Marts 2011

En typisk dag I Tanzania;

Kl syv, eller lidt over syv forsoeger jeg at komme op af dynerne. Det kan til tider vaere en smule svaert, der er intet anderledes i forhold til hjemme. Jeg faar hentet vores badespand ind, der staar klar foran doeren og saetter den paent paa plads paa toilettet, saa de tror at vi faar taget det obligatoriske morgenmad. Dette sker dog sjaeldent. Naar jeg er kommet i toejet og lige faar aabnet mine oejne en smule skal der lige spises en smule morgenmad. Dette er en kop chai-the (som smager ret godt faktisk), hvidt broed med Blue Band (Afrikansk look-a-like-smoer) og lidt frugt. Ikke noget der maetter, men fint nok. Efter at jeg, sammen med Trine, har ventet paa Mama I en halv time, tre kvarter, koerer vi mod Irentes, hvor vi moeder (eller burde moede) kl halv ni til morgenboennen.

Derefter er der ellers fri leg, hvor vi selv finder ud af hvad vi vil begive os til. Enten leger jeg med boernene, eller gaar i gang med nogle af de smaa projekter vi har gang i rundt omkring - det er lidt forskelligt og alt efter humoer ;-)

Frokosten staar, her paa boernehjemmet hvertfald, paa ugali, kogte groensager og kaal og saa nogle gange boenner. Heldigvis ofte ogsaa med en banan lige til at tage eftersmagen med. Men jeg klager ikke, det kunne vaere meget vaerre - boernene burde hvertfald klage over deres mad, det er ikke den stoerste delikatesse J Det er lidt forskelligt hvornaar vi har fri, det kommer meget an paa hvornaar regnen har taenkt sig at komme og hvis vi evt kan faa et lift hjem. Oftes er det mellem kl 14 og 15, saa vi har det meste af eftermiddagen fri. Dog naar kl oftets at blive mange alt efter om vi skal gaa hjem eller lige et smut gennem byen.

Naar Trine og jeg kommer hjem igen, ofte traette, er der dejlig the og frugt til os. Saa vi sidder og slapper lidt af og nyder lidt stilhed (boernene kan visse dage larme en del). Her i Afrika spiser man sent aftensmad, saa for vores vedkommende er der foerst mad kl otte om aftenen. Derfor bruger vi mange timer paa at laese og spille kort om eftermiddagen og tidlig aften, eller traenet lidt swahili gloser med Janet. Inden aftensmad skal vi dog ogsaa have taget et bad, som vi saa ogsaa goer dagligt, da det er saadan man goer her (og vi proever jo trods alt at leve som dem). Inden aftensmaaltidet beder de i familien bordboen, som naevnt tidligere. Naar turen kommer til Trine eller jeg er det dog oftets bare: send flere kiks tak, Amen. Hvis det nu hjaelper er det jo bedst at have bedt om noget vi bliver glade for.

Om aftenen er jeg for det meste traet saa jeg holder ikke ud saa laenge foran tv, hvilket er paa swahili saa det goer det bestemt ikke nemmere. Jeg ligger derfor oftes i min seng og laeser og hoerer god dansk musik lige indtil jeg falder bevidstloes om.

Jeg lukker nu oejnene og siger tak for endnu en dag i Afrika.

I weekenden er det dog noget helt andet. Der bliver vendt op og ned paa den daglige rytme.

Denne weekend tog Trine og jeg til Tanga, for at slappe af og hygge med de to piger der bo der og, ikke at forglemme, agere mzungu-babes I en musikvideo der skulle optages loerdag. Fedt fedt.

Vi tog afsted fredag lige efter arbejde og begav os ud paa daladala-tur. En tur der varede fem timer og en afstand der ikke strakte sig over mere end 123 km. Men igen; det er jo Afrika. Der skal jo ogsaa vaere en mening med at kalde det african-time og dette maa de siges at overholde til bravour. Men vi kom frem og faar soeren hvor er der vanvittig varmt I Tanga. Jeg svedte konstant, selv naar jeg stod helt stille, utroligt nok. Nok om det...

Loerdag skulle der optages video, saa mig klemt ned i den eneste kjole jeg har pakket her til Afrika og afsted mod en club midt om eftermiddagen i heden. Der var en masse andre wazunguer, saa vi var aabenbart en del der var blevet udnaevnt til moviestars (eller nok mere bare udvalgt pga hudfarven - praestationen var vidst ikke en skuespiller vaerdig). Der blev filmet og filmet hele eftermiddagen og ud paa aftenen. Utroligt nok naaede afrikanerne da ogsaa at blive faerdige, selvfoelgelig mange timer efter planlagt, men altsaa... Det er jo underordnet. Der blev danset og rokket med til afrikansk musik hele eftermiddagen. Virkelig sjov oplevelse. Om aftenen tog vi (os toeser fra DK, fire fra Tyskland, en fra Canada, en fra Holland og kunstneren) hjem til to af de tyske volontoerer og fejrede at kunstnerens video var i hus. Der var bare knap saa meget kunstner over ham jo laengere vi kom mod de sene nattetimer. Kunstnercharmen kan man sige falmede lidt jo mere Konyagi han fik indenbords.

Saa som i kan koere sker der stadig ting og sager her i Afrika J