11. December - Franz Josef

Efter en to timers køretur ankommer vi i øsende regnvejr til byen Franz Josef. Her har vi booket en tur på den gletsjer, som byen er opkaldt efter, og vi ankommer lidt håbefulde for, at dagens tur ikke er aflyst pga. vejret. Men da vi får fortalt af selskabet, vi havde booket hos, at der her regner over 200 dage om året, skulle sådan en smule regn ikke betyde noget ;-) Det var dejligt at høre, da vi ikke havde en nødplan for dagen, men også lidt nedtrykkende at se frem til 4 timer udenfor i dette vejr.

Men nu af sted. Vi får iklædt os regntøj, hat og vandrestøvler og bliver kørt af sted i bus op til starten af gletsjeren. Som vi står ved starten af turen og ser frem mod gletsjeren, ser den ikke ud til at være så langt væk (døm selv på billederne). Jeg var meget overrasket over at få fortalt, at den lå 2,5 km fremme! Nogle gange kan synet bedrage…Vi ankom til gletsjeren omkring kl. 11 og folk havde været i gang siden kl. 8 for at udhugge trin til at vandre opad den på - pga. regnen, som var vedholdende under hele turen, forsvandt trinene hurtigt igen og vores guide brugte en del tid på at udhugge nye, hvor vi imens stod stille og ventede. Og det var koldt! Lufttemperaturen var ikke andet end 3 gr. mindre end for foden af gletsjeren, men turen dertil havde taget os gennem små udspring fra den store flod, der bringer smeltevand væk fra gletsjeren, så mine tæer var i forvejen våde. Kombinér det med is under skoene, og pludselig får man lyst til at stepdanse for at få varmen! Det tog desværre også det sjove af den sidste del af turen, da jeg ikke længere kunne abstrahere fra kulden.

Men jeg nød den første del af min første gletsjervandring. At vandre igennem sprækker af is, der tårner sig op på begge sider af én i fantastiske blå farver, er en fed fornemmelse. Isen er super glat, såvel under dig som de kæmpe flager, der omgiver dig, og om man prøvede at holde fast, selv med neglene, er der ikke andet, der stabiliserer én udover piggene under skoene. Jeg tror ikke, jeg ville kunne have taget denne vandretur uden. Som vi gik henover is-toppene og bevægede os stadig længere opad gletsjeren, kunne jeg høre den rislende lyd af vand, der klemmer sig igennem sprækker og samler sig i små floder under isen. Alle disse små bække samler sig for neden af gletsjeren i én stor, rivende, flod. Tænk, at alt det is stadig kan bevares, når så meget smeltevand forsvinder hele tiden. Franz Josef gletsjeren har sit udspring 12 km længere oppe i bjergene, end hvor vi befandt os, og hvert år tilføres endnu et 40 m tykt lag sne på toppen, som bare bliver liggende, da der altid er frost. Vægten af det nye sne presser det gamle sammen, og densiteten bliver højere, da luften komprimeres og presses ud - det giver anledning til den flotte blå farve, og den kontante tilførsel af sne på toppen skubber de gamle lag nedad… helt ned til bunden, hvor vi startede i dag. Så gletsjere er i evig bevægelse, og Franz Josef bevæger sig nogle steder op til 8 m om dagen!

Et par timer efter vi startede vores vandring, kommer vi tilbage til udgangspunktet (hvilket mine tæer efterhånden var meget glade for!). Derefter var der kun den lange gåtur tilbage til bussen, og jeg så virkelig frem til et varmt bad og dampende varm suppe. Så nu, efter det er overstået, sidder jeg med fødderne oppe og nyder en dejlig (varm) kop kaffe :-)