En ny tid er startet. Anne og Urangoo har sat kursen hjemad idag. Her er en smule tomt nu. Lejligheden foeles pludselig usandsynligt stor. Det er nok ogsaa pga afskedsfesten i gaar, hvor vi endte op med at vaere hele 15 mennesker. Da det ogsaa var Annes foedselsdag havde jeg faaet overtalt en mongol ven, der arbejder paa en mine 200km herfra til at tage fri fra arbejde (hvilket vitterligt ikke er noget problem her - ikke engang med undskyldningen om at ens veninde fra Danamrk holder afskedsfest). Desuden var Baysaa her, en faellesven fra UB, der havde hjulpet til paa vores kursus i Bayan-Ulgii og en lokal spejder Ogii og saa selvfoelgelig Cilleren, Baba, Urangoo, Anne og undertegnede. Derudover havde jeg faaet inviteret den lille haarde kerne af amerikanere fra Peace Corp, som troppede hele 6 op og en anden frivillig, fra Tyskland, der er en del af gruppen. I starten var stemningen lidt bettuttet, hvilket nok ikke var saa underligt, i og med vi egentlig kun havde moedt amerikanerne een gang foer engang i November, da Ned, den ene havde grebet fat i mig nede i supermarkedet og inviteret os alle til Thanksgiving. Det var nu egentlig meget rart at kunne give tilbage - med laekker mad og vores eneste fest/komsammen i vores 2 en halv maaned her. Ikke at vi rigtig har vaeret her i lejligheden, det har mere vaeret en base, til vores ting og som vi har rejst ud fra og lige har vaeret forbi at vende for at have foelelsen af et hjem, bare en lille smule.

Lejligheden er ufatteligkold, isaer mit vaerelse, saa Cilleren og jeg havde ikke sovet hele den forgangne nat; baade pga kulden og pga god hoste fra begges side. For det foerste var den blevet 3 foer vi var kommet i seng, fordi jeg ikke havde set Anne i en maaned, var det svaert at stoppe talestroemmen og fortaelle historier fra hver vores juleferie. Da vi stadigvaek var vaagne mere eller mindre klokken seks, stod jeg op og lavede os noget varm havtorne-saft (det er altsaa det bedste!) og vi besluttede os for at staa op og fik slaaet en bolldej sammen, saa Anne kunne faa nybagte boller til foedselsdagsbordet. Det gav os heldigvis lidt varme og vi faldte begge i soevn, men tre timer senere var det op igen og foedselsdagsbrunch allesammen sammen omkring klokken 10. Bollerene blev forresten en succes, og Baba har allerede beordret mig til at bage dem igen! Nybagt broed har virkelig ogsaa vaeret tiltraengt - da det godt nok kan vaere nogle toerre klumper man faar fat i.

Dagen blev brugt paa at faa ordnet alt det sidste inden at Urangoo og Anne skulle hjem; et kaempe regnskab skulle lige paa plads, billede og dokument deling, evalueringer fra vores to kurser skulle faerdiggoeres, et par ting i banken, politistationen og flyselskabets kontor. Cilleren og jeg gjorde os dog til ansvarlige for madindkoeb og smuttede paa madjagt paa markedet; det er virkelig fantastisk at se hendes reaktion paa alt det der er blevet min hverdag nu. Aaben mund og polypper! Facination og overvaeldethed.

Trods manglende tid, kun to plader til den lille oven og ikke den store hjaelp fra de ikke-arbejdende mongoler, lykkedes det os rent faktisk at faa bikset et festmaaltid sammen - isaer Cillerens pizza'er var i hoejkurs. Udover det havde jeg tilberedt et par laar fra et udefinerbart fjerkrae (hvilket der ogsaa er eftersoegt herude), ovnkartofler og usandsynligt mange salater (faa nu ikke det forkerte billede; ikke noget med frisk groen salat, tomat, agurk og peberfrugt, mere i syltet kaal, kogt kartoffel/guleroed-poelse-mayo salater).

Musikken blev leveret fra min nyindkoebte ipod (som er blevet fyldt med laekker musik fra Justin i Bayan-Ulgii - noget saa simpelt kan goere mig saa glad, efter to maaneder med mongolsk techno og vestligpop rammer lidt soendagsjazz, som min kaere mor ville sige det, lige der hvor det goer godt!) og Annes lille transportable hoejtaler. Promillerne steg og det gjorde snakken ogsaa og vores lille forsamling blev hurtigt mere loessluppen. De sidste amerikanere gik engang ved 3 tiden. Anne, Urangoo, Baysaa og jeg blev dog oppe laengere og snakkede - Cilleren stodop paa ny pga en lille pilfinger mongol i min seng. Vi havde os en langsnak/uenighed mongoler og danskere imellem, da mongolerne blev ved med at sige at kazak befolkningen i Bayan-Ulgii er decideret dumme og uintiligente. Det var provokerende i og med at de tog en hel befolkning under samme beskyldning og byggede det paa at de bor i Mongoliet men er kazaker , lever et kazak-liv og ikke har mongolsk som deresmodersmaal. Det var bare lige prikken over i'et i forhold til alle beskyldningerne vi i forvejen har hoert paa om at folk herude fra landet, altsaa alle andre end UB folk er dummere og mere uintiligente. Heldigvis gik det hurtigt overog floed ud i noget andet. Det er interessant med samtaler som det og at ens verdenssyn og holdninger bliver udfordret!

Selv denne nat, kunne jeg ikke sove pga kulden, ikke engang vodka hjalp paa sagen, som her ellers plejer at vaere loesningen paa soevnbesvaaer ogdet atvaere kold. Saa jeg var vaagen til langt ud paa morgenen endnu engang.

Faldte heldigvis i soevntil sidst og kom op et par timer senere for at kramme Urangoo og Anne farvel. Helt underligt. Men Urangoo ser jeg om et par uger i UB og Anne bliver min mailsupport, til diverse frustrationer der med garanti skal ud i loebet af de naeste tre maaneder. Forhaabentlig samles vi ogsaa alle igen i August, naar vi forhaabentlig (hvis vi faar pengene) skal afsted igen paa en to ugers tur til UB og holde moedeomkring opstart af et nyt projekt i oest Mongoliet.

Om to ugers tid er derWhiteMoon, der er mongolernes helt store helligdag; det er fejringen af det kinesiske nytaar; besoege vennerog familie, spise en masse booz (dampet koed i dej), give gaver og drikke en masse vodka. Der er ogsaa en masse andre ritualer som jeg paa nuvaerende tidspunkt ikke lige har styr paa, det maa jeg faa viden om under helligdagene.

Meningen var at jeg skulle havde vaeret i Uvs (nordlig aimag fra her) og fejre med min mongolske veninde Tumee, menhun er blevet syg oger noedsaget til at blive i UB. Heldigvis er der penge til at jeg kan komme til UB, hvor Cilleren og jeg saa haegter os paa Baba og skal fejre med ham; foerst hos hans kaere bedstemor i UB og saa ude paa landet med hele hans store familie! Det bliver godt.Mender er ogsaa en masse andre der skal besoges og som jeg er blevet inviteret hjem til - haaber det bliver muligt. Desuden skal jeg ha' ansoegt om min manglende sidste maaneds visa paa immigrationscentret. Mange ting. Jeg fik heldigvis ringet til Tuvshoo i gaar, meningen var nemlig at Baysaa skulle havde haft mit pas med til UB og saa ville Tuvshoo havde faaet lavet den ekstra maaned, men i og med jeg nu selv tager til UB ville det jo vaere lidt dumt, Tuvshoo fik da saa ogsaa lige fortalt mig at man faktisk selv bliver noedt til at vaere der. Han havde haft en eller anden plan om at fedte sig ind hos en af overhovederne. Naamen, Cilleren har ogsaa taenkt sig at udvide med en maaned mere, saa vi kan sammen tage forbi immirgrationscentret.

Som sagt. En ny tid starter nu. Snart er Baba og jeg alene. Det skal skam nok blive sjovt og utrolig udfordrende. Men jeg er klar paa attage udfordringen op. Baba og jeg har etsindssygt godt forhold til hinanden. Helt bror og soester agtigt. Det goer det en lille smule op for savnet til min egen kaere lillebror derhjemme i DK. I morgen skal vi have os et moede og faa skitseret bare nogenlunde en plan for de naeste tre maaneder her. Der er en masse vi skal have gjort og en masse rejsen rundt - helt ligesom hidtil, saa vil skal lige have gennemskuet hvordan vi goer det smartest. I dag har vi absolut intet udrettet, hivlket ogsaa har vaeret lidt tiltraengt i og med der bare har vaeret knald paa lige siden jeg landede i Mongoliet igen for naesten to uger siden.

Nu vil jeg bevaege mig ud i kulden over paa den anden side af vejen og deltage i 'Monglish', som amerikanerne kalder det. Hver onsdag moedes de sammen med de engelsk-talende mongoler her i Khovd. Dette er den foerste onsdag, hvor jeg rent faktisk er i Khovd, ellers har jeg ville slutte mig til laenge. Baba's sko er ogsaa forsvundet i gaar, vi har endevendt lejligheden usandsynligt mange gange i dag - saa jeg skal lige have hoert dem ad om de tilfaeldigvis ved hvad der er sket med dem. Det er nu ogsaa meget rart med et netvaerk og nogen vesterlaendinge der leverdet samme liv som mig - der er mange ting og frustrationer det hjaelperat faa snakket om og delt.

Her er frysende koldt, men jeg hygger nu alligevel og har det skoent!

Kaerligst.