Det der med at være træningsmenneske og rejse. Det er altså ikke altid det harmonere særlig godt. Både Samantha og jeg ELSKER at træne og bruge vores krop, og jeg må ærligt indrømme, at vi ikke har fået trænet særlig meget på Philippinerne. Det har ikke været fordi, intentionerne ikke har været der, men slet og ret fordi mulighederne bare ikke er de samme. Der er træningscentre hist og her, de fleste er sådan nogle lokale bokseklubber og muay thai klubber, hvor det ligner at de der træner er ved at slå hinanden halvt ihjel.Fitness centre er der også, bla. GOLD's Gym og first fitness, disse koster dog spidsen af en jetjager for at kunne træne 1 dag. Så kan man jo tænke; kan I så ikke bare løbe en tur i området, det kan I jo begge lide? Svaret; neeej, det går heller ikke. Både i Pasig og Antipolo hvor vi har opholdt os, bor vi i et lille lukket område. Inde på området ville det være helt trygt at tage en løbetur, hvis ikke det var fordi man skulle løbe rundt om de samme 30 huse 17 gange for bare at have fået en kort tur ud af det. Bevæger man sig uden for boligområdet finder man stærkt trafikerede veje. For folk som ikke har været her, kan jeg informere om, at der er vanvittig trafik nærmest dagen lang. Biler, Jeepneys, tricycles, Shuttle busser, motorcykler og i blandt en vågelysten cyklist, vælter ind og ud mellem hinanden. Det er ikke til at komme til her og hvis to løbere pludselig skulle prøve at kæmpe sig forbi alle fodgængerne på det smalle fortov, så tror jeg faktisk det ville gå endnu mere i kaos. Oveni det kan man jo så tilføje, at vi er to hvide piger… ikke den bedste sammensætning, når man bevæger sig ud i Manila, hvor folk stirrer på én som om man kommer fra en fjern planet - ikke noget ondt ment med det, men man skal lige vænne sig til at skille sig ud.
Så kunne man jo tænke, hjemmetræning?! Men også her er der problemer, for det er ikke plads, der er mest af i de små philippinske hjem. Faktisk sover de gerne 3-4 mennesker bunket sammen på et lille værelse og hver kvadratmeter bliver udnyttet til et eller andet.
Det har altså været virkelig hårdt for os! Så hårdt, at vi en aften i Antipolo lavede en plaken-challenge! Liggende på en madras (der var jo ikke gulv plads) skulle vi den aften og fremover lave planken til Adeles "set fire to the rain". Vi har holdt det siden, for hold nu fast hvor det gjorde godt at få vækket musklerne i og omkring lænd og mave!
Da vi kom tilbage til Pasig to et par dage siden erfarede vi at de har en tagterrasse og efter, at have tjekket den ud, har vi nu endelig et sted at træne
I morges var det så træningstid. Vi gik helt agurk med forskellige yogaøvelser, tai chi, balance, squat, lounges, mere planken (det skal vi jo hver dag!), cardio træning, lateral raisers, hopøvelser, diverse mave- og rygøvelser… jeg kunne blive ved! Min favorit var dog, da Samantha hang i armene fra to kroge i en slags port og trak benene op mod brystet.
Det var SÅ skønt endelig at få rørt kroppen lidt igennem og i guder hvor vi svedte deroppe på taget! Nu er vi friske og klar til at tage hul på en fantastisk dag.

Skrevet af: Christina Richter