Annyong Haseyo (goddag på koreansk)

At rejse er at leve, sagde den danske digter HC Andersen engang for måske 200 år siden, og i torsdags lånte vi et par cykler på vores hostel i Sokcho helt gratis. Er der en sammenhæng? Nej, ikke rigtigt, men det var bare en fængende måde at starte blogindlægget på, så du gerne vil læse videre. Vores første mål var at cykle ned mod en pavillon, der ligger ud til "Østersøen", som er havet, der er rettet mod Japan. Meget idyllisk lokation må man blankt erkende taget det fantastiske sommervejr og naturen i betragtning. Det samme må man sige om fyrtårnet i Sokcho, som var vores anden destination. Fyrtårnet får hvert år 100.000 besøgende, men det tal bliver måske opjusteret til 100.002 i år, for jeg (Mika) tror øjensynligt ikke, at Sydkoreas turistbureau har kalkuleret med danske besøgende. Vi har faktisk ikke mødt en eneste dansker i Sydkorea endnu, hvor vi i Beijing af og til stødte ind i et par vikinger.

Cyklerne havde kun ét gear og var desværre ikke optimale Tour De France-cykler, så det var lidt som om, at de var bedst til at trille ned af bakke, men på en lige vej kunne de også lige gå an. Vi drønede hen imod en sø, som vi havde fået anbefalet at kigge på af vores koreanske ven og hostel-manager, Yoo. Vi tog en 8,5km lang æresrunde rundt om den i lavt tempo. Ind i mellem stoppede vi op for at nyde naturen. Vi så blandt andet fiskehejre og storke, og så var der et udendørs træningsanlæg ved søen, hvor vi lige fik trænet lidt for hyggens skyld. Efter at vi havde besejret søen, tog vi en tur hen på en kinesisk restaurant i Sydkorea, hvor jeg (Mika) fik en omelet, som var fyldt op med ris, sovs og grøntsager, men også lidt ekstra kød, fandt jeg ud af. Det stod ikke engang på menukortet! Forklaring følger: Da jeg var næsten færdig med min ellers velsmagende omelet, lå der minsandten en dejlig, død spyflue i min mad. Ikke så appetitvækkende, så jeg lod bare resten af min mad være. Jeg sagde "yogioh" (herovre. Det siger man til tjenerne), og tjeneren kom over til vores bord. Så pegede jeg på fluen, mens jeg prøvede at se utilfreds ud. Hun tog den op, kiggede lidt på den og så lidt rådvild ud. Hun tog fluen med sig, viste den til den skeløjede kok, som fra køkkenet signalerede, at det var han da ked af, mens han grinede fjoget og løftede skuldrene. Så jeg fik ikke den mindste erstatning og kom af med fuld pris for at få en flue med i min mad! Hvilket røverkøb! Så hvis du nogensinde skal til Sokcho, så lad være med at tage derind, okay?

Mætte og med halvondt i bagdelen steg vi igen op på jernhestene klar til at "invadere" den lokale strand, hvor vi ikke kunne dy os for at hoppe i. Vi badede i 1,5 time, hvor vi selvfølgelig kom helt under havoverfladen. Vandet var ganske varmt, sandet var blødt, og det var alt i alt en perfekt badestrand, som vi i øvrigt havde stort set for os selv. Virkelig lækkert! Aftenen brugte vi på at spise nudler og så ellers slappe af. Det var jo vores sidste overnatning her i Sokcho.

Vi vågnede næste morgen op til vækkeurets hymne og bevægede os ned for at nyde den gratis morgenmad en sidste gang, inden næsen blev rettet imod busstationen. Det var én af de dage, hvor der på hjemmesiden "www.erdetfredag.dk" ville have stået "ja", og vi var fyldt med forventninger om nye oplevelser i den by, som var vores næste stop, nemlig Samcheok, som ligger et par timers kørsel syd for Sokcho. Vi købte billetter og gik ombord i bussen, og igen var det en meget komfortabel én af slagsen med store sæder, der får en mellemgod sofa til at se latterlig ud. Da vi havde kørt i lidt over en time, ankom vi til Gangneung, hvor vi skulle skifte bus. Vi frygtede lidt, at vi skulle vente i lang tid, men hvis der er en nem måde at rejse på i Sydkorea, så er det med bus. Selvom vi befinder os forholdsvis langt ude på landet, gik bussen hver 10. minut, så der gik ikke længe, før vi var på farten igen. Endnu en gang tog turen omkring en time.

Da vi kom frem til Samcheok, vidste vi ikke helt, hvor vi skulle gå hen. Det havde nemlig ikke været muligt at booke hostel eller lignende på forhånd, så vi måtte ud og kigge på byen udvalg af overnatningsmuligheder. Vi kendte et par steder fra vores Lonely Planet-bog, men de var lige lidt dyrere, end hvad man kunne have håbet på, så vi tog videre i vores søgen efter en midlertidig base. Valget faldt på Star Motel, der ligger to minutter fra busstationen. Her var forholdene endnu bedre end på The House Hostel, som vi ellers havde været rigtig glade for. Umiddelbart minder det mere om et hotel end et motel, og der er 32" fjernsyn, computer, aircon, køleskab på værelset. Desuden er der sæbe og shampoo inkluderet, og værelset er meget stort. Alt dette fik vi for den nette sum 100 kr. pr. nat. Vi ville godt have undværet mange af de luksuriøse sider ved stedet, hvis vi til gengæld kunne have boet billigere, men når vi nu var nødt til at have alt dette overflødige (men selvfølgelig rare) luksus, var prisen alligevel til at overkomme!

Efter vi havde installeret os, tog vi ud for at se lidt på byen. Størrelsesmæssigt lignede den meget Sokcho, som vi netop havde forladt, men alligevel virkede den større, hvilket skyldes, at den har nogenlunde det samme antal indbyggere, bare samlet på et mindre område, hvilket gør den mere koncentreret. Vi fandt hurtigt ud af, at man ikke er vant til vestlige besøgende i byen, for konstant bliver vi hilst på at folk i alle aldre - dog mest børn, der synes, der er det vildeste, hvis man kan sige "hej" på koreansk, for det kan fremmede da ikke? Desuden fik vi hele ejerens livshistorie med på vejen, da vi senere besøgte en lille restaurant. Herudover blev vi præsenteret for hans ældre søster, og én af medarbejderne læste et par spørgsmål op fra en ordbog, såsom: "Is this the first time to visit South Korea?" og "What is your name?"

Bagefter var vi en tur henne i et indkøbscenter, hvor vi blev budt på smagsprøver på dumplings og kremefyldte croissanter. Vi købte også en kop kaffe til at tage med (ja, du læste rigtigt, jeg (Nicolaj) drak kaffe! Alt det rejseri får én til at gøre vilde ting). Actionpacked!

Dagens sidste gøremål var en tur på en lokal restaurant, og her fik vi gensyn med det mad, vi havde nydt på vores første dag sammen med Paul, som vi boede hos i lidt under en uge. Det var kød, der blev stegt på en keramisk plade, der stod ovenpå en gasflamme, og kødet blev derefter pakket i et salatblad med lidt andet tilbehør, såsom bønnespirer og kål, hvorefter det blev smidt i hovedet. Måltidet blev desuden nydt i selskab med en smule soju.

Lørdag var for en gangs skyld en rigtig regnvejrsdag, som vi indtil videre ellers er blevet skånet så nådigt for. Det var heldigvis ikke den værste dag for at vende det positivt, for vi skulle nemlig på udflugt i Hwaseongol Cave, som er Sydkoreas og en af Asiens største drypstenshuler, og der går man jo indenfor! Drypstenshulen var majestætisk, storslået og imponerende og bød udover de "normale" stalakmitter og stalakitter også på mere specielle former af sten. For eksempel et spejlæg af sten, og så vidnede vi et såkaldt endeløst hul, hvor der gik en hængebro over. Det var ikke lige der, man skulle falde i! Efter grotte-besøget skyndte vi os ned til den lokale bus, som tog os tilbage til vores by, Samcheok. Herfra tog vi en anden bus til Haesindang Park, som lå 50 minutters buskørsel syd for byen. Det var en ganske sjov oplevelse! Legenden gik på, at en jomfru engang druknede i havet, og hun hjemsøgte indbyggerne i byen og gjorde, at deres fangst gang på gang mislykkedes. Som et forsøg på at stoppe den afdøde jomfru byggede indbyggerne falliske symboler (for dem der ved, hvad det vil sige. For dem der ikke ved det: Et mandligt lem) af træ og andre materialer. Det har så udmøntet sig i en hel park med erigerede lemmer, som især bliver besøgt af midaldrende koreanske par og så os. Ud over de sjove figurer var der også en fremragende udsigt ud over havet, hvor de hensynsløse klipper stjal billedet. Mega flot!

På vejen hjem til Samcheok fik vi den obligatoriske vilde bustur, hvor det flere gange føltes som om, bussen var ved at vælte, og hvor g-kraften bare trak i en som var det en karrusel. Vi var halvvåde på grund af regnvejret, så nu glædede vi os bare til at komme hjem! Det er jo trods alt rarere at være tør, sagde en klog mand engang.

Og til sidst kommer der en lille spådom: I morgen står vi op og pakker vores ting, hvorefter vi tjekker ud og tager bussen videre til Gyeongju. Busturen hertil bliver himmelsk, og når vi ankommer til byen, bliver det med den røde løber rullet ud og harmonisk korsang i baggrunden. Vi bliver budt velkommen med vindruer i klaser og lagkage. Vi får vasket vores fødder og pudset vores næse. Hele dagen bliver som at være i drømmeland, og det bliver en tid, vi sent vil glemme.

Nu må vi se, om det går i opfyldelse. Ellers kan det være, vi vågner op i Harzen i morgen tidlig, hvem ved?

/Mika og Nicolaj