Verden er stor. Alt for stor.

Det er virkelig interessant og ufattelig skraemmende paa samme tid, at vaere kommet ud af sin lille bobbel.

Jovidst, at der er internet og tv, som har bragt mig utrolig meget information gennem tiden, men det vil dogaldrig kunne sammenligne sig med hvordan min horisont er blevet aabnet indtil nu (og jeg ser kun frem til endnu mere de naeste 3maaneder).

Fysisk har jeg befundet mig i Mongoliet - et land jeg efterhaanden har laert at kende paa godt ogondt.

Hvad jeg dog ikke havde regnet med da jeg forlod Danmark, var at moede saa mange andre nationaliteter og interessante mennesker.

Alle er vi forskellige, alle er vi her af forskellige grunde; om det er at undervise i engelsk, tysk eller dans (nej, der mangler ikke et k), hjaelpe lokal samfundets udvikling paa den ene eller anden maade, bare rejse og opleve, arbejde paa en mine eller noget helt andet, saa eer der dog een ting (og sikkert flere) vi har til faelles og det er foerst og fremmest at opleve et andet land, laere og udvikle os selv.

Isaer disse mennesker jeg har moedt i Khovd, har virkelig betydet meget for mig. De har vaeret mit hjem; den faste og trygge base jeg gang paa gang har kunne vende tilbage til i loebet af mine 5maaneder herude vest paa. Det er med ambivalente foeleser at jeg skal sige farvel nu. For jeg ser frem til det nye kapitel der starter nu - et nyt starter langsomt imens jeg ligger laag paa et gammelt. Hos amerikanerneharjeg fundet staerke og karakteristiske personligheder, loessluppen fis og ballade, forbedret mit engelske utrolig meget, udvidet min horisont og ikke mindst vaeret underholdt af alle deres roeverhistorier baade hjemmefra og fra utallige rejser jorden rundt og skoere paafund og udskejelser.

Nordmaendene og svenskerne maa jeg ogsaa indroemme har betydet meget; familien Soerhus, der gang paa gang har aabnet deres hjem for mig, til hjemlig hygge, middagsmad, toejvask, moderlig omsorg fra Aashild og tumlen rundt med Samuel og Solvej.

Den pensionerede Anna, der er draget helt til Mongoliet for at undervise paa dere skole (2 elever), desvaerre fik jeg ikke tilbragt mere tid i hendes selskab,men de to middage det blev til i hendes hjem var skoenne og roerende.At hoere om hendes oplevelser her; om at rejse for en saa lang periode i den alder til et land saa langt vaek, om at vaere alene omaftenen, ikke at gaa ude efter moerkets frembrud. Dethjalpen del paa savnet til mine egne bedsteforaeldre.

Som en bonus har jeg laert utrolig meget om kristendom, det at vaere kristen og leve et fuldt ud kristent liv - med alt hvad dertil hoerer. Hvilket har vaeret virkelig interessant og hjulpet mig til at kunne staa indenfor mine egne standpunkter og valg, i hvert fald naar det kommer til denne religion - der er stadigvaek et par der er op for udforskning ogmin konstante nysgerrighed.

Alt i alt, harde kaere skandinaver hjulpet godtpaa savnet til min egen familie derhjemme. Naar man er saa langt fra alt velkendt og efter nogle barske maaneder, hardet nu vaeret rart at lade op en gang imellem og nyt lidt omsorg og give tilbage.

Her maajeg heller ikke glemme Nurbol fra Bayan Ulgii (Justin & Brian er inkluderet i amerikanerne ovenfor)- min kazakh ven, jeg virkelig har haft nogle langesnakke med. Gennemfoert en god fyr. Jeg haaber han faar sit stipendium, saa jeg kankomme og besoege ham i Sweitch.

Og Karisi Uvs, som jeg naere meget respekt for og som virkelig er beundringsvaerdig, ligetil og en skoen personlighed!

Det har vaeret to mod poler, to verdner. Men det har vaeret godt. Baade at have haft den stille og rolige soendagshyggestemning og diverse spontane aftener, med uglemmelige udfald.

Jeg er klar. Klar til at sige farvel. Farvel til Khovd i hvert fald. Farvel til 'the contry side'. En del af disse mennesker skal af den og anden grund til UB, saa der bliver det endelige farvel taget. Jeg er ikke glad for farveller og vil nok til evig tid leve i et haab om et gensyn og at vores veje tilfaeldigviskrydser hinanden igen.

5 skoenne, fantastiske, underholdende, laererige on and off maanederi Khovd har det uden tvivl vaeret. Selvom jeg ikke har vaeret her hundrede procent permanent, vil det for altid vaere her, der har vaeret mit mongolske hjem.

TAK! farvel og goddag til UB & "storbyen".