubestemt tid - vandtemperaturen i Danmark passer slet ikke til min krop! Så siden ankomsten til New Zealand, har det stået på min top 10 liste.

Første skridt var at finde en dykkerskole. Prisen for kurset er nogenlunde den samme overalt i Auckland, så placeringen var det mest essentielle. Jeg havde aftalt med Rikke fra mit studie, at vi skulle tage det sammen, eftersom det kun var os to ud af fem, som manglede ikke i forvejen havde taget til et varmere liggende land for at få beviset. Efter længere tids søgen var vi så heldige at finde et sted kun en 15 min. bustur herfra og til rimelige priser - og det kunne endda lade sig gøre at prutte med dem om prisen, så det blev ca. kun halvt så dyrt som hvis vi tog det i Danmark.

Kurset startede med teori over en weekend, hvorefter vi klarede en lille "eksamen". Samme weekend anvendte vi så denne i en svømmehal, hvor de badende gæster ellers fik set en flok personer iklædt våddragte, finner, masker og iltregulatorer komme gående ind og hoppe i vandet. Der var endda en fyr, som synes det var sjovt at dykke med os ned på de 5 m's dybde, som bassinet var og se os lave øvelser - det krævede dog en hel del flere ture til overfladen for hans vedkommende end for vores ;-) Men hvor var det en spøjs fornøjelse at komme under vand og skulle tage det første åndedræt - jeg havde jo prøvet det engang før, men fornemmelsen af, at min krop ikke helt ville tillade mig at ånde, var der nu stadig. Der gik dog ikke særlig lang tid, før den fornemmelse forsvandt.

Tre ture i svømmehallen tog det med de praktiske øvelser, hvorefter vi var kvalificerede til vores første dyk i "rigtig" vand - scenen herfor var Lake Pupuke, som jeg ugen forinden havde plasket rundt i til mit kajakkursus. Denne gang var det dog bunden det gjaldt. Så en tidlig lørdag morgen (hvilket blev meget tidligt, da busserne strejkede og vi måtte gå hele vejen ud til dykkerbutikken!) tog vi af sted til søen og fik sat udstyret op. To dyk blev det til, og eftersom det jo var en sø, var der ikke så meget at se på.
Til gengæld kørte vi dagen efter ca. 1,5 time mod nord til Matheson Bay med en båd på slæb, som vi fik sat i vandet deroppe, og efter udstyret var sat op, sejlede vi ellers ud til den klippefulde bugt. Første dyk var helt fantastisk, sikke farver der kan være under vandet, selv gult og glødende rødt. Vi bevægede os først ned gennem en stime af fisk, hvilket lige præcist var noget af det, som på mig havde virket så tillokkende ved dykning. Nær bunden svømmede vi rundt, selv igennem små klippekløfter, hvor vi inde mellem de store vulkanske klipper kunne skimte alverdens fisk. Det var også en smule klaustrofobisk, da man ikke lige kunne vende sig om eller svømme opad, da klipperne lukkede lidt til, og bakke, nårh nej. Vi endte ud i en tangskov som var to meter høj og hver stykke tang mindst 2 cm i diameter! Og lige som vi kommer ud af tangskoven, ligger der på havbunden en stor, flot rokke med en hale på omkring 1.5 - 2 meter!! Det var helt vildt at se, som den bare lå der, mens vi svømmede forbi (vores instruktør ville lige tjekke dens humør, men da den ligesom rejste sin sylespidse hale lidt op i vandet, valgte også han bare at svømme videre!) . Andet dyk var også godt, selvom vi her skulle træne de sidste øvelser - det sværeste var at lave en nødopstigning fra 9 meters dybde, hvor jeg i 30 sekunder skulle sige en lyd, mens jeg langsomt svømmede op uden at trække vejret ind. En ting er at holde vejret i 30 sekunder, men samtidig bruge alt den luft, man har tilbage i lungerne, er straks sværere.

Men tilbage i båden fik at dommen, og jeg har nu et PADI Open Water certifikat, hvor jeg må gå ned til 18 meters dybde. Hvor bliver det sjovt at få nogle flere dyk :-)