Et omvendt kulturchock. Ved ikke om termen findes, om end ikke andet, finder jeg det mest passende for min oplevelse i sidste uge.

Fandt mig selv i en situation hvor jeg som fremmed var fremmed til andre fremmede. Laenge leve ordfis! Altsaa, jeg som fremmed i et andet land, foelte mig fremmed overfor andre fremmede.

Forklaring er som foelger:

Ingen anelse om hvad jeg kunne forvente og hvad der ville moede mig, drog jeg i sidste uge cirka 200km syd paa for at besoege en kul-mine og Orgil,en mongolsk ven fra UB, derarbejder der. Jeg maa nok indroemme, at foer dette besoeg, naarjeg har hoert ordet kul-mine, har haftbillederi hovedet af smaa dvaerge med langt graat skaeg og hakker (lidt ala dem i Snehvide), forvildet rundt i underjordiske gange, koerende rundt i gamle vogne paa skinner. Kunne paa ingen maade danne mig et billede af en nutidig mine, ligemeget hvor meget jegsaa end proevede.

Efter 4timers koeretur, der overraskende nok var komfortabele - laenge leve vestlige biler og ikke udkoerte russiske jeeps - naaede jeg frem til 'udlaendinge'-lejren, noget naer 50geer'e paa rad og raekke og et husbyggeri dannet af store skibscontainere - omringet af et kaempe hegn ogvagtbeskyttet selvfoelgelig. Her blev jeg registreret og tildeltmin helt egen geer, som jegkunne overnatte i de to naetter. Ikke daarligt.

'Udlaendinge'-lejr er lejren for alle dem der ikke bor i landsbyen (over soes, UB og andre byer) der ligger lige op til minen - en landsby hvor mindst een fra hver familie har arbejde i minen og hvor altkul og el er kvit og frit1

Jeg ankom lige til aftensmad og satte mig selvfoelgelig med Orgil ved et bord i kantinen. Maden var ikke at raabe hurra for. Allerede her kunne jeg maerke kiggeriet. Dog blev jeg godtog grundigt overrasket over atsamtlige mongoler ved bordet snakkede utrolig godt engelsk og alle kunne vaere en del af samtalen! Noget jeg ikke har proevet siden min ankomst,at have enstor samtaleuden brug foroversaettelse.

Planen varatsmutte i seng, dajeg insisterede paa at foelge Orgil's rytme ogsaa selvom det var op halv seks om morgenen. I seng kom jeg dog ikke lige med det samme, da det var Sct Patricks day og de faa udlaendinge der arbejdede paa minen fejrede dette medgrill paa aegte vestlig maner. En god omgang veltilberedt koed, salat og chokoladekage kunne jeg jo ikke modstaa. Her fik jeg hilst paa Tracey fra Australien og Neville fra Sydamerika, plus en gut fra Irland, en til fra Sydamerika, en fra Brasilien og endnu en Australier. Faldte dog i snak med en mongolsk dame og senere udlaendingene og at gaa til ro blev automatisk udskudt et par timer. Neville ville dog ikke hoere tale om at jeg sov alene i en geer, saa en rokade fandt sted og jeg blev indlogeret i en geerhos 3 kvinder.

Hele den naeste dag tilbragte jeg lige midt i minen. En aaben mine vel og maerket, saa alle mine forestillinger om underjordiske gange brast hurtigt.

Jeg blev iklaedt refleksvest, sikkerhedshjelm og sko. Sikkerhed kom frem for alt! Skulle igennem et sikkerhedskursus, underskrive diverse regler, min alkohol promille blev saagar tjekket (den var 0,0, saa kronisk beruset er jeg altsaa ikke endnu, kaere mor!). Hvilket jo er klart, da der er arbejde med uvirkeligt store maskiner, maengder dynamit og sten/kul ikke mindst.

Orgil var travl, saa jeg tullede bare lidt rundt paa det lille kontor, laeste blade og snakkede med diverse folk. Orgil tog pause og fik arrangeret en koeretur rundt og se minen, som var et virvar af veje rundt paa et bjerg eller tre. Det var svaert at overskue.

Senere var jeg tilskuer paa foerste parket (500 meters sikkerheds afstand) til en eksplosion af et godt stykke bjergside og et par timer inden aftensmad var jeg passager hos en chauffoer i hans kaempe dump truck og koerte frem og tilbage flere gange end jeg kunne holde regnskab paa, med sten der skulle flyttes. Man foelte sigudoedelig i saadan en stor maskine, som om intet kunne ske een - men hver gang 60ton sten landte i ladet, svandt denne foelelse dog for en kort stund.

Respekt maa der gives; baade til dem paa kontoret til at have overblikket, men i sandhed til de udoevende arbejdere; rutine arbejde!om end ikke mest til dem , for dag ud og dag ind at saettederes liv paa spild.

Maaltiderne var isaer en oejenaabner for mig. Efter saa lang tid paa landet og hvor jeg bare harvaeret 'en af mongolerne', altsaa levet paa deres vilkaar, faldt det mig mere end naturligt at saette mig med dem og spise. Kiggeriet, forstod jeg dog hurtigt, i og med de andre 'hvide' havde deres eget bord i kantinen og fik deres egen specielle mad. Det kunne jeg ikke helt forholde mig til. Ligesom at hverken de eller mongolerne kunne forholde sig til at jeg sad med mongolerne. Altsaa fandt jeg mig selv i en situation hvor jeg som fremmed var fremmed til andre fremmede. Devar endda gang paa gang overraskede over min viden om den mongolske kultur og at jeg kunne en del mongolsk - pludselig var jeg nummer et til mongolsk, blandt udlaendingene, noget jeg ikke har proevet hidtil! Jeg broed mig dog paa ingen maader om denne klassedeling og fandt det utrolig underligt at de arbejder i et land, som de absolut ingen ting ved om.

Haaber lidt at jeg har aabnet deres horisont, ligesom de har med min. Det hjalp mig i hvert fald til at vaerdsaette alt det jeg har vaeret saa heldigat opleve de sidste 5maaneder ogsaa selvom det har vaeret ufattelig haardt, saa ville jeg ikke havde vaeret det foruden. Hvad er grunden til at arbejde udenlands, hvis du ikkelaerer noget af den anden kultur? Eller for mig ville det i hvert fald ikke give mening. Hvis man kun er interesseret i penge og sit selskab, kan jeg vel godt se at det kan betale sig. Sikkert at de tjener kassen.

Paa minen arbjeder de i 3 hold der skifter hver 2. uge. Et der har dagvagten, et har nattehold og et har fri (kan tage hjem til sin landsby, by eller respektive land naar det kommer til udlaendingene). Mine driften er altid i gang - tid er penge, saadan et sted. Ergo arbejder hvert hold 12timer hvert doegn, 7dage om ugen i 4uger og har derefter 2uger fri for saa at gentage de 4uger.

Een ting er sikkert; jeg skal aldrig vaere mine-arbejder om jeg saa blev rig. Nej tak.

Alle mine holdninger til hele kul industrien maa dog blive en anden gang. Da de er mange.