Tiden gaar staerkt naar man hygger sig og har det sjovt. Det betyder at jeg nu kun har en enkelt uge tilbage i Lushoto og paa boernehjemmet. Egentlig er det ret utroligt at tiden er gaaet saa staerkt, for naar jeg taenker tilbage foeles det som ingen tid (dog skal det lige siges at det foeles som lang tid siden, at jeg stod med foedderne plantet paa dansk jord - men det sker jo snart igen).

Det bliver helt underligt at skulle forlade det hele. Efter de her smaa tre maaneder i Lushoto har jeg laert saa fantastisk meget og helt sikkert faaet oplevelser for livet. Da jeg ankom til Tanzania for smaa tre maaneder siden anede jeg jo knap nok hvordan man hilste paa swahili. Det resulterede i at jeg rendte rundt og svarede „mzuri (godt)" til alt hvad de spurgte mig om og den holder ikke altid skal det lige siges J Men altsaa alt kraever jo traening, isaer et saa anderledes sprog. Har heldigvis nu laert at komme lidt laengere i samtalen med de korrekte besvarelser Det betyder dog at den lokale nu tror jeg taler swahili uden problemer og derfor begynder at snakke videre som en vandfald mens jeg paent staar og nikker og lader som om at jeg er helt med paa hvad der foregaar. Not! Men altsaa... De kan sagtens foere en udemarket samtale - med dem selv.

Usambara Mountains (bjergomraadet Lushoto ligger i) har ogsa kostet sved og utrolig mange bandeord. Jeg troede det skulle vaere loegn da jeg saa hvilke bakker jeg skulle bestige dagligt for at komme hjem fra arbejde hver dag. Allerede inden toppen af foerste bakke piblede sveden frem paa min pande og pulsen var ved at vaere paa maks og bandeordene blev slynget ud i et vaek. Naar det allerede ser saa sort ud efter 500 m saa er fem km utrolig langt og utrolig udmattende ;-) Men nu! - Nu naermest springer Trine og jeg op ad bakkerne (eller det synes vi hvertfald selv - sammenlignet med de lokale er vi nok stadig lidt langsomme). Forvendt dog ikke at jeg kommer hjem i fantastisk god form, for der skal vidst mere end et par bakker til foer at det sker. Det var hvertfald hvad weekendens tur i fitnesscenter fortalte mig. Pole Sana…

Daladala-turene synger ogsaa paa sidste vers og det er virkelig noget af det der har sat min taalmodighed paa den stoerste proeve. Der er ikke det vi ikke har oplevet paa saadan en god lang tur i bus gennem det tanzanianske landskab. Fulde kvinder en ellers saa rolig soendag eftermiddag, motorstop midt i ingenmandsland, diverse dyr stuvet ind blandt os passagerer, de hoejlydte diskussioner blandt samtlige af passagererne, de maerkeligste bagageegendele og den evige diskussion om billetprisen (hvor Trine og jeg foerer). I Tanzania koerer man ikke fra a til b, man koerer til man er fremme og er egentlig ret ligeglad med hvordan det saa er. Selvom der er busstoppesteder langs hele straekningen, saa stopper bussen ved hver eneste lille landsby og flaekke. Det kunne jo vaere der var nogen der skulle med - man ved jo aldrig. Naar man sidder og egentlig gerne vil frem kan det vaere utrolig pirrende gang paa gang at stoppe, og ved hver station at skulle vente til bussen er fyldt op - foer koerer den bare ikke. Dette har betydet at jeg en del gange efterhaanden har maattet lukke oejnene og lige taelle til ti for ikke at ryge op i det roede felt. 125 km burde kunne klares paa under fem timer naar der ikke er noget der hedder fartbegraensning. Men nej, ikke her. Maa dog sande at jeg kommer til at savne de busturer lidt, for der er bare noget charmerende over det og helt unikt.

Der er bare noget dybt charmerende ved Afrika som jeg altid vil huske. Markedet hvor de desperat proever at saelge en fuldstaendig unoedvendige ting, priserne der altid skal forhandles om, de jordede bumleveje, den afrikanske regntid, ugalien jeg sent vil glemme og gaestfriheden der bare er over det saedvanlige.

Essensen af Afrika sidder hvertfald godt fast under huden.

Nu venter der bare en uges badeferie paa zanzibar med alt hvad der dertil hoerer med de andre ms-folk inden vi peger naesen mod det danske land.

Jeg dykker igen ned i mit eventyr og nyder den sidste del - forhaabentlig med den lykkelige slutning ;-)