13. September - Vulkanøen Rangitoto

I dag har jeg været på en lille vulkanø ude i bugten foran Auckland City, kaldet Rangitoto. Mens Ask og jeg står og venter på færgen over til øen, er der pludselig nogen, der kommer hen og siger "Hello!"; det var så en phD-studerende fra samme etage, hvor vi har vores arbejdsplads, og hendes veninde. Og sjovt nok, de skulle også til Rangitoto netop den eftermiddag. Det er anden gang på en uge, at jeg pludselig oplever, at folk på gaden har genkendt mig, trods Auckland er en ret stor by - hvor er det rart :-)

Rangitoto blev skabt under et stort udbrud for omkring 600 år siden og består derfor af lavasten (se billederne under Rangitoto), og med tiden er øen blevet dækket med skov, slyngplanter og palmer, og ligner et helt lille naturparadis. Vi slog os sammen med de to veninder og efter en kort færgetur, begyndte at bestige den lille vulkan op til toppen af krateret. Landskabet er tydelig præget af lavastenene, men som træerne begynder at stå tættere og stierne smallere, mindende stierne mig mest om historierne fra Hobitten. Det er jo forår hernede på denne tid, og natten havde budt på en del regnskyl, hvilket fremhævede skovens duft på vej op mod det lille bjergs top - hvor var det hyggeligt!

Halvvejs mod toppen tog vi en lille afstikker ned til lavehulerne - naturskabte huler, som er store nok til at gå igennem dem op til 100 m under jorden. Eller i hvert fald, nogle af dem var store nok… den første vi bevægede os ind i (kun tre af os synes det var en god idé), endte med at blive så smal, at kun en af mine små søskende ville kunne komme igennem, og det efter vi havde måttet tage vores rygsække af for at kunne bevæge os lidt mere frit. Derefter tog vi resten af den korte tur til toppen og kom til sidst til et skovdækket krater af en for længst uddød vulkan. Det var efterhånden blevet frokosttid, og mens vi sad og spiste, trak regnskyerne sig sammen om øen - vejret skifter så hurtigt her. Så vi forventede en våd nedtur, men til vores held, slap vi akkurat for en større byge og nåede den sidste færge tilbage til Auckland. Det var rigtig rart at have et par ekstra med på turen, og det endte da også med, at vi havde fået en del anbefalinger på steder at spise og besøge, og en invitation til fest og koncert. Super god måde at bruge sin søndag på.