25. oktober- Tiritiri Matangi Island

Tiritiri Matangi er en lille fredet ø, som er åben for 150 besøgende pr. dag. Øen ligger en 75 min. sejltur fra Auckland, og alt øens agrikultur er blevet tilplantet, så der nu kun er enkelte gåstier på hele øen og ellers bare skov. Desuden er øen blevet udryddet for alle skadedyr, og fungerer nu som fuglereservat for New Zealands mest sjældne fugle - så inden man går ombord på båden dertil, bliver man specifikt bedt om ikke at medbringe skadedyr eller lignende, og skoene skal renses inden man får adgang til øen. Hvis der er én ting jeg har lært om New Zealænderne hernede er det, at de er meget påpasselige med deres små økosystemer.

Så sandt at sige, var dagens formål fugle ;-) Vi blev sat af på øen omkring kl. 10.30 og kunne først komme med en båd igen kl. 15.30, så vi havde god tid til at se os omkring. Noget af det første jeg bemærkede, da vi ankom til øen, var den dejlige ro. Det eneste, der kunne høres efter de besøgende havde spredt sig ud på forskellige guidede gåture, var fuglekvidder!

Vi gik med en lille gruppe og en guide på en to timers tur. Små kasser langs stranden var sat op til at huse blå pingviner (blue pinguins), og det var også de første fugle vi så gennem et hul i toppen af rederne. Ej, hvor det lugtede af fisk! Mens vi gik langs stranden flyver en Red Crowned Parakeet henover os og vi får set en masse andet fugleliv, som jeg ikke kender navnene på, selvom antallet af fuglearter, ifølge vores guide, var begrænset den dag. Vi spiste frokost på det højeste punkt på øen, hvor der var udsigt til de omkringliggende øer; selv Little Barrier Island, som vi skulle af sted til dagen efter for at dykke. Derefter havde vi tid til en kort gåtur mere, inden vi skulle med båden tilbage til Auckland igen.

I gruppen af personer mødte jeg en australsk patolog, Jeff, som jeg fik snakket en del med. I starten mest, fordi han havde et langt bedre kamera end mit, så jeg spottede fuglene og han tog billederne - så snart jeg får dem af ham, lægger jeg dem ind, for mit eget kamera kunne tydeligvis ikke fange fuglene på de afstande. Men han viste sig at være en rigtig hyggelig fyr, som helt klart gjorde turen endnu bedre. Han var to uger i Auckland for at hjælpe til med opstarten af et lille laboratorium, og var meget interesseret i at høre om vores studium. Men samtaleemnerne blev mange, for der var alligevel en del tid på båden, der skulle bruges, og han gav oven i købet kaffe - det var jo ham, der var lægen og os, der var studerende, som han udtrykte sig :- ) Alt i alt en god måde at bruge sin søndag på!