En aergelig kommunikation Baba og jeg imellem, over flere dage koluminerede I loerdags, da Babs yderst ubehagelig opfoersel blev mig for meget. Vi sad proppet inde i en bil og skulle til at afsted til Uvs for at lave forberedelser til vores kursus der om to uger. Det hele blev mig simpelthen for meget og jeg var noedt til at sige fra paa en eller anden maade, da det ikke havde virket verbalt tidligere paa dagen. Resultatet var at jeg og Ciller stod af bilen og lod Baba tage afsted alene, hvilket han da ogsaa gjorde.

Der er en masse ting der gaar Baba paa for tiden, men jeg foelte ikke rigtig at det var acceptabelt at det skulle gaa udover mig i saa hoej grad. Jeg er hans ven og hans kollega - men er ikke hyret til at vaere hans stoettepaedagog, psykolog og boksepude. Det er en laengere historie om daarlig attitude, manglende respekt, kulturforskelle, personlige problemer osv.

Tiden skulle ikke spildes, saa jeg har fundet mig en laere her i Khovd og faar nu ene undervisning hver dag i denne uge. Hun er rigtig dygtig, interesseret og interessant og man kan virkelig maerke at hun har fanget hvordan man laere bedst; learning by doing!! Det gaar fremad, men alle de nye ord og lyde er nu ikke nemme. Men jeg proever alt hvad jeg kan og laver mine lektier som en anden lille engel. Her har jeg virkelig motivation og gaa paa mod til at laere. Jeg maa virkelig proeve at huske denne foelelse og tage den med mig hjem til DK og skolestart. Desuden har Cilleren gang i pirat loeb for en flok spejdere paa loerdag. Ideen udvikler sig langsomt og der bygges hele tiden paa og kommer nye geniale ideer paa banen. Virkelig en sjov udvikling og det bliver legendarisk! Jeg har vaeret saa fraek at udfordre hende lidt mere; da det ikke har vaeret nogen sag at udvikle selv loebet, det kommer os og vores vestlige maade at arbejde paa saa nemt! Men det er vitterligt noget nyt herude. Derfor er hun nu ogsaa igang med at lave en 'koereplan' for hvordan man laver et loeb - altsaa alt detder laegger bag det loeb hun allerede har udviklet, men som hun ikke har taenkt paa. Det er lettere sagt en gjort! Det er dog det, der er saa fedt ved dette job, at man virkelig skal reflektere og taenke over hvorfor man goer ting; baade med sig selv og i forhold til udviklingen af spejderarbejdet, de unge saavel som gamle, forventninger fra alle sider; arbejdsgivere i dk, i mongoliet, de andre ungdomsledere, spejder boernene, spejderlederne, samfundet og ikke mindst een selv!

En stor ting der har resulteret i uenigheder mellem Baba og jeg; at jeg finder det saa fedt med det her kreative frirum, ansvarligheden, selvstyringen og at han har noget saa forfaerdelig svaert at skulle taenke selv og selv have kontrol over sit arbejde - det er nemlig ikke bare at faa stukket et saet opgaver i haanden og saa slavisk udfoere dem for at naa maalet. Vi har maalene og nogle loese rammer og skal selv finde ud af hvordan vi vil naa dem.

Nu har jeg ogsaa fundet noget, som jeg virkelig braender for og ser frem til at komme i gang med; udviklingen af en 'environment-bagde'. Min plan er at faa samlet den her lille arbejdsgruppe i Bayan-Ulgii hvor jeg, Justin (amerikansk volunteer) og Nurbol (min guide paa oerne jagten) vil vaere i spidsen, eller i hvert fald de ansvarlige. Derudover skal jeg have fundet 5 til 10 unge ledere i alderen 15 til 20 cirka. I denne lille arbejdsgruppe skal vi saa foerst og fremmest arbejde med klima og miljoe baade paa lokalt plan og globalt plan, for derved at faa noget baggrundsviden og for at tage stilling til hvad de finder vigtigste og hvor det vil vaere relevant at saette ind i forhold til situationen her i Mongoliet. Herefter skal vi have designet selve maerket, en bog eller magasin med en intro og baggrundsviden og desuden diverse aktiviteter man skal igennem faar at kunne modtage maerket. Der er egentlig ret mange ting i det; foerst og fremmest vil vi alle faa en masse interessant viden om sitatuionen i Mongoliet og det samfund vi lever i, de unge ledere vil faa faerdigheder i projekt udvikling og bugdetlaegning + fundraising (da der er ting der skal printes og maerker der skal produceres), det vil ogsaa gavne deres lederskab, udvikle/modernisere spejderarbejdet og goere det up to date og ikke mindst vil det ogsaa hjaelpe lokal miljoet og give de unge; dem i arbejdsgruppen saavel som dem der skal tage maerket senere hen, et indblik i den stoerre verden! Jeg er meget spaendt paa dette projekt og glaeder mig egentlig rigtig meget til at komme igang. Der gaar dog lige en lille maaned eller saa.

I naeste uge er der Tsagan Sar; mongolernes vigtigste helligdage - det er det kinesiske nytaar der skal fejres. Ciller og jeg bliver her i Khovd saa jeg skal lige have hevet lidt i traadene saa vi kan komme ud og opleve kulturen paa aller foerste parket.

Derefter er der kursus i Uvs; det sidste af vores i alt 4! Kronen paa vaerket.

Som en lille bonus info, saa havde min laererinde en lille note med til mig dag, fra Aaskild fra Norge. Min laererinde arbejder ned paa det norske missions hus og havde fortalt om mig til nogle af sinde elver dernede. Det har aabenbart vakt interesse med en skandinav (om man kan sige det paa dansk vides ikke - men paa norsk er det intet problem), selvom jeg dog har vaeret dernede for en maaned siden og fedtet mig ind paa at laane deres vaskemaskine. Naamen, jeg fik skrevettil denne Aaskild, som jeg ingen anelser har om; det kan vaere en mand eller kvinde i samtlige aldersgrupper. Nu er jeg saa blevet inviteret paa middag - saa Cilleren og jeg tager i missions huset og spiser mad paa torsdag. Det skal nok blive rigtig interessant, da jeg virkelig godt vil hoere om alt det her med missionsarbejde og hvad de gaar og laver. I bund og grund synes jeg det er forkert og det er nok det der vaekker min nysgerrighed!

Derudover er der ogsaa nogle skoenne typer blandt de amerikanke frivillige her. I loerdags stod den bl.a. andet paa foedselsdag for Ned (ham der tog fat i mig i supermarket i november og inviterede os med til Thanksgiving) og laekker brunch dagen der paa - de faar sendt saa mange misundelsesvaerdige godter hjemmefra. I gaar var vi henne paa en af skolerne til talent konkurrence, de mongolske engelsklaerer i mellem. Det foerste show var okay underholdende, men saa gik det ellers ned ad bakke og vi havde det for koldt og gik hjem og kreerede to yderst delikate pizza'er. MUMS.

I dag var vi paa jagt efter materialer til pirat loebet - alt er en jagt her, men det er sjovt og man ved aldrig om man kan finde det man egentlig gerne vil, men vi har vaeret heldige og har naesten styr paa det. Uden for en butik stod der en masse tomme papkasser - og vi stod og skulle bruge pap. Saa jeg tog et mindre stykke pap i haanden og gik en i butikken og fik med diverse fagter forklaret at vi var interesseret i nogle af kasserne; det var intet problem og det kunne naesten ikke gaa hurtigt nok for ham bag kassen med at faa mig ud - med garanti folk har syntes vi var underlige, to hvide toeser der kom slaebene med en kaempe papkasse med 'skrald' i. Ikke desto mindre, skal dette skrald nok blive transformeret ind til fisk, havfruer, en (gaa) planke(n ud), svaerd, kikkert, skib, doedingehoveder og alle mulige andre pirat ting! Det bliver legendarisk og det er svaert at beherske sig.

Vi har det godt - trods ned til minus 30 det meste af tiden og en is kold lejlighed!

Kaerligst