Hejsa folkens!

Naar man rejser i saa lang tid, som vi to goer, bliver det at rejse til en hverdag. Globetrottere som os har ikke weekender paa samme maade som folk med en "normal" hverdag, fordi vi hele tiden tager ud og ser og oplever ting. Det unormale bliver pludselig normalt! Derfor syntes vi, at det var paa hoeje tid at tage en rigtig afslapningsdag i torsdags UDEN metro. Hehe. Det vi gjorde var, at vi stod sent op, gik en tur ned i det saerdeles hyggelige kvarter Cheolsan, hvor jeg (Mika) fik koebt et par nye Adidas kondisko, da de gamle, som jeg havde med hjemmefra, bogstaveligt talt var hullede. Det er selvfoelgelig meget god aircondition, kunne man taenke sig, men det glemte jeg lige at taenke paa, da jeg smed dem ud i Kina, og nu er det for sent at hente dem tilbage, siger skraldemaendene fra Zimbabwe. Ellers slappede vi godt af i lejligheden, og om aftenen tog vi ud til den lokale fodboldbane, der er lavet af kunstgraes og spillede fodbold i intet mindre en 3 timer. Der var mega fyldt paa banen, fordi banen var saa populaer, saa det var ikke unormalt, hvis der var 3 forskellige hold paa den samme 7-mandsbane. Vi moedte en koreaner ved navn Byoung-Hun, som var en mand paa 20 aar. Han var super venlig som alle andre koreanere, og vi snakkede med ham i en time, og selvom hans engelsk var saerdeles ringe, saa var det nu meget hyggeligt.

Fredag havde vi igen ting paa programmet. Vi startede med at tage til Namsan park, som betyder "sydbjerg". Nam betyder syd og san betyder bjerg. Det er et bjerg, der inde midt i Seoul centrum rejser sig op over samtlige hoejhuse og ikke nok med det, saa er bjerget ogsaa udstyret med Seoul Namsan Tower, nemlig det over 200 meter hoeje fjernsynstaarn. Jeg (Mika) tror, alle i Seoul har et godt signal, saa godt som det tv-taarn ligger. Vi tog selvfoelgelig den vilde elevator-tur op i taarnet, hvorfra man havde den fedeste udsigt i verdenshistorien. Taarnets "hoved" er nemlig konstrueret som en stor glasfacade, saa man kan staa ved ruden og kigge 200 meter ned. Skraemmende og smukt paa en og samme gang. Det ene kaempemaessige taarn efter det andet skoed op fra jorden, og man kunne se, hvor langt byen egentlig raekker. Det vil sige, det kunne man faktisk ikke, fordi byen bare er saa stor, men det gav et rigtigt godt indtryk!

Nede paa landjorden igen var vi saa heldige at opleve et gratis show. En raekke kampsportseksperter og musikere praesenterede noget forhistorisk Koreansk kultur. Musikerne spillede og dansede i nogle helt specielle dragter og med en hat, der var et show i sig selv. Paa toppen sag der nemlig en vimpel, som blev svinget synkront mellem de forskellige artister, mens de dansede og spillede. Det kalder jeg multitaksning! Derefter fremviste kampsportseksperterne nogle gamle vaaben (dog stadig skarpe!). De "kaempede" imod hinanden to og to og hukkede diverse stopler osv. over, akkompagneret med vilde kampbroel. Ud over dette stoedte vi ind i en butik, som hedder BH style. Det var paa trods af, hvad man skulle tro, en butik, der solgte en kendt skuespillers varer. Han hedder Lee Buyng-Hun (BH) og er MEGA kendt i Sydkorea, ogsaa mere end hvad jeg (Mika) havde regnet med. Jeg er jo en stor fan af koreansk film. Ogsaa af den grund tog vi i biffen for at se den koreanske film "Arrow: The Ultimate Weapon". Den var paa trods af manglende undertekster og et sprog, der vekslede i mellem koreansk og kinesisk, en rigtig god oplevelse. Vi kunne godt gaette os til historien, og actionscenerne var mildt sagt upaaklagelige! Det er ikke sidste gang, vi goer det!

Efter denne dags fantastiske oplevelser vendte vi hjem til vores base hos Paul i bydelen Cheolsan. Her planlagde vi, hvad vi ville lave loerdag, nemlig tage en stille og rolig dag paa museer. Det var planen, at Paul skulle spendere loerdagen hos en veninde, som ikke bor i Seoul, men vi havde faaet lov til at blive boende paa trods af hans fravaer (det var meningen, at vi skulle blive boende intil fredag d. 9/9). Da planerne var lagt, satte vi os til at se en lille komedie til at falde i soevn paa. Efter lidt tid kommer Paul traskende ind af doeren. Vi hilser paa ham som saedvanlig, men da der ikke kommer noget umiddelbart svar, spoerger jeg (Nicolaj) ham om, hvad han har lavet - bare lige for at hoere, om han overhovedet gider snakke. Han viser derefter sin mobil for at signalere, at han snakker i telefon og gaar ud igen. Vi taenker ikke videre over dette. Naesten en time senere kommer han ind igen, og vi begynder at snakke lidt om, hvad vi har lavet osv. Pludselig fortaeller han, at hans veninde kommer og besoeger ham i stedet for. Fint nok. Men saa fortaeller han os, at vi derfor ikke kan blive boende og er noedt til at forlade hans lejlighed naeste morgen. Vores ellers gode humoer falder lidt ved denne nyhed, for lige pludselig er vi paa totalt bar bund uden noget sted at gaa hen.

Naeste morgen pakkede vi vores tasker og tog af sted fra Pauls lejlighed. Heldigvis laa der en netcafe i naerheden, og der tog vi hen for at soege paa nettet efter et sted at sove. Efter noget tids soegen, fandt vi frem til Mr. Kims's Friends Hostel, som ligger ret centralt. Vi besluttede os for at lave om paa vores overordnede planer, saadan at vi kun ville blive i Seoul indtil mandag og saa drage ud for at udforske oestkysten. Derfor bestilte vi kun to naetter, da ankom til Mr. Kim's. Vi fandt hurtigt til rette i et vaerelse, der var meget mere komfortabelt, end hvad vi havde haft hos Paul (der skulle saa heller ikke meget til, da vi naermest sov i samme seng som ham i hans MEGET lille etvaerelses lejlighed), hvorefter vi besoegte War Memorial Museum som planlagt - dog noget senere paa dagen end hvad vi havde forestillet os. Heldigvis havde det andet museum, The National Museum, stadig aabent, saa vi naaede det hele alligevel. Vi var endda saa heldige at faa en ekstra bonus i form af en gratis udendoers koncert uden for museet, inden vi gik hjem. Vi er efterhaanden ved at blive vant til at blive overrasket med ekstra oplevelser, naar vi tager et sted hen.

Og til dem, der sidder og taenker paa, hvad Lotte mon har med Sydkorea at goere, kan vi afsloere, at Lotte er alting i Sydkorea. Lotte er nemlig et kaempemaessigt firma, der har alt fra biografer, supermarkeder, fast food-kaeder, boligselskaber og hoteller til sodavand og generelt alle former for dagligvarer. Desuden har de et rejseselskab, banker, kreditkortordning, to baseballhold (Lotte Giants), elektronikvarer, kemikalieindustri, forlystelsespark og moebler. Og saadan kan man blive ved. Lotte er Sydkorea. Vi har hoert fra kilder, at firmaets samlede vaerdi er paa 50 milliarder dollars.

Haaber alt er vel derhjemme, samt at Enhedslisten ikke vinder valget med 175 mandater inklusiv 4 mandater fra de der ekstra lande der! Tankerne gaar desuden til USA og Thailand af en eller anden grund.

/Mika og Nicolaj