Profile
Blog
Photos
Videos
Ris, serveret med ris og dertil ris… og så en donut til dessert.
Okay, nu måtte det altså komme - indlægget om mad. Hold nu op, for en madkultur man finder her på Philippinerne. Som de selv siger, hvis de ikke har andet at lave, så kan de jo altid lave mad og derefter spise den. Modsat os danskere så spiser Filipinere gerne 6 gange dagligt - altså 6 rigtige måltider, ikke bare mellemmåltider. Sådan fortæller de det. De griner smøret og siger, "ja vi spiser hele tiden - gerne 6 gange om dagen - vi philippinere elsker mad". Og det gør de altså virkelig! Dog synes, jeg den med de 6 måltider er i overkanten, egentlig spiser de 3 store måltider som os, oveni det er de så glade for at tage snacks i løbet af dagen. Ironisk er filipinske kvinder alle nogle små nips, mændene i 20-30'erne er da også vel trænede. Men det er som om at når de har passeret de de der 30+, har alle mændene en mave. Ikke bare sådan en lille muffintop, men sådan en rund mave placeret lige på maven. De viser den også gerne frem, for efter de har spist, har mændene som regel gerne blusen trukket op over maven. Det ligner næsten de er gravide. "Eat till your belly pops" -principet.
Inden jeg tog af sted var jeg bevidst om at de spiser meget ris, alligevel må jeg tilstå, at det har overrasket mig HVOR MEGET ris de spiser. Vi snakker morgen, middag og aften, og de bliver altså lettere utrygge ved situationen, hvis de ikke får deres ris. De elsker ris - og her bliver jeg igen forbavset, hvordan kan man elsker noget så højt, når man får det HELE tiden… jeg elsker også rugbrød, men jeg tror da nok, at jeg ville køre sur i det, hvis jeg skulle spise det 3 gange om dagen! Men de elsker deres ris, det kan man altså ikke tage fra dem. De er også ret gode til at bruge al mad. Spiser de ikke op til aften, kan man jo sagtens bruge maden, som morgenmad dagen efter!? Okay jeg indrømmer gerne, jeg er da også selv vanedyr, når det kommer til mine madvaner.
Morgenmad:havregryn/havregrød, yoghurt eller morgenbrød.
Frokost; rugbrø d eller salat (rester kan også bruges afhængigt af hvilken type det er)
Aftensmaden; tja den må gerne være varm og der skal være masser af grøntsager..
Derudover: frugt og grøntsager i løbet af dagen.
For en filippiner, ser det således ud:
Morgenmad: stegte pølser og æg, dertil flere ris eller spaghetti og kødsovs Doughnuts og pandesal (hvidt brød bagt med masser af sukker og smør)Tilhørerende en kaffe med mælk og masser af sukker.
Frokost: Fisk (tilapia, bangus, sardiner), Kylling (Chicken adobo, KFC-style, hel grillet kylling) serveret med en gedigen omgang ris
Aftensmad: Kødretter med en kæmpe potion ris.
Derudover: Doughnuts, kager, chips, cupcakes, hotdogs, barbecuepinde, toyo( tørrede fisk) dyppet i eddike, balot ( halvt udrugede kyllinger i et æg, der ligger i en salt lage, hvor de drikker væsken og SPISER fosteret)
Jep, det ville kræve en hel del tilvænning, så jeg kan prise mig lykkelig for, at Samantha og jeg i stedet kører vores egen mad herned. Dog vil jeg sige, at de altså godt kan kokkere! De har nogle rigtig lækre retter og virkelig god fisk! Det ses også tydeligt, at mad fylder meget i den philippinske kultur. På Philippinerne gror de nogle af de lækreste grøntsager og frugter - vi har nydt at gå rundt på markedet og finde helt frisk frugt og grønt. Deres mango'er er kåret som verdens sødeste mangoer, deres mangoer fortjener absolut ingen sammenligning med de halv-kedelige deres kan findes i føtex til 25kr! Vandmelonerne hernede koster kun 10kr, og her snakker vi altså en kæmpe saftig krabat. Grøntsager har de masser af lækre bønner (lima bønner, pinto bønner ect), tomater, pak-choy, kalamansi, utal af kåltyper, græskar, gulerødder, auberginer, squas, spinat,ingefærd, søde kartofler og ikke mindst masser af spændende chilier. Jeg kunne blive ved.
På vores rejse i Manila har vi været forbi malls - det er nemlig her vi kan tage en pause fra alt andet, og har mulighed for nyde en kop dejlig kaffe på Starbucks og som Samantha siger; "man skal aldrig gå ned på kaffe!". Nå, men i de her malls er der mad overalt! I andre store malls kan man til tider finde "foodcourts", det kan man også her, men det er ikke nok. Der skal gerne være et nyt spisested for hver gang man tager 20 skridt. Små boder, med alt fra frugt shakes, is, cupcakes, dampede brød med fyld, hotdogs, kød på pind, suman, ja og alt mulig andet philippinsk, dertil kommer en masse restauranter af forskellig slags, så en overordentlig omgang junkfood kæder, som Jollibee (det nationale Mc Donalds), hertil kommer den ægte Mc D, Burger King, KFC, Pizzahut, Shakeys, Inasal, jeg kunne sikkert finde mange flere, og sidst i rækken af utallige spisesteder finder man så donuts. Jeg indrømmer det, jeg har aldrig smagt en donut. Jeg har flere gange tænkt; "nu Christina prøver du at smage en donut", men når jeg så kigger på dem, så er det som om min mave drejer sig en omgang den forkerte vej og jeg føler virkelig afsky for den der ring, som ligger og kigger på mig. Så tænker jeg; "nej, nej det går ikke" og så får jeg endnu en gang ikke smagt dem, de dersens friturestegte søde ringe med glasur og drys. Nå, men det lader altså til, at jeg og Samantha er de eneste her på stedet, som ikke føler sig tiltrukket af donuts, for i guder, hvor køber de mange donuts hernede!
En morgen i Antipolo vågnede vi op til en kæmpe kasse med donuts - "værsgo, vil I have en donut til morgenmad?!". Der var også en dag i en jeepney, hvor en lille overvægtig dreng gik amok i en omgang donuts… for ikke at tale om de utallige folk vi har set slæbe sig af sted med store kasser, fulde af de små ringe. Puha, hvor de kan spise mange donuts. Det værste for mig, med hensyn til de her donuts, er, at jeg har fundet et sted, som hedder "Coffee and donuts". Ej, nej, nej!! Hvordan kan man dog blande noget så godt… med DONUTS! Jeg begriber det ikke, men der er på den anden side meget jeg ikke begriber og jeg må bare indse at ris og donuts, det er altså philippinernes favoritter og så glæde mig til at vende hjem til min rugbrød og sprøde øko gulerødder.
Skrevet af: Christina Rohde Richter
- comments