Profile
Blog
Photos
Videos
I dag gik vi op til tre små vandfald cirka halvanden times gang fra landsbyen, ikke noget at skrive hjem om. Vi mødte dog Aurore, en fransk pige, som var gået alene op til vandfaldene. Hun er super flink, så vi gik ned sammen, spiste aftensmad sammen, snakkede med Fabian på vores hostel (han hedder åbenbart ikke Marcelo haha). Vi har aftalt at mødes i morgen kl. 10 for at gå en times tid til toppen af Uchumachi-bakken, som er hellig for aymara-indianerne. De ofrer til pachamama hver tirsdag og fredag ved 6-tiden, så i morgen, tirsdag, burde vi kunne se små bunker af aske fra deres bål.
Her til aften snakkede vi med Fabian om, hvad vi mangler at se her i Bolivia samt om, hvordan vi kommer til Peru. Den dårlige nyhed er, at vi næsten udelukkende kan komme over grænsen via La Paz, som vi jo allerede har været to gange i. Den gode nyhed er, at der er et par virkelig interessante ruiner uden for La Paz, fx Tiwanaku og Iskanwaya. Og så er der Samaipata uden for Santa Cruz, som skulle have været en landingsplads for ufo'er, hvis man er til den slags.
- comments